Menu

Programkoordinator for forskningsprogrammerne "Udsathed og Chanceulighed" og "Professionsudvikling og Uddannelsesforskning" på Professionshøjskolen UCN

University College Nordjylland - Selma Lagerløfs Vej

Nordjylland
Oprettet:
28-01-2019
Udløber:
24-02-2019

UCN har fire tværfaglige, institutionelle forskningsprogrammer, som er organisatorisk forankret i Forsknings- og Udviklingsafdelingen. I forskningsprogrammerne udføres i et tæt samarbejde med praksis og øvrige videninstitutioner, praksisnære forskningsprojekter med deltagelse fra en bred vifte af UCNs uddannelser. Du kan læse mere om de fire forskningsprogrammer og UCNsForsknings- og Udviklingsafdeling her.

To af disse tværfaglige programmer har et særligt fokus på det pædagogiske område med en bred målgruppe, der rækker ud i alle UCNs uddannelsesområder.

I forskningsprogrammet for Udsathed og Chanceulighed er der fokus på at undersøge fænomenerne udsathed og chanceulighed inden for områderne dagtilbud,skole, pædagogik og uddannelse, voksen-handicapområdet og på sundhedsområdet.

I forskningsprogrammet Professionsudvikling og Uddannelsesforskning er fokus centreret indenfor områderne professionsdidaktik, almendidaktik, digitaldidaktik og fagdidaktik.
Der er pt. ansat 5 docenter, og tilknyttet 11 ph.d.-studerende i disse to forskningsprogrammer.

For at understøtte arbejdet i, og koordineringen mellem, disse to forskningsprogrammer og de øvrige aktiviteter i Forsknings- og Udviklingsafdelingen, søger UCN nu en fælles programkoordinator for de to forskningsprogrammer.

Mere konkret vil opgaverne omhandle:

  • Understøttelse af programmernes udvikling samt etablering og koordinering af aktiviteter, herunder ph.d.-stipendier, samarbejdsprojekter, workshops og konferencer.
  • Koordinering af kvalitetssikring af forskningsprojekterne og styring af de igangværende projektporteføljer.
  • Strategisk udvikling af interne og eksterne netværksrelationer.
  • Ressourcestyring af de to programmers aktiviteter, herunder budgetlægning i samarbejde med programmets docenter og løbende budgetopfølgning.
  • Understøtte vidensomsætning fra programmernes aktiviteter til uddannelser (herunder efter- og videreuddannelse) og professionspraksis med henblik på impact i de respektive områder.
  • Understøtte programmernes fundraisingaktiviteter i samarbejde med UCNs fundraisere.

Faglige kvalifikationer:
Vi forestiller os, at du
  • har en relevant uddannelsesbaggrund på minimum master- eller kandidatniveau.
  • har kendskab til de to programmers faglige interessefelter eller målgrupper fx fra et praksis-, forvaltnings- eller forskningsperspektiv.
  • er godt skrivende på dansk og engelsk.
  • har erfaring med og gerne uddannelse/certificeringer indenfor projektudvikling, -ledelse/styring eller fundraising.

Personlige kvalifikationer:
At være programkoordinator medfører en bred opgaveportefølje, og at man ofte må balancere mellem forskellige fokusområder og interesser. Det er derfor vigtigt, at du er udadvendt og tillidsvækkende, og kan samle trådene og skabe overblik i en kompleks opgaveportefølje. Samtidig kan det til tider være nødvendigt at stå fast og være velargumenterende, når energier og interesser mødes i inspirerende spændingsfelter. Det forventes, at du har et selvstændigt drive og lyst til at samarbejde med mange forskellige interne og eksterne samarbejdspartnere om udviklingsprocesser. Du vil få en bred kontaktflade, såvel internt, som eksternt, så det er vigtigt, at du kan præsentere, repræsentere og relatere.

Vi tilbyder
  • et alsidigt og spændende job i en organisation, der vægter kvalitet og udvikling.
  • en stilling i velfungerende og professionelle teams, som sætter pris på kollegialt samspil, og hvor vores fælles normsæt bygger på mod, handlekraft, sammenhæng og synlighed.

Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse forventes pr. 01.04.2019 eller snarest derefter.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC).
Stillingen indplaceres som AC-fuldmægtig og der er mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Yderligere oplysninger
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 9.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Chefkonsulent, Henriette Frahm på tlf.: 7269 0345 eller mail: HEF@ucn.dk eller ved Direktør for Forskning og Udvikling, David Mayntz på tlf.: 7269 0327.

Interne og eksterne ansøgere behandles samtidig.

Professionshøjskolen UCN arbejder med uddannelse, udvikling og innovation inden for business, pædagogik, sundhed og teknologi.Vi har ca. 9.500 studerende på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, over 8.000 kursister og studerende på efter- og videreuddannelse og ca. 950 ansatte. UCN's aktiviteter er fordelt på en række adresser i Aalborg, Hjørring og Thisted.

Gem i min profil
Kontakt

University College Nordjylland - Selma Lagerløfs Vej

 
Selma Lagerløfs Vej 2
Telefon: 72690345
Praktisk information
Oprettet:
28-01-2019
Udløber:
24-02-2019
Kviknummer:
LJA-70153928
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Offentlig administration
Beliggenhed