Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske til udvikling af sundhedsfagligt arbejde på EKBA

Egedal Kommune

Nordsjælland
Oprettet:
06-03-2019
Udløber:
20-03-2019

Har du lyst til at udvikle og understøtte det sundhedsfaglige arbejde for vores beboere, der har funktionsnedsættelser?

EKBA søger en sygeplejerske, der med sin faglighed kan bistå sundhedsteamet i at optimere den sundhedsfaglige indsats over for beboerne og sikre, at vi varetager beboernes sundhed og trivsel på bedst mulig vis. Som sygeplejerske skal du samarbejde tværfagligt og formidle god sundhedsfaglig praksis til medarbejderne. Stillingen er nyoprettet, så du får god mulighed for at være med til at påvirke stillingens indhold.

EKBA er et pædagogisk botilbud bestående af 8 enheder med i alt 77 beboere, alle med komplekse fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Beboerne har behov for såvel en pædagogisk som en sundhedsfaglig indsats, i form af støtte til kommunikation og samspil, samt omsorg og pleje. 

Dine arbejdsopgaver
Som sygeplejerske på EKBA indgår du i sundhedsteamet, der for nuværende består af tre social- og sundhedsassistenter. Teamets opgave består i at:

  • sikre, at EKBA lever op til kravene fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
  • understøtte medarbejdernes sundhedsfaglige indsats og vejlede og oplære dem i god praksis
  • holde sig orienteret om sundhedsfaglig lovgivning og instrukser og videreformidle disse til medarbejderne
  • koordinere den sundhedsfaglige indsats og samarbejde med læger, hospitaler, speciallæger osv. 
  • tilse syge beboere, følge op på igangværende sundhedsfaglige, sygeplejefaglige og lægefaglige indsatser i samarbejde med medarbejderne i husene
  • understøtte medarbejderne i at udarbejde plejeplaner, bistå i dokumentationsarbejdet i Sensums sundhedsmodul, herunder at følge op på medicinændringer i FMK osv.
  • være decentral sagsbehandler vedrørende UTH.
Vi søger en person der:
  • er uddannet sygeplejerske
  • kan handle professionelt og empatisk i mødet med beboere
  • er god til at samarbejde tværfagligt og klar på at lære fra sig
  • er aktiv, selvstændig og fagligt stærk
  • har et rummeligt menneskesyn og vægter nærvær, respekt og glæde højt
  • har erfaring med IT, FMK og sundhedsfaglig dokumentation
  • kan arbejde selvstændigt og tage udfordringer med et smil på læben.

Vi tilbyder:
  • et meningsfuldt arbejde, hvor du skal være primus motor i at sikre kvalitetsarbejdet i forhold til den sundhedsfaglige indsats, herunder styrke den sundhedsfaglige dokumentation og generelt styrke afdelingernes sundhedsfaglige indsats
  • gode udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt
  • tværfagligt samarbejde med de pædagogiske og sundhedsfaglige medarbejdere om at sikre beboerne størst mulig livskvalitet samt mulighed for at udvikle sig
  • et samarbejde med en ledergruppe, der er interesseret i at skabe de bedste vilkår for beboerne og bakker op om dit arbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter relevant overenskomst. Arbejdstid efter aftale. 

Yderligere oplysninger
Hvis du synes, at det lyder som noget for dig, skal du sende os din motiverede ansøgning samt CV og eksamenspapirer senest den 20. marts 2019. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 13.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte forstander Kim Jørgensen på telefon: 72 59 79 25.
 

Praktisk information
Oprettet:
06-03-2019
Udløber:
20-03-2019
Kviknummer:
LJA-71331447
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Sundhed
Beliggenhed