Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Digitaliseringskonsulent

UCL Niels Bohrs Allé

Fyn
Oprettet:
23-01-2019
Udløber:
17-02-2019

Digitaliseringskonsulent med stærkt blik for forretningen - Bliv en del af det digitale hold hos UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Fyn og Trekantområdets næststørste uddannelsessted, og vær med til at digitalisere arbejdsgange og skabe brugervenlige løsninger.

Hvorfor har vi brug for dig?

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole har netop vedtaget en ny strategi  for en omfattende digital transformation frem mod 2022. Målet er bedre uddannelser og administration samt et stærkere brand udadtil. Digitaliseringen af det administrative arbejde skal sikre den stærkest mulige understøttelse af de faglige miljøer. Her er der fokus på brugerinvolvering i udviklingsarbejdet og en høj grad af datasikkerhed.

Vi skal intensivere arbejdet med at udvikle nye løsninger for brugerne og gode administrative arbejdsgange.

Derfor har vi brug for dig.

Om jobbet

Vi søger en kollega, der kan få det bedste ud af vores systemer og medvirke til udvikling af nyeste digitale muligheder. Din primære opgave er optimering, digitalisering og automatisering af administrative arbejdsgange.

Som konsulent i Digital forretningsudvikling vil du skulle samarbejde med andre afdelinger i organisationen og eksterne leverandører om at udvikle og optimere arbejdsgange i vore eksisterende it-systemer eller medvirke til implementering af nye systemer.

Som digitaliseringskonsulent bliver du en del af enheden Digital Forretningsudvikling, som består af 5 personer, der beskæftiger sig med it-projekt- og programledelse, forretningsudvikling, data og arkitektur samt informationssikkerhed og persondataforordningen.

Vi har et højt ambitionsniveau på det digitale område og skal i de kommende år gennemføre en omfattende transformation og digitalisering af administrationen i UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Du tilbydes et job i en organisation i rivende udvikling og med god muligheder for faglig og personlig udvikling.

Dig som person

Vi ønsker en kandidat, der har erfaring med digitaliseringsprojekter indenfor det administrative område, gerne i større organisationer.

Du har kvalifikationer indenfor digitalisering og effektivisering fx:

  • Udvikling af workflow, lean, automatisering fx robotic process automation (RPA), procesledelse
  • Arbejder struktureret og er erfaren i at lave arbejdsgangsanalyser og dataflow
  • Har kendskab til integrationer mellem systemer
  • Du kan inspirere og formidle, når du fortæller om måderne, digitalisering kan optimere og effektivisere forskellige fagområder på.
  • Du kan kommunikere ubesværet og præcist både mundtligt og skriftligt
  • Du har kendskab til GDPR og informationssikkerhed
  • Du har kendskab til og gerne erfaring med projekt-og porteføljestyring
  • Uddannelsesbaggrund kan variere. Minimum bachelorniveau og gerne kandidatniveau suppleret med efteruddannelse indenfor digitalisering

Endvidere lægger vi vægt på, at du som person er:

  • Nysgerrig, undersøgende og opsøgende i forhold til nye digitale muligheder, der kan understøtte udvikling af organisationens digitale praksis
  • Vedholdende, følger opgaver helt til dørs og trives med at arbejde selvstændigt inden for fastlagte rammer
  • Kan begå dig på alle niveauer i en stor organisation
  • Ønsker at bidrage til vores gode arbejdsmiljø med humor og et godt grin

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid og vi ønsker den besat pr. 1. april 2019. Stillingen er tidsbegrænset på tre år.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC). Hvis en ansøger har en anden uddannelse/baggrund, så ansættes efter den pågældende overenskomst eller organisationsaftale.

Stillingen er omfattet af principperne om Ny Løn.

Du refererer til teamleder i Digital forretningsudvikling.

Arbejdssted

Du vil få arbejdssted ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M, men du vil også kunne komme til at arbejde på andre af UCL’s lokationer i Jelling, Odense, Vejle og Svendborg.

Flere oplysninger om stillingen

Vi planlægger at gennemføre samtaler den  22. februar 2019.

Du kan få flere oplysninger om stillingen hos teamleder, Matine Kvist på mobil: 24 91 87 61, mail: mgkv@ucl.dk.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund og tilhørsforhold til at søge stillingen.

Om organisationen

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole har omkring 11.000 fuldtidsstuderende og 1.000 medarbejdere. Og udbyder 41 erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt en lang række efteruddannelser på akademi- og diplomniveau. Vi har adresser i Odense, Vejle, Svendborg og Jelling.

Ansøgning

Send din ansøgning  med relevante bilag senest den 17. februar 2019 på http://kortlink.dk/wnhp .

Praktisk information
Oprettet:
23-01-2019
Udløber:
17-02-2019
Kviknummer:
LJA-69994823
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed