Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Skarpe jurister til insolvensområdet i Gældsstyrelsen

Skatteforvaltningen, Roskilde, Universitetsvej

Midtsjælland
Oprettet:
15-03-2019
Udløber:
01-04-2019

Kan du arbejde med ordentlighed og empati på den ene side, og faglighed og effektivitet på den anden? Har du engagement og ansvarsfølelse til at arbejde med inddrivelse af gæld, og har du mod på at behandle sager inden for insolvensområdet? Så er du måske en af de stærke jurister, vi søger til en af vores insolvensenheder i Gældsstyrelsen, Driftscenter Roskilde.

Opgaver med stor betydning for samfundet
Gældsstyrelsen har ansvaret for, at offentlige kreditorer får den korrekte dividende i forbindelse med sagsbehandlingen af blandt andet konkurser, tvangsopløsninger og likvidationer. Det er opgaver, der har stor betydning for samfundet – en opgave, hvor resultatet af dit arbejde er til at få øje på.

Sagsbehandling inden for insolvensområdet
Som vores nye sagsbehandler kommer du til arbejde med generel sagsbehandling inden for insolvensområdet. Dine opgaver vil derfor omhandle:

  • konkursbehandling og rekonstruktioner
  • indgå i samarbejde med kuratorer og andre interessenter
  • give møde i Sø- og Handelsretten i København på Gældsstyrelsens vegne.

Juridisk stærk sagsbehandler med gode kommunikationsevner
Vi leder efter en bestemt type sagsbehandler – en med god juridisk forståelse, der kan favne bredt og have blik for eksempelvis konkursloven, forvaltningsloven, forældelsesloven og processuelle regler. Det er et krav, at du er uddannet cand. jur. Vi ser gerne, at du er fortrolig med sagsbehandling – måske fra en anden offentlig myndighed, og nu har lyst til at afprøve arbejdet med lovgivningen inden for inddrivelses- og insolvensområdet.

Derudover forestiller vi os, at du er serviceminded og kan kommunikere professionelt og klart. Da vi arbejder med mennesker, som ofte står i en økonomisk svær situation, er det samtidig vigtigt, at du formår at etablere og fastholde en konstruktiv dialog baseret på gensidig tillid og forståelse.

Vi lægger stor vægt på, at du passer ind i vores kultur, der er båret af faglighed, ansvarlighed, samarbejde og udsyn i et stærkt kollegialt sammenhold – DNA´et i Gældsstyrelsen. Det betyder, at du skal være foregangsperson for en kultur, der er båret af ordentlighed. Vi har en præstationsorienteret kultur, hvor vi er løsningsorienterede og løfter i flok. Du skal derfor have lyst til at arbejde i et miljø, hvor vi hjælper hinanden – både i eget team og på tværs af organisationen.

Vi klæder dig på til opgaverne
Vi klæder dig naturligvis på til opgaverne. Du bliver derfor introduceret til Gældsstyrelsen og får om nødvendigt en grundig undervisning i den gældende lovgivning mv. Introduktionen vil også give dig og din kommende enhed et rigtig godt afsæt for jeres fremtidige samarbejde.
Gældsstyrelsen tilbyder derudover:

  • Gode arbejdsvilkår med fleksibel arbejdstilrettelæggelse
  • Opgaver med et stort ansvar
  • Et godt juridisk fagligt og socialt miljø
  • Gode udviklingsmuligheder i form af relevant uddannelse og kurser.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse i form af bachelor- og kandidatbevis via linket ”søg jobbet” senest mandag den 1. april 2019. Samtaler forventes afholdt i uge 15.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Alexander Houen på telefon 4060 1665.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest samt foretaget tjek for så vidt angår restancer til det offentlige.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Forud for ansættelse foretager vi restancetjek for så vidt angår restancer til det offentlige.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Din fysiske arbejdsplads vil være Universitetsvej 2, 4000 Roskilde.

Gældsstyrelsen

’Vi hjælper borgere og virksomheder til at betale deres gæld til det offentlige’

Gældsstyrelsens mål er, at så mange som muligt betaler deres gæld. Vi samarbejder med de offentlige kreditorer om at forebygge, at ny gæld opstår. Vi arbejder med klare præstationsmål og transparens. Det gør vi, fordi vi er drevet af at inddrive mest mulig gæld til det offentlige. Vi lykkes med vores opgave, fordi Gældsstyrelsens ledere og medarbejdere har en høj grad af faglig dedikation og stor viden på deres område.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansiering af den offentlige sektor.

Læs mere om Gældsstyrelsen på www.gaeldst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Praktisk information
Oprettet:
15-03-2019
Udløber:
01-04-2019
Kviknummer:
LJA-71601320
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig administration
Beliggenhed
Lignende job
VIA Læreruddannelsen Skive
Vestjylland
KU - SUND - PANUM KBH N
Storkøbenhavn
Skatteforvaltningen, KBH, Sluseholmen
Storkøbenhavn
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Storkøbenhavn
Andre jobs fra samme virksomhed