Menu

Adjunkt, professionshøjskole

UCL Niels Bohrs Allé

Fyn
Oprettet:
08-04-2019
Udløber:
02-06-2019

Adjunkt/lektor gerne med Ph.d. til Pædagoguddannelsens grundfaglighed i Odense og Svendborg

Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg søger en adjunkt/lektor til fast stilling med undervisning i uddannelsens grundfaglighed i andet semester.

Vi søger en kollega, der har viden om og erfaring med:

  • Grundlæggende pædagogik
  • Kommunikation, organisation og ledelse, herunder indsigt i politiske faktorer
  • Socialt entreprenørskab
  • Leg og læring i et samfundsmæssigt perspektiv
  • Facilitering af projektforløb

Som adjunkt/lektor på Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg medvirker du til at skabe et godt studie- og arbejdsmiljø for ca. 1400 studerende og 40 uddannelsesfaglige medarbejdere.

Arbejdet vil omfatte undervisning, vejledning og feedback til studerende samt deltagelse i faglige fora. Du vil skulle varetage opgaver i både Odense og Svendborg.

Vi forventer, at du

  • har relevante faglige kvalifikationer på kandidat- eller masterniveau
  • har erfaring i at undervise og vejlede
  • har indsigt i pædagog-professionen
  • kan håndtere undervisning og andre opgaver i en kompleks uddannelsespraksis
  • har interesse for uddannelses- og undervisningsudvikling
  • kan samarbejde konstruktivt med både kolleger og studerende

Ansættelse

Der påregnes en ugentlig arbejdstid på 37 timer med start den 1. august 2019. Dine primære ansættelsessteder vil være Odense og Svendborg, men du vil også kunne komme til at arbejde på andre lokationer i UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC) samt bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb jvf. Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Er du lektorbedømt i henhold til Professionshøjskolernes stillingsstruktur, sker ansættelsen som lektor. 

Flere oplysninger

Såfremt du har spørgsmål eller behov for uddybende information om stillingen, kan du kontakte uddannelsesleder Agnete Lyngbye Kramme på telefon 29 38 60 62. 

Samtaler

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 12. juni 2019. 

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning via www.ucl.dk/job senest den 2. juni 2019.

 

 

Gem i min profil
Kontakt

UCL Niels Bohrs Allé

 
Niels Bohrs Allé 1
Telefon: 29386062
Praktisk information
Oprettet:
08-04-2019
Udløber:
02-06-2019
Kviknummer:
LJA-72352880
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Undervisning og pædagogik,
Forskning og udvikling
Beliggenhed