Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Geofaglig tekniker til mobilt præcisionsnivellement i Danmark

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Storkøbenhavn
Oprettet:
10-05-2019
Udløber:
02-06-2019

Har du lyst til at arbejde med unikt mobilt nivellementsudstyr i hele Danmark?

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) er den drivende kraft i arbejdet med at udnytte mulighederne for at bruge data effektivt og innovativt til gavn for samfundet. Vi arbejder med de mest relevante data om vores land og samfund og sikrer, at offentlige data er let tilgængelige og kan kombineres på tværs. Det skaber bedre beslutningsgrundlag og mere effektive løsninger, som kommer hele samfundet til gode.

Du bliver en del af kontoret ’Geografisk referencer’, der bl.a. har til opgave at varetage SDFEs myndighedsansvar for den geodætiske infrastruktur. Infrastrukturen omfatter sikring af højdereferencesystemet DVR90, vedligeholdelse af højdefikspunkter i samarbejde med andre myndigheder og monitering af vertikal landbevægelser i Danmark mm.

Dine arbejdsopgaver
Vi har to opmålingsteam, der udfører myndighedsopgaverne inden for nivellement over alt i Danmark. Hvert team består af to teknikere. Du bliver tilknyttet et opmålingsteam, der har ansvaret for vedligeholdelse, dataindsamling, databeregning, dokumentation samt validering af højdefikspunkterne i Danmark.

Dit arbejde kommer bl.a. til at bestå af:

  • Udføre præcist trigonometrisk nivellement i et teknologisk avanceret mobilt setup.
  • Beregne, kvalitetssikre og dokumentere nivellementsopmålingerne.
  • Vedligeholde og etablere nye højdefikspunkter.
  • Samarbejde med offentlig myndigheder om højdenettet.
  • Medvirke til at forbedre og udvikle nivellementsmetoderne sammen med kollegaerne.

Om dig
Du har en uddannelse som kort- og landmålingstekniker eller lignende. Du er karakteriseret af følgende:
  • Er omhyggelig med arbejdet, hvor kvalitet og grundighed er nøgleordene.
  • Motiveres af omhyggelighed i beregning og dokumentation af nivellement.
  • Kan arbejde med en 4 dages arbejdsuge fra mandag til torsdag (fuld tid).
  • Har kørekort og er tryg ved at arbejde på tæt-befærdede veje.
  • Kan trives i en arbejdsdag, hvor du om dagen arbejder alene i bilen og om aftenen spiser og overnatter samme sted som den anden tekniker.
  • Indgår socialt med kollega og bidrager med at få opmålingsteamets dagligdag til at fungere bedst muligt.

Arbejdet foregår i hele Danmark og indebærer meget rejseaktivitet hele året rundt. Ind imellem skal du møde på arbejde i København.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du er bosat i Midtjylland.

Nyuddannede er velkomne til at søge.

Vi tilbyder
Vi skal nok tage godt imod dig og sætte dig grundigt ind i opgaverne. Du bliver en del af et hold med superdygtige kolleger, som har det sjovt og godt sammen både mens vi arbejder og efter arbejdstid. På holdet er vi gode til i fællesskab at få det bedste ud af vores særlige arbejdsforhold. Vi har en rar kammeratlig tone og hjælper hinanden. Vi arbejder meget selvstændigt, men vores funktionsleder støtter os løbende i prioritering af opgaverne. Selvom du er meget væk fra kontoret så deltager du i kontormøde (evt. Skype), i styrelsens årlige sommerarrangementer og julefrokost og selvfølgelig i kontorets seminar. Du får tilbud om relevant kompetenceudvikling, og du kan snuse til de andre opgaver, som vi varetager i kontoret.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Der er knyttet er et funktionstillæg til stillingen. Ansættelsesområdet er Energi- Forsynings- og Klimaministeriet med tilhørende institutioner. Du får dækket udgifter efter statens regler om time- og dagpenge.

Ansættelse: 15. august 2019.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte funktionsleder Erik Lysdal på telefon 7254 5665.

Ansøgning
Du søger stillingen online via linket ”Søg stillingen”. Vi skal have dine oplysninger, dokumentation for uddannelse, ansøgning og CV senest den 2. juni 2019. Samtaler forventes afholdt i uge 24.

Ministeriet ønsker at fremme mangfoldighed, hvorfor alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Viden om data der effektiviserer og skaber vækst
Vi skaber effektiviseringer i den offentlige sektor og vækst i samfundet gennem udbygning af den nationale datainfrastruktur og anvendelse af data, hvor nytten er størst. Vi har fokus på, at data er let tilgængelige via en sikker distribution, og at data kan deles og anvendes af mange på tværs af den offentlige og private sektor. Vi lægger i vores arbejde stor vægt på fællesoffentlige samarbejder og udviklingen af tværoffentlige digitale sammenhænge for data.

Læs mere på www.sdfe.dk
Følg os på LinkedIn (https://www.linkedin.com/company/styrelsen-for-dataforsyning-og-effektivisering).

 

Praktisk information
Oprettet:
10-05-2019
Udløber:
02-06-2019
Kviknummer:
LJA-73248435
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Bygge og anlæg,
Land-, skov- og havebrug
Beliggenhed