Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Botilbuddet Stenbanen søger engageret pædagog til specialområdet

Bornholms Regionskommune

Bornholm
Oprettet:
29-01-2019
Udløber:
13-02-2019

Engageret pædagog til specialområdet
Vi søger en pædagog til en midlertidig stilling på 8 måneder med mulighed for forlængelse. Stillingen er på 34 timer ugentligt.
Stenbanen er et botilbud i Rønne med 25 pladser efter §85 i SEL, samt 2 pladser efter §107 i SEL. Tilbuddet er opdelt i 5 grupper og er primært for unge med nedsat psykisk funktionsevne eller borgere med nedsat psykisk funktionsevne og autisme.
Den ledige stilling er i gruppe 7.
Gruppe 7 varetager støtten for én borger efter §85 i SEL, samt to borgere som bor i midlertidige boliger efter §107 i SEL.
Vi arbejder efter faglige mål, der er opsat ud fra de mål der er aftalt mellem borger og sagsbehandler.
Den pædagogiske støtte ydes blandt andet til daglige gøremål, deltagelse i et aktivt liv, deltagelse i sociale samspil i og uden for egen bolig. Borgerne støttes i og motiveres til aktivt at varetage en form for beskæftigelse, og deltagelse i forskellige former for fælles og individuelle aktiviteter.
Det primære arbejde er at hjælpe borgerne til et mere selvstændigt liv.
Vi søger dig som har en god portion tålmodighed, og kan arbejde intensivt med få borgere.
Du har erfaring med at arbejde med borgere med psykiske funktionsnedsættelser og Autisme.
Du er indstillet på at deltage aktivt i borgernes aktiviteter. Det kan fx være at løbetræne, gå til fitness, spille fodbold eller tage i svømmehallen, på motionsniveau.
Vi søger en pædagog som

  • planlægger arbejdsopgaverne inden for eget ansvars- og kompetenceområde
  • koordinerer og har overblik over hele gruppen
  • vurderer og analyserer behov og problemer, samt opsætter mål og delmål
  • udfører pædagogisk analysearbejde
  • tydeliggør og formidler resultater
  • tager medansvar for udvikling og implementering af ny viden
  • udarbejder og effektuerer handleplaner og aktiviteter
  • indgår i og bidrager til et stærkt tværfagligt samarbejde
  • udfører skriftligt materiale, og kan bruge en PC på brugerniveau
  • reflekterer over egen og andres faglige udvikling
  • deltager aktivt i personalemøder og faglig supervision
  • deltager i aktiviteter/ture og ferierejser
  • medvirker til et godt arbejdsmiljø
  • har viden om Autisme og trives med at arbejde i et forudsigeligt og struktureret miljø.

Arbejdstiden er skiftene dag- og aftenarbejde, samt arbejde hver 4. weekend. Du vil få 3 fantastiske kollegaer. Teamet har et højt fagligt niveau, en høj trivsel, og er meget fleksible.
Du skal have kørekort og vi indhenter straffeattest.
Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2019.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse. Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.

Kørekort er et krav.

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt  dokumentation for uddannelse, via vores rekrutteringsserver, sådan at vi har modtaget den senest den 13. februar 2019.

Ansættelsessamtaler vil foregå i uge 8.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Margit Riis Kristensen på 5152 4792 eller Gruppe 7 på 29 77 15 86.

Bornholms Regionskommune 

Bornholms Regionskommune er en stor organisation med ca. 3.500 medarbejdere, og samtidig en unik kommunal arbejdsplads: Vi udgør en region for sig og arbejder med strategier og projekter, som danske kommuner normalt ikke kan. Vi har ansvar for områder som turisme og erhvervsudvikling, og står selv for internationale samarbejder og EU-programmer. Som den eneste kommune i landet har Bornholm sit eget Vækstforum og egen regional udviklingsplan, og vi har visionære planer for øens fremtid. Ikke mindst drømmen om at skabe et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.

På www.brk.dk kan du læse mere om Bornholms Regionskommune.

På www.brk.dk/taetsammen kan du læse om projekt Tæt sammen, hvor vi sætter fokus på kultur, fælles identitet og samarbejde, ved at beskrive de mange former for samarbejde i 12 fortællinger om regionskommunen.

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?

Målt på naturscenerier og kulturarv er Bornholm Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden. Vi ved, at potentielle tilflyttere har brug for information, råd og vejledning, og derfor er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm. Han kan bl.a. fortælle, hvordan han kan hjælpe med at skaffe et job til din ægtefælle.

Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på http://www.flyttilbornholm.dk/

Praktisk information
Oprettet:
29-01-2019
Udløber:
13-02-2019
Kviknummer:
LJA-70182306
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområder:
Undervisning og pædagogik
Beliggenhed
Lignende job
Skatteforvaltningen, Høje-Taastrup, Helgeshøj Allé 9
Storkøbenhavn
Skatteforvaltningen, Høje-Taastrup, Helgeshøj Allé 9
Storkøbenhavn
Skatteforvaltningen, Høje-Taastrup, Helgeshøj Allé 9
Storkøbenhavn
Skatteforvaltningen, Høje-Taastrup, Helgeshøj Allé 9
Storkøbenhavn
Danmarks Akkrediteringsinstitution
Storkøbenhavn