Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Bioanalytiker/laborant til Single Cell Omics platformen

KU-SUND-Metabolismecentret

Storkøbenhavn
Oprettet:
27-05-2019
Udløber:
12-06-2019

Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Københavns Universitet







Single Cell Omics, som er en nyetableret platform i Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CBMR), søger en erfaren og selvstændig bioanalytiker/laborant til en fast stilling med tiltrædelse snarest muligt.



Om os

CBMR er en del af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Centret blev etableret i 2010 med det mål at skabe ny viden om forebyggelse og behandling af metaboliske sygdomme. Det har omkring 200 ansatte fra hele verden og flyttede i sommeren 2017 ind i nye laboratorier, kontorer og mødelokaler i Mærsk Tårnet. Du kan læse mere om os på http://cbmr.ku.dk. Single Cell Omics platformen er en velintegreret del af Centret, og der vil være interne samarbejder så vel som sociale arrangementer på tværs af forskningsgrupperne og platforme. Du finder mere information om Single Cell Omics platformen her: https://cbmr.ku.dk/facilities/single-cell-omics/.



Om jobbet

Som bioanalytiker/laborant i Single Cell Omics platformen vil du indgå i et dynamisk forskermiljø, hvor fokus er opsætning og kørsel af molekylærbiologiske metoder til måling af genregulering på enkeltcelle niveau. Du vil være ansvarlig for udvikling, optimering samt anvendelse af nye protokoller inden for enkeltcelle analyser i tæt samarbejde med Centrets forskningsgrupper. Da Single Cell Omics platformen er nystartet og derfor en relativ lille enhed, er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og har lyst til at påvirke udvikling af laboratoriet og på sigt blive mere involveret i den administrative side.



Dine arbejdsopgaver

  • Udvikling og optimering af nye protokoller for enkeltcelle præparation, fx ”MULTI-seq” og ”cell/nuclei hashing” protokoller så vel som protokoller der muliggør sekventering af lavt udtrykte gener
  • Selvstændig præparation af enkeltceller/kerner fra væv til RNA-sekvensering
  • Kørsel af kommercielle protokoller fra 10X Genomics
  • Flow cytometry/fluorescence activated cell sorting (FACS) til brug af præsortering af specifikke celler/kerner og til enkeltcelle SMART-seq-baseret transkriptomanalyser
  • Opsætning af RNA-seq og anden sekventering på en Illumina NovaSeq 6000
  • Administrative opgaver som indkøb af udstyr og reagenser
  • Oplæring af nye brugere i metoder og brugen af udstyr


Din profil

Det er afgørende, at du har følgende kvalifikationer:

  • Uddannelse som bioanalytiker eller laborant
  • Solid praktisk erfaring med RNA oprensning, kvantitativ PCR, cellekultur, FACS og sekventering på Illumina sekventeringsmaskiner er essentielt
  • Solid praktisk erfaring med metoder til oprensning af cellekerner fra væv til brug i RNA-seq protokoller
  • Solid erfaring i kørsel af 10x Genomics Chromium enkeltcelleprotokoller
  • Flair og engagement for laboratoriearbejde, med henblik på udvikling af nye metoder så vel som udførelse og planlægning af ”standard” laboratorieopgaver til fastsatte deadlines


Personlige kvalifikationer

  • God til at samarbejde med andre videnskabsfolk inden for platformen og Centret
  • Motiveret og lyst til at lære
  • Struktureret og dygtig til at planlægge
  • Behersker engelsk i både skrift og tale, da forskningsmiljøet er internationalt sammensat


Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet. Stillingen er en fastansættelse på fuld tid (37 timer/uge) med tiltrædelse snarest muligt.



Ansættelse som bioanalytiker sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Danske Bioanalytikere.



Ansættelse som laborant sker efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og OAO (OAO-S-Fællesoverenskomst) og organisationsaftale med HK/STAT Laboranter med indplacering i løngruppe 4.



Der vil være mulighed for at forhandle et individuelt tillæg efter reglerne for ny løn.



Spørgsmål

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte adjunkt Kristoffer Lihme Egerod på e-mail egerod@sund.ku.dk eller tlf.: +45 353 37057. For spørgsmål til ansættelsesforløbet kan du kontakte HR Officer Marie-Louise Rosenlund på e-mail mlr@sund.ku.dk eller på tlf: +45 353 32898.



Ansøgning

Du skal indsende din ansøgning elektronisk ved at klikke på "Søg stillingen" nedenfor.



Din ansøgning skal være skrevet på dansk eller engelsk og omfatte følgende:



  • Motiveret ansøgning (max 1 side)
  • Curriculum vitae
  • Kopi af uddannelsesbevis


Ansøgningsfristen er den 12. juni 2019.



Ansøgninger modtaget efter deadline vil ikke blive taget i betragtning.



Københavns Universitet ønsker at afspejle mangfoldigheden i samfundet og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset personlig baggrund.








Praktisk information
Oprettet:
27-05-2019
Udløber:
12-06-2019
Kviknummer:
LJA-73635666
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Ingeniør og naturvidenskab,
Sundhed,
Land-, skov- og havebrug
Beliggenhed