Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Driftskoordinator

Danmarks Tekniske Universitet

Storkøbenhavn
Oprettet:
15-03-2019
Udløber:
28-03-2019


DTU Campus Service søger en kollega til at stå for koordinering af driften på affaldsområdet med snitflade til og samarbejde med sektion for Arbejdsmiljø, Beredskab og Bæredygtighed (CAS ABB), der er ansvarlige for planlægning af affaldsområdet.

Stillingen er placeret i DTU Campus Service i sektion for Park & Vej (CAS Park & Vej), hvor 20 medarbejdere har ansvaret for DTU Lyngbys grønne områder.

Opgaver og ansvarsområder

Som driftskoordinator på affaldsområdet vil dit arbejde være af en kombination af kontor- og praktisk arbejde.

Du bliver ansvarlig for at koordinere den daglige drift på afhentning af dagrenovation, pap, papir, glas, metal, elektronik og storskrald. Selve afhentningen står to eksterne chauffører for i DTU's renovationsbil.

Et særligt indsatsområde er registrering og håndtering af farligt affald (klinisk risikoaffald og især kemikalieaffald). Du vil selv stå for kørsel af dette på DTU Lyngbys område og skal derfor have ADR-bevis og erfaring fra lignende stilling.

Du bliver endvidere ansvarlig for at koordinere afhentning af en række fraktioner fx madaffald, fritureolie, papir til makulering o.m.a. og står for kontakten til aftagervirksomheder og eksterne vognmænd.

Der vil være en del mailkorrespondance, kontering/fakturering, bestilling og afsendelse af emballage, indsamling af data til grønt regnskab, anmeldelse af særligt affald til kommunen og anden dialog med interne og eksterne aktører.

DTU har egen containerplads og kemigård, som du vil være ansvarlig for tilsyn af.

Du vil indgå i DTU's affalds- og ressourceudvalg, som arbejder med den overordnede udvikling af affaldsområdet for DTU Lyngby, Ballerup og Risø, og du bliver ansvarlig for at koordinere affaldshåndteringen i forbindelse med større arrangementer på DTU Lyngby.

Der vil på sigt blive uddannet endnu en kollega med ADR-bevis, så I kan afløse hinanden, men i starten er du den eneste, der kører farligt affald.

Kendskab til lovgivning om transport af farligt affald Du skal have så meget kendskab til lovgivningen omkring transport af farligt affald, at du kan varetage dette område selvstændigt. Du har ADR-bevis og truckcertifikat, erfaring fra lignende stilling og lyst og evne til at kommunikere og samarbejde med mange forskellige kolleger og faggrupper. Du er serviceminded og fleksibel over for vore brugere, god til at bevare overblikket og har praktisk flair og vil selv tage fat, hvis der mangler ekstra hænder.

DTU er et universitet med mange udenlandske studerende og ansatte, så du skal være parat til lejlighedsvist at kommunikere på engelsk.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til enten overenskomsten for Akademikere i Staten, OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/Stat) eller anden relevant overenskomst.

Ansøgning og kontakt

Vi skal modtage din online ansøgning senest den 28. marts 2019. Åbn linket 'ansøg online', hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte sektionsleder Michael Kruse Jepsen, tlf.: 4525 6955 mellem kl. 8-10 eller mail: mjep@dtu.dk.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Med ca. 195 ansatte er Campus Service en af de største af DTU's 8 teknisk administrative koncernstabe. Campus Service har til formål at udvikle, drive og vedligeholde DTU's bygningsmasse, arealer og faciliteter, samt varetage indvendig vedligehold og tilsyn med de derudover lejede DTU arealer og faciliteter. Målet for Campus Services virksomhed er, at DTU's bygninger, omgivelser og faciliteter er attraktive for de ansatte og studerende, men også at andre borgere, virksomheder og lokalsamfund anser DTU og DTU's faciliteter som et aktiv, man meget gerne benytter og samarbejder med.

DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 11.200 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 6.000 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.

Praktisk information
Oprettet:
15-03-2019
Udløber:
28-03-2019
Kviknummer:
LJA-71585242
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Offentlig administration
Beliggenhed