Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sundhedsassistent, Ilulissat Sygehus, Grønland

Styrelsen for Sundhed og Forebyggelsen - Personaleadministrationen

Oprettet:
08-04-2019
Udløber:
16-05-2019

Brænder du for sygeplejen og det gode patientforløb? Så er det måske dig vi søger.

Ilulissat Sygehus er regionssygehus for Region Avannaa i Nordgrønland. På sygehuset er vi ca. 67 ansatte. Vi er kendetegnet ved et godt samarbejde og et godt arbejdsmiljø. Som regionssygehus modtager vi patienter fra hele regionen, enten til behandling her eller som transit på vej til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk og Rigshospitalet i København.

Sengeafdelingen har 23 senge, hvoraf en seng er til akut modtagelse og en seng til børnemodtagelse, og 2 er barselssenge, mens 1 seng er specielt beregnet til palliation. Desforuden har vi et ambulatorium, med ca. 100 besøgende hver dag.

Som sundhedsassistent, er du primært ansat i sengeafdelingen, og indgår i skiftende vagter, og påtager dig sammen med de øvrige ansatte, almindelig sengeafdelings patient relaterede opgaver.

Vi har en meget blandet patientklientel bestående af bl.a. akutte indlagte, medicinske, kirurgiske, psykiatriske, sociale relaterede patienter samt nybagte mødre.

Mange arbejdsopgaver vil ligne de arbejdsopgaver, som findes på andre sengeafdelinger og derfor vil det være godt med erfaring fra andre steder.

I dag- og aftenvagter går du i vagt med sygeplejersker, mens nattevagten varetages sammen med en medhjælper.

Kvalifikationer

  • Uddannet sundhedsassistent med minimum to års erfaring
  • Erfaring med at arbejde i Grønland
  • Dobbeltsproget grønlandsk/dansk

Jobbet

  • Tæt samarbejde med kollegaer i sengeafdelingen og ikke mindst ambulatoriet
  • Indgå i blandet vagter og weekendvagt hver anden weekend
  • Telefonisk vagtfunktion for Qaanaaq Sundhedscenter efter kl. 16 – her vurderer du patientens tilstand og behov for akut hjælp.

Hvem er du?

  • Engageret og tillidsvækkende
  • Selvstændig og ansvarsbevidst
  • Praktisk og løsningsorienteret
  • Lyttende, forstående og kommunikerer tydeligt

Hvem er vi?

Du vil møde dygtige og engagerede kollegaer, som sammen får ting til at lykkedes og sikrer det gode patientforløb. Respekt, tillid, omsorg og faglighed er Sundhedsvæsenets fælles værdier. Vi sikrer naturligvis en grundig introduktion til dit arbejde.

Ilulissat

Ilulissat er den største by i Region Avannaa som udover Ilulissat og dens tilhørende fire bygder består af Uummannaq og fem bygder, Upernavik og dens ni bygder samt Qaanaaq med to tilhørende bygder. Om sommeren er vandring, sejlture blandt isfjeld, fiskeri og hvalsafari populært, mens du om vinteren kan køre hundeslæde, snescooter og opleve nordlyset.

Tiltrædelse d. 15. juni 2019

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Find din overenskomst her:

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

Bolig

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem:

http://www.gjob.dk/Sogjob/Stillingsbeskrivelse?VID=201904135

Ansøgningsfrist: 16. maj 2019

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved chefsygeplejerske Ella Skifte på tlf. (+299) 94 71 22 eller på e-mail: ELLA@PEQQIK.GL

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Aqqaluk Jørgensen på tlf. +299 34 42 14 eller på e-mail: AQQJ@PEQQIK.GL 

Vi modtager kun ansøgninger i PDF-format.

 

 

Praktisk information
Oprettet:
08-04-2019
Udløber:
16-05-2019
Kviknummer:
LJA-72346280
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Socialvæsen,
IT
Beliggenhed