Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Statsforvaltningen søger dygtig forretningskonsulent

Statsforvaltningen, Afdeling Aabenraa

Syd- og Sønderjylland
Oprettet:
01-02-2019
Udløber:
17-02-2019

Brænder du for at udvikle forretningen og optimere processer med forbedret borgerservice og effektivisering i fokus? Så har du nu en unik mulighed for at være med til at etablere vores helt nye afdeling for Forretningsudvikling i vores nye Familieretshus



Den 31. marts 2019 nedlægges Statsforvaltningen og erstattes af Familieretshuset. Vi er derfor i fuld gang med at skabe det nye Familieretshus. I den forbindelse har vi brug for en dygtig forretningskonsulent, der i tæt samarbejde med den øvrige forretning, kan være med til at udvikle og optimere vores borgerhenvendte services samt vores interne processer og arbejdsgange – meget gerne med yderligere digitalisering som løftestang.

Stillingen

Foruden at arbejde med udvikling og effektivisering i forretningen, vil den nye afdeling for Forretningsudvikling få en vigtig rolle som ejer af vores porteføljestyrings- og gevinstrealiseringsproces. Hvor du / I, i tæt samarbejde med ledelsen skal sikre, at organisationens forbedringsprojekter prioriteres og planlægges samt projekternes respektive gevinster realiseres.

Du vil ligeledes få en aktiv rolle i udarbejdelsen af områdestrategier. En vigtig del af dette vil være, at understøtte organisationen i implementeringen af nye strategier, samt understøtte forandringsledelsesopgaven i forbindelse med udrulning af disse.

Opgaverne

  • Deltage i etableringen af den nye afdeling for Forretningsudvikling

  • Facilitere forbedringsworkshops- og forløb i tæt samarbejde med forretningen og IT

  • Facilitere områdespecifikke strategiworkshops og -forløb

  • Facilitere udarbejdelsen af borgerrejser i samarbejde med forretning og IT

  • Dokumentere, udvikle og optimere interne forretningsprocesser og arbejdsgange

  • Understøtte forandringsledelsesopgaver i forretningen

  • Understøtte mål- og resultatstyring i forretningen



  • Ejerskab for porteføljestyringsmodel og proces – samt administrationen af disse

  • Ejerskab for gevinstrealiseringsmodel og proces – samt administrationen af disse



  • Metodeudvælgelse og beskrivelse af disse

  • Projektledelse af udvalgte projekter

  • Intern og ekstern benchmarking

Vi tilbyder

  • En spændende stilling med varierende opgaver og mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen, retningen samt afdelingens opgaver

  • Et engageret team med en uformel omgangstone

  • Et job i en organisation med højt til loftet

  • Gode udviklingsmuligheder, fagligt såvel som personligt

  • Attraktiv pensionsordning samt aftale om flekstid, som kan anvendes under hensyntagen til arbejdets tilrettelæggelse

Lidt om dig

  • Du brænder for at gøre en forskel i arbejdet med videreudviklingen af det nye Familieretshus

  • Du er innovativ og ser muligheder

  • Du har et stort fokus på at arbejde med løbende forbedringer

  • Du er struktureret og besidder en god analytisk sans

  • Du er god til at kommunikere både mundtlig og skriftligt på alle niveauer i organisationen

  • Du er god til at skabe relationer og samarbejde med kolleger både udenfor og indenfor eget team

  • Du er ansvarlig i dit arbejde og har et stort drive – du får energi af at arbejde sammen med andre mennesker

  • Du medbringer en professionel værktøjskasse. Kendskab til og erfaring med LEAN, Business Process Modelling, SCRUM, Prince2, arkitekturmodeller, modeller for forandringsledelse, fællesoffentlige rammeværk samt en rigtig god teknologiforståelse er en fordel

Du har dokumenteret erfaring som forretningskonsulent, evt. fra en større offentlig organisation eller lignende. Du har tidligere arbejdet med både forretningsudvikling, strategiudarbejdelse og porteføljestyring. Du har gerne en relevant mellemlang uddannelse – og gerne på kandidatniveau.

Øvrige oplysninger

Stillingen er på fuld tid og arbejdsstedet er på hovedkontoret i Aabenraa. Der må forventes nogen rejseaktivitet til de øvrige afdelinger.

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte IT og Digitaliseringschef Søren B. Nielsen på tlf.: 61 82 77 02.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsesområdet er Børne- og Socialministeriet med tilhørende institutioner. Du vil blive omfattet af overenskomsten for akademikere i staten

Som forretningsudvikler refererer du til IT og Digitaliseringschef Søren B. Nielsen.



Familieretshuset

Den 1. april 2019 skal alle opgaver for brudte familier løses i et nyt, enstrenget familieretligt system. Indgangen til systemet bliver det nye Familieretshus. Ansøgningerne bliver screenet og visiteret til det forløb, som passer til den enkelte families behov Her vil der bl.a. være fokus på at styrke forældrenes samarbejde om barnets trivsel med en konflikthåndterende tilgang. Barnets trivsel er det bærende hensyn, og der oprettes derfor en særlig børneenhed med en kontaktperson til barnet.

Ansøgning

Hvis du er interesseret stillingen, skal du sende en ansøgning, CV og relevant dokumentation, herunder eksamensbevis med karakteroversigt elektronisk via stillingsopslaget på Statsforvaltningens hjemmeside – www.statsforvaltningen.dk – senest søndag den 17. februar 2019. Vi forventer at holde 1. samtaler fredag den 22. februar 2019 og en eventuel 2. samtale onsdag den 27. februar 2019.

Der vil eventuelt blive anvendt test i forbindelse med rekrutteringen.

Statsforvaltningen ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund






Praktisk information
Oprettet:
01-02-2019
Udløber:
17-02-2019
Kviknummer:
LJA-70292131
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Lignende job
Arkitektskolen Aarhus
Østjylland
Arkitektskolen Aarhus
Østjylland
SCT MARKUS KIRKE V/E LUND SØRENSEN
Østjylland
Erhvervsakademi Dania (Arvikavej 2A, Skive)
Vestjylland
Andre jobs fra samme virksomhed