Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Zealand søger erfaren laborant til Laborantuddannelsen

Zealand - Sjællands Erhvervsakademi

Midtsjælland
Oprettet:
31-05-2019
Udløber:
17-06-2019

Zealand – Sjællands Erhvervsakademi søger en erfaren laborant til det team der kører vores nye laboratorier og pilot plant, hvor vi uddanner laboranter og procesteknologer. Teamet er på 3-4 teknikere og du vil fortrinsvis være tilknyttet laboratorierne.

Dine arbejdsopgaver

  • Forberedelse af laboratorieøvelser
  • Ansvar for vedligehold af udstyr
  • Ansvar for drift af laboratorierne
  • Indkøb til laboratorier og øvelser
  • Kontakt til håndværkere, serviceteknikere og leverandører
  • Support til studerende og undervisere

Din faglige profil

  • Du er uddannet laborant
  • Du har en klar laborantfaglig profil, der kan være rollemodel for vores studerende
  • Du skal ikke være bange for at kaste dig ud i lidt af hvert - vi arbejder med alt fra simple titreringer til LC-MS og ICP, og fra kimtælling til qPCR - og mindre service- og vedligeholdelsesarbejder klarer vi selv

Din personlige profil

  • Du kan arbejde selvstændigt og selv tilrettelægge din arbejdsdag
  • Du er udadvendt og kan kommunikere med alle
  • Du er i stand til at udvikle dig med jobbet
  • Du skal trives i en hverdag, der er præget af udvikling og ændrede planer

Praktiske oplysninger

Ansættelsen er på 37 timer og sker i henhold til gældende overenskomst med Finansministeriet. Tiltrædelse 1. september 2019.

Arbejdsstedet er Zealand – Sjællands Erhvervsakademi, Maglegårdsvej 2, 4000 Roskilde.

Send din ansøgning med cv, kopi af uddannelsesbevis samt anden relevant dokumentation via linket nedenfor. Vi inviterer til samtale løbende, så søg allerede i dag og senest den 17. juni 2019 kl. 12.00

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal være vores nye laborant? Så kan du kontakte Studieleder Torben Würtz på 5076 2686 eller på towu@zealand.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Bliv en del af Zealand

På Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet, med fokus på at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder.

Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner og former ambitiøse og professionelle praktikere, som bidrager til vækst i erhvervslivet.

Zealand har afdelinger i fem byer i Region Sjælland. Læs mere på zealand.dk

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset baggrund til at søge vores ledige stillinger.

 

Praktisk information
Oprettet:
31-05-2019
Udløber:
17-06-2019
Kviknummer:
LJA-73741911
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Sundhed,
Land-, skov- og havebrug,
Energi
Beliggenhed