Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Omsorgsmedhjælper til Helhedstilbuddet Nexøhuset

Bornholms Regionskommune

Bornholm
Oprettet:
24-01-2019
Udløber:
13-02-2019

Har du et positivt livs- og menneskesyn, og kan du påtage dig ansvaret for at dine relationer til beboerne, pårørende og kollegaer er positive, så er du måske lige den vi mangler i Nexøhuset. 

Nexøhuset er et helhedstilbud for 14 voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Huset er nyrenoveret og ombygget, så alle beboerne har egen lejlighed og store lyse fællesarealer. Derudover har vi flere snoezelrum, f.eks. kuglebad, vandseng, terapibad, sauna m.m., hvor vi arbejder med at tilbyde beboerne stimulering af sanserne.
Nexøhuset ligger ned til vandet, meget tæt på centrum, hvilket giver beboerne gode muligheder for både at komme ud i naturen og ind til byen..

Vi lægger stor vægt på, at beboeren altid er i centrum, og at beboernes ret til selvbestemmelse er i fokus. Vi hjælper beboerne med at ’have førertrøjen på’ i relationen og kommunikationen med medarbejderne, hvilket indebærer at du skal være i stand til at være bevidst nærværende og afstemt i arbejdet med den enkelte.
 

Vi forventer af dig:

  • At du har lyst til arbejdet med beboergruppen, og kan se verden fra et lidt anderledes perspektiv.
  • Er indstillet på at arbejde dag, aften og hver anden weekend.
  • At du er i stand til at møde beboerne hvor de er, og tage udgangspunkt i et beboerperspektiv, som sikrer at beboerne får så stor indflydelse på eget liv som muligt.
  • Du skal være i stand til at moderere dit tempo og tilgang i forhold til den enkelte beboer samt husets ’rytme’.
  • Det er forventet at du kan dokumentere skriftligt, dog vil du få oplæring i husets IT system samt dokumentationspraksis.

Stillingen er på 20 timer ugentligt, med mulighed for ekstra vagter.


Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse. Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse.

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt  dokumentation for uddannelse, via vores rekrutteringsserver, sådan at vi har modtaget den senest den 13. februar 2019

Ansættelsessamtaler vil foregå tirsdag den 19. februar 2019.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Louise Kennet på 24 29 74 11.

 

Bornholms Regionskommune 

Bornholms Regionskommune er en stor organisation med ca. 3.500 medarbejdere, og samtidig en unik kommunal arbejdsplads: Vi udgør en region for sig og arbejder med strategier og projekter, som danske kommuner normalt ikke kan. Vi har ansvar for områder som turisme og erhvervsudvikling, og står selv for internationale samarbejder og EU-programmer. Som den eneste kommune i landet har Bornholm sit eget Vækstforum og egen regional udviklingsplan, og vi har visionære planer for øens fremtid. Ikke mindst drømmen om at skabe et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.

På www.brk.dk kan du læse mere om Bornholms Regionskommune.

På www.brk.dk/taetsammen kan du læse om projekt Tæt sammen, hvor vi sætter fokus på kultur, fælles identitet og samarbejde, ved at beskrive de mange former for samarbejde i 12 fortællinger om regionskommunen.

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?

Målt på naturscenerier og kulturarv er Bornholm Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden. Vi ved, at potentielle tilflyttere har brug for information, råd og vejledning, og derfor er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm. Han kan bl.a. fortælle, hvordan han kan hjælpe med at skaffe et job til din ægtefælle.

Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på http://næstestopbornholm.dk/

Praktisk information
Oprettet:
24-01-2019
Udløber:
13-02-2019
Kviknummer:
LJA-70029223
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområder:
Socialvæsen,
Sundhed,
Personlig pleje, skønhedspleje, hårpleje
Beliggenhed
Lignende job
Skatteforvaltningen, Høje-Taastrup, Helgeshøj Allé 9
Storkøbenhavn
Skatteforvaltningen, Høje-Taastrup, Helgeshøj Allé 9
Storkøbenhavn
Skatteforvaltningen, Høje-Taastrup, Helgeshøj Allé 9
Storkøbenhavn
Skatteforvaltningen, Høje-Taastrup, Helgeshøj Allé 9
Storkøbenhavn
Danmarks Akkrediteringsinstitution
Storkøbenhavn