Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Student søges til spændende opgaver inden for Cirkulær Økonomi og Affald i Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen

Fyn
Oprettet:
06-03-2019
Udløber:
20-03-2019

Miljøstyrelsen søger 1 student til styrelsens enhed for Cirkulær Økonomi & Affald. Din opgave bliver at understøtte behandling af ansøgninger om import og eksport af affald. Du skal fx løse administrative opgaver i forbindelse med varsling af affaldstransporter, journalisere korrespondance, behandle aktindsigtssager, håndtere praktiske opgaver omkring ulovlige importer og eksporter af affald og inddatere oplysninger i vores Transportdatabase. Du vil også skulle løse andre mere ad hoc prægede opgaver inden for enhedens arbejdsområde.

Om Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet og den danske myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for rig natur, rent miljø, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og målsætningen er at balancere hensynene til beskyttelse og benyttelse.

Studenterjobs i enheden for Cirkulær Økonomi & Affald
Cirkulær Økonomi & Affald varetager opgaver i forbindelse med affaldshåndtering, affaldsforebyggelse og regulering på jordforureningsområdet. Enheden arbejder pt. bl.a. med udvikling og understøttelse af den cirkulære økonomi – både på nationalt og på EU-plan. Vi arbejder endvidere med sagsbehandling af import og eksport af affald, producentansvarsordninger, genanvendelse og forebyggelse af affald samt affaldsdata.

Din Profil
Du er en ambitiøs samfundsvidenskabelig studerende, gerne jurist e.l., med mindst 1 år tilbage af din uddannelse. Vi søger studenter med interesse inden for jura og sagsbehandling på miljøområdet. Det er en fordel, hvis du har haft EU-ret og du må også meget gerne have flair for tal og kendskab til brug af programmer som Excel og databaser. Du er systematisk og grundig, og har ikke noget imod at tage uopfordret kontakt til virksomheder.

Du trives godt i et til tider travlt, men uhøjtideligt arbejdsmiljø, arbejder selvstændigt og samarbejdsorienteret med fokus på at finde løsninger. Du har et godt humør og mod på at få et fagligt og praktisk indspark til studierne.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen, og vi forventer at du kan starte primo eller medio april 2019.
Aflønningen sker i henhold til gældende overenskomst.

Arbejdsstedet er Miljøstyrelsen Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C. Miljøstyrelsens hovedkontor flytter fra København til Odense i juni 2019, men indtil videre vil arbejdsstedet i Odense være Finlandsgade 1, 5000 Odense C.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, kan du kontakte funktionsleder Berit Hallam på tlf.: 72 54 44 34.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende ansøgning, CV og indskrivningsdokumentation senest den 20. marts 2019. Vi forventer at holde samtaler d 26. marts 2019 i Odense.

Du kan læse om Miljøstyrelsen på http://www.mst.dk

Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet. Vi er statslig myndighed for natur, vand og miljø og arbejder for at sikre en bæredygtig balance mellem beskyttelse af natur og miljø, benyttelsen af naturressourcer og gode rammer for borgere og virksomheder. Vejen til en rig natur, et sundt miljø, og gode, grønne rammer for borgere og virksomheder går via åbenhed og dialog, for vi tror på, at de bedste miljøløsninger findes, hvis vi samarbejder med alle interessenter. Dialog med kommuner, borgere, erhvervsliv og andre myndigheder er centralt i vores arbejde. Miljøstyrelsen har ca. 900 medarbejdere fordelt på hovedkontoret og 10 enheder over hele landet.

 

Praktisk information
Oprettet:
06-03-2019
Udløber:
20-03-2019
Kviknummer:
LJA-71324522
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområder:
Kontor og administration
Beliggenhed
Lignende job
Københavns Politi, Beredskabsafsnittet
Storkøbenhavn
Grindsted Menighedsråd
Vestjylland
Greve Kirkegård
Storkøbenhavn
EasySearch ApS
Storkøbenhavn
EasySearch ApS
Storkøbenhavn