Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Center for Planlægning søger to sektionsledere

Sundhedsstyrelsen

Storkøbenhavn
Oprettet:
28-03-2019
Udløber:
23-04-2019

Center for Planlægning står over for meget spændende opgaver i den kommende tid. Vi har store ambitioner i forhold til udviklingen af sundhedsvæsenet. Vil du være med til at udvikle det primære sundhedsvæsen og sygehusvæsenet? Og har du lyst til at lede højt kvalificerede og dedikerede medarbejdere? Så er det her måske en stilling for dig.

Om enheden
At sætte rammer og retning på sundhedsområdet er kerneopgaven for Sundhedsstyrelsen. Vores Center for Planlægning varetager en række opgaver i forhold til sundhedsplanlægning, både indenfor det primære sundhedsvæsen og indenfor sygehusområdet. Vi har et særligt fokus på at sikre sammenhæng og høj kvalitet i den samlede sundhedsindsats på tværs af sektorer og fag. I den kommende tid vil centret have et helt særligt fokus på kvaliteten i sundhedsvæsenet både i det primære sundhedsvæsen og på sygehuse, på tiltag der kan mindske ulighed i sundhed, og på sundhedsindsatsen i forhold til særlige sårbare grupper.

Sundhedsstyrelsen er den øverste sundhedsfaglige myndighed med en central og unik position pa° sundheds- og ældreomra°det i Danmark. De seneste a°r har vi skærpet vores profil samtidig med, at vi har styrket vores opgavevaretagelse i forhold til udviklingen og udfordringerne pa° sundheds- og ældreomra°det – ba°de fagligt og organisatorisk. I de kommende år forventer vi nye store spændende opgaver med at sætte ramme og retning på sundheds- og ældreområdet.

Sektionslederen indgår i centerets ledelsesteam, der består af to centerchefer og to sektionsledere. Vi er i alt ca. 50 medarbejdere og har et dynamisk og tværfagligt samarbejdsklima med dygtige og ambitiøse medarbejdere med sundheds- og samfundsfaglig baggrund. Arbejdsklimaet er energisk, uformelt og præget af stort fagligt engagement og gensidig respekt.

Dit arbejde
Vi tilbyder en lederstilling, hvor du får en meget central rolle i en organisation, der sætter rammer og retning for sundheds- og ældreområdet i Danmark. Du vil få mulighed for strategisk påvirkning af udviklingen af sundhedsvæsenet.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • varetage personaleledelsen af cirka 20 engagerede og fagligt dygtige medarbejdere samt have ansvaret for fremdriften og økonomi for en portefølje af opgaver
  • varetage ledelse og udvikling af sektionens områder sammen med centerledelsen
  • sikre fokus på udvikling af muligheder og udfordringer i dialog med medarbejderne
  • sikre koordinering på tværs af områder i enheden og i forhold til andre enheder i Sundhedsstyrelsen
  • være aktiv i udadvendte aktiviteter med f.eks. samarbejdspartnere, ved konferencer og i medierne.
Du vil som sektionsleder referere til den ene centerchef. Centerchefer og sektionsledere vil sammen udgøre centerets ledelsesteam. Vi skal fremadrettet i ledelsesteamet have stort fokus på strategisk udvikling af opgaveløsningen.

Din uddannelse og erfaring
Vi forventer, at du har en akademisk kandidatuddannelse med enten en samfundsfaglig eller sundhedsfaglig profil og at du har kendskab til centerets arbejdsområder.

Derudover forventer vi, at du:
  • har erfaring med personaleledelse og faglig ledelse
  • har stærke samarbejds- og kommunikationsevner og er i stand til at skabe gode samarbejdsrelationer både internt og eksternt
  • har stor erfaring med at arbejde i krydsfeltet mellem administration, faglighed og politik.
  • har erfaring fra arbejde med flere af sektionens faglige områder
  • trives i et tværfagligt dynamisk miljø præget af højt tempo, høj faglighed og udfordrende opgaver og vilkår.
Dine personlige kvalifikationer
Vi lægger vægt på, at du:
  • er en dygtig personaleleder og med blik for det sunde arbejdsmiljø
  • har en tillidsbaseret tilgang til ledelsesopgaven
  • kan skabe overblik og arbejde struktureret
  • formår at sætte retning og skabe resultater gennem andre
  • har stærke samarbejds- og kommunikationsevner og er i stand til at etablere tillidsfulde samarbejdsrelationer
  • har fokus på at sikre løbende udvikling samtidig med at eksisterende opgaver løses.
Vi tilbyder
Et spændende job med afvekslende og udfordrende opgaver, selvstændigt ansvar og stor mulighed for at sætte aftryk på sundhedsområdets udvikling i samarbejde med dygtige kolleger og medarbejdere i et dynamisk tværfagligt samarbejdsmiljø, hvor du får rig mulighed for at udvikle dig og lære nyt.

Vi tilbyder fleksibel arbejdstid og gode muligheder for efter- og videreuddannelse.

Om ansættelsen
Afhængig af din uddannelsesbaggrund bliver du ansat enten som chefkonsulent eller som overlæge.

Ansættelse som chefkonsulent sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Ansættelse som overlæge sker i henhold til Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i Staten. Stillingen er indplaceret i gruppe 1 (lr. 37). Ansættelse som overlæge forudsætter speciallægeanerkendelse.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til centerchef Helene Probst på tlf. 93518508.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 18.

Ansøgere der går videre til anden samtale skal være indstillet på at gennemgå et testforløb med fokus på færdigheder og ledelseskompetencer.

Praktisk information
Oprettet:
28-03-2019
Udløber:
23-04-2019
Kviknummer:
LJA-71993356
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig administration,
Ledelse,
Human Resources
Beliggenhed