Menu

Ekstern lektor til Eksperimentel Skolefysik 1023398

Aarhus Universitet

Østjylland
Oprettet:
11-01-2019
Udløber:
27-01-2019

Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet slår to stillinger op som ekstern lektor til kurset Eksperimentel Skolefysik.

Vi tillægger Eksperimentel Skolefysik stor vægt, da det giver undervisningskompetence i gymnasiet og dermed er med til at præge fremtidige gymnasieelevers kompetencer i og interesse for fysik.

Arbejdsopgaverne vil være tilrettelægning af undervisning, afvikling af undervisning og afholdelse af eksamen.

Kurset Eksperimentel Skolefysik introducerer den studerende til målemetoder og måleudstyr, der bruges i gymnasieskolen.Gennem øvelser, der dækker gymnasieskolens emnerække, og et større projektarbejde, skal den studerende blive i stand til selvstændigt at forberede og udvikle eksperimenter og øvelsesvejledninger til brug på gymnasieskolens forskellige trin.

Når kurset er gennemført, forventes den studerende at kunne:

  • Opstille og planlægge eksperimentelle øvelser og demonstrationsforsøg på gymnasieniveau.
  • Beherske moderne elektronisk dataopsamlingsudstyr og kunne anvende det i undervisningssammenhæng i gymnasieskolen.

I løbet af første halvdel af kurset gennemføres et grundkursus bestående af obligatoriske øvelser indenfor følgende emneområder:
  • Atomfysik
  • Bølger
  • Elektriske kredsløb
  • Energi
  • Kernefysik
  • Mekanik

og i anden halvdel af kurset arbejdes der med et stort projekt efter eget valg, men indenfor et eller flere af gymnasiets emneområder.

Du kan læse mere om kursusbeskrivelsen for Eksperimentel Skolefysik her. (https://kursuskatalog.au.dk/da/course/74528/Eksperimentel-skolefysik)

Minimumskvalifikationen for en ekstern lektor i Eksperimentel Skolefysik er en kandidatgrad i fysik eller tilsvarende. Det er et krav, at man holder af at undervise, og det er en fordel, hvis man har erfaring med undervisning.

Stillingen er tidsbegrænset til tre år og er under forudsætning af, at der oprettes et hold i Eksperimentel Skolefysik i senere semestre. Der påregnes 130 timer pr. semester, dvs. 260 timer pr. år.

På Institut for Fysik og Astronomi lægger vi vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper og sparrer med hinanden til gavn for undervisningen og det gode kollegaskab. Vi håber, at alle interesserede ansøgere vil søge stillingen for at blive en del af vores hold af kompetente og engagerede undervisere.

Kontakt institutleder Ulrik I. Uggerhøj for evt. yderligere spørgsmål på ulrik@phys.au.dk eller tlf. 23382373.

Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til cirkulære om aftale om eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet samt den til enhver tid gældende stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist
Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest: 27.01.2019

 

Gem i min profil
Kontakt

Aarhus Universitet

 
Ny Munkegade 120
Telefon: -
Praktisk information
Oprettet:
11-01-2019
Udløber:
27-01-2019
Kviknummer:
LJA-69561883
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområder:
Undervisning og pædagogik,
Forskning og udvikling,
Ingeniør og naturvidenskab
Beliggenhed
Lignende job
Campus Roskilde - Fysioterapeut, Lærer, Pædagog, Socialrådgiver, Sygeplejerske, Leisure Management o
Midtsjælland
UC Syddanmark, Esbjerg
Syd- og Sønderjylland