Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Specialeansvarlig overlæge i radiologi, Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland

Styrelsen for Sundhed og Forebyggelsen - Personaleadministrationen

Oprettet:
12-03-2019
Udløber:
03-05-2019

Hvorfor blev du læge? Hvis det var for at gøre en forskel, overvinde faglige udfordringer og samarbejde med dygtige kollegaer fra mange specialer, så har vi jobbet til dig.

Vi søger netop nu en specialeansvarlig overlæge i radiologi til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.

Du kan se frem til et spændende arbejde hvor du har ansvar og bidrager til udvikling på det radiologiske område. Dit arbejde vil foregå i tæt samarbejde med Røntgenafdelingens øvrige ansatte, samt lægerne på både Medicinsk og Kirurgisk Område og læger på de 15 sygehuse på kysten.

Stillingen er som udgangspunkt fastansættelse, men et længere vikariat er også muligt.

I dagligdagen foretager vi konventionelle røntgenundersøgelser, UL-undersøgelser, CT- undersøgelser inkl. coronar-CT-angiografi, MR-scanninger samt diagnostiske og terapeutiske indgreb. Vi foretager 34.000 undersøgelser om året, heraf ca. 3.600 CT-scanninger og 2.500 UL-undersøgelser.

I efteråret 2017 gennemgik afdelingen en omfattende renovering og fik bl.a. to nye CT-scannere og konventionelle rum. Disse er stadig under indkøring, så du får indflydelse på procedurerne. Vi er ved at indkøbe et nyt RIS-system, men har endnu ikke valgt leverandør. På sygehusene på kysten har vi kun konventionel røntgen. En del af billederne – men ikke alle – beskrives i Nuuk. Specialiserede undersøgelser (CT, MR, kontrastundersøgelser og intervention mm.) foretages kun i Nuuk. Alle læger i hele Grønland kan via Infinitt se røntgenbilleder og beskrivelser.

Arbejdet er meget varierende og vi kan helt sikkert love dig en ting: du får brug for alle dine kompetencer.

Kvalifikationer

  • Bredt uddannet radiolog
  • Dansk speciallægeautorisation i diagnostisk radiologi
  • Har en solid faglig baggrund og er fagligt bredt funderet

Hvem er du?

  • Du arbejder for at gøre en forskel for patienten
  • Du har en positiv tilgang til arbejdet, og er glad for tværfagligt samarbejde
  • Du går forrest i udviklingen inden for faget og i afdelingen
  • Du har mod på udfordringer og du vil gerne arbejde i et sundhedsvæsen, hvor tingene gøres anderledes end hvor du kommer fra

Hvem er vi?

Du vil møde dygtige og passionerede kollegaer som sammen får ting til at lykkedes. Vi har et effektivt samarbejde som sikrer et godt patientforløb. Respekt, tillid, omsorg og faglighed er Sundhedsvæsenets fælles værdier.

Nuuk

I Nuuk er storby og natur samlet ét sted. Her er mange spisemuligheder og kulturelle oplevelser, ligesom du hurtigt er ude i fjeldet eller inde i fjorden. Om sommeren kan du opleve midnatssol, mens vandring, sejl- og fisketure populært. I vinterperioden kan du bl.a. stå på langrend og alpinski samt opleve nordlyset.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Find din overenskomst her:

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

Ansættelses er betinget af, at du kan fremvise gyldig dansk autorisation.

Bolig

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem:

http://www.gjob.dk/Sogjob/Stillingsbeskrivelse?VID=201903092

Ansøgningsfrist: d. 1. juli 2019 (se bort fra ansøgningsfristen andetsteds i denne annonce)

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved ledende overlæge Uka Wilhjelm Geisler telefon +299 34 47 33 (husk 4 timers tidsforskel) eller pr. mail UWG@PEQQIK.GL

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Marie Louise Chemnitz Egede pr. mail: MLCE@PEQQIK.GL

Vi modtager kun ansøgninger i PDF-format.

Praktisk information
Oprettet:
12-03-2019
Udløber:
03-05-2019
Kviknummer:
LJA-71493854
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Sundhed
Beliggenhed