Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dedikeret sagsbehandler til bindende svar om registreringsafgift

Skatteforvaltningen, Aalborg, Vestre Havnepromenade

Nordjylland
Oprettet:
14-03-2019
Udløber:
31-03-2019

Vil du gerne bruge din viden og evner til god sagsbehandling, og synes du, at det er vigtigt at give kunderne en god oplevelse med præcise og rettidige afgørelser? Så er Motorstyrelsen måske noget for dig.

I Danmark sker der hvert år ny indregistrering af ca. 250.000 køretøjer, der importeres knap 20.000 brugte køretøjer, og der eksporteres knap 40.000 køretøjer. Det er Motorstyrelsens kerneopgaver at sikre, at det foregår korrekt, effektivt og nemt for alle danskere, som er afhængige af deres bil i hverdagen.

Bindende svar og registreringsafgifter – dine arbejdsområder
Borgere og virksomheder kan bede om bindende svar om de skattemæssige konsekvenser af en disposition, som de påtænker eller har gennemført. Svaret binder skatteforvaltningen, så borgeren eller virksomheden kender konsekvenserne. Du kommer primært til at behandle bindende svar vedrørende registreringsafgift, f.eks. når en borger ønsker at importere, eksportere, omregistrere eller ombygge et motorkøretøj.

En ordentlig arbejdsplads, hvor du kan være med til at forme fremtiden
Vi tilbyder et job i Motorstyrelsen, som er en relativ ny organisation, der stadig er under udvikling. Du får rig mulighed for at påvirke Motorstyrelsens fremtidige løsninger, ligesom du vil blive en del af et miljø, hvor faglig sparring og videndeling værdsættes. Udviklingen og nye trends indenfor autobranchen stiller krav til vores ekspertise og evne til at agere fremsynet. De mange spændende og udfordrende arbejdsområder går hånd i hånd med vores høje faglighed.

I Motorstyrelsen praktiserer vi ordentlighed, og vores adfærd og opgaveløsning tager udgangspunkt i værdierne udsyn, faglighed, ansvarlighed og samarbejde. Vi forventer, at du er en passioneret ambassadør for vores værdier.

Faglig nysgerrig og orienteret mod kunden – din profil
Vi lægger vægt på, at du har en relevant baggrund som sagsbehandler eller tilsvarende relevant uddannelse.

Du er dygtig til at kommunikere både mundtligt og skriftligt, og du formulerer dig entydigt og præcist.

Du er serviceminded og henvendelser fra borgere og virksomheder håndterer du professionelt, imødekommende og myndigt – og altid med kunden i centrum.

Du har erfaring med sagsbehandling og er vant til at yde en høj service.
Du håndterer dine opgaver selvstændigt og indgår samtidig i teamsamarbejde, hvor du forstår vigtigheden af videndeling og sparring med dine kolleger.
De formelle sagsbehandlingsregler er en integreret del af sagsbehandlingen, og du er derfor nysgerrig for at lære mere om disse regler.

Dit nye team
Du kan se frem til at blive en del af en spændende arbejdsplads, hvor du er omgivet af gode kolleger. Vi har gode muligheder for faglig karrieremæssig udvikling, gode ansættelsesvilkår, fleksible arbejdstider, og et job der giver mening.

Vi sætter pris på at have et godt arbejdsmiljø – både fagligt og socialt. Vi har travlt, men med respekt for balancen mellem arbejde og fritid. Vi løfter i flok, når der er behov for det.

Ansøgning og kontakt
Ansøgning, CV og evt. dokumentation for uddannelse og kompetencer skal du sende via linket ”Søg stillingen” senest den 31. marts 2019. Tiltrædelse snarest muligt.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til Funktionsleder Claus Rytter Hedegaard på tlf. 7238 6366.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg.

Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse.

’Vi sikrer korrekt og effektiv registrering og afgiftsberegning af alle køretøjer’

Motorstyrelsens arbejde bidrager til et smidigt og velfungerende bilmarked i Danmark til gavn for både forhandlere og bilejere. Vi tager løbende højde for udviklingen på motorområdet, så vores afgørelser er korrekte og ensartede uanset biltype, ejer- og lejeformer. Vores medarbejdere er specialister med en høj faglighed, som altid tilstræber at levere grundig sagsbehandling formidlet på en forståelig måde. Både når vi vejleder, og når vi kontrollerer.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Motorstyrelsen på www.motorst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Praktisk information
Oprettet:
14-03-2019
Udløber:
31-03-2019
Kviknummer:
LJA-71565555
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration
Beliggenhed