Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Geodatastyrelsen søger systemarkitekt til nyudviklet landsdækkende ejendomsregister

Geodatastyrelsen

Nordjylland
Oprettet:
04-06-2019
Udløber:
18-06-2019

Er du på jagt efter en position, hvor du vil have en fremtrædende position på et helt nyt landsdækkende offentligt register med store muligheder for personlig udvikling? Trives du med mange samarbejdsrelationer? Har du drivkraften til at sætte den tekniske retning sammen med organisationen? Så har vi jobbet til dig.

Du er bindeleddet, der afklarer, rådgiver og udvikler
Som systemarkitekt på det nyudviklede ejendomsregister Ejerfortegnelsen er du den centrale person, i forhold til at sikre en fortsat videreudvikling i samarbejde med vores brugere, leverandør (Netcompany) og offentlige samarbejdspartnere. Du vil sammen med resten af teamet i Geodatastyrelsen styre prioriteringen af udviklingsressourcer i forhold til de interne og eksterne ønsker. Alt efter den enkelte opgave skal du samarbejde med kolleger og andre med forskellig faglig baggrund, for at finde de bedste løsninger. Du vil endvidere være styrelsens repræsentant i en række tværgående organer under Grunddataprogrammet, bl.a. i forhold til tværgående arkitektursammenhænge og change management. Du vil også skulle bistå med din viden på andre områder i styrelsen.

Ejerfortegnelsen er det nye autoritative register over de faktiske ejere og administratorer af fast ejendom i Danmark, og er etableret som en del af Ejendomsdataprogrammet under Grunddataprogrammet. Registret er en forudsætning for bl.a. kommunernes forvaltning af ejendomsområdet, for kommunernes opkrævning af ejendomsskatter, for Vurderingsstyrelsens ejendomsvurdering og for andre som skal rette henvendelse til ejendomsejere.

For at sikre den fortsatte udvikling af Ejerfortegnelsen og dens samspil med de øvrige grunddataregistre, skal du fra start bl.a. kaste dig over disse opgaver:

  • Vedligeholde og udvikle arkitekturen for applikations- og systemlandskabet
  • Designe de forretningsmæssige og tekniske løsninger ud fra brugernes behov og de fastsatte rammer
  • Varetage leverandørstyring og indgå i et tæt samarbejde med leverandørens team, der sidder i styrelsen.
  • Definere og sikre non-funktionelle krav og kvalitetsattributter til eksisterende systemlandskaber
  • Målsætte og estimere udviklingsopgaver i samarbejde med software udviklingsteamet

Gode udviklingsmuligheder
Du får 40 kompetente kolleger i Ejendomme og Jura, som du kan sparre med ift. at finde de bedste løsninger til udviklingen af registrene til ejendomsregistrering. Her kan du få støtte ift. vores forretningsområde og tekniske løsninger. I Geodatastyrelsen har vi som mål at levere stærke og solide løsninger til vores anvendere. Derfor samarbejder vi med nogle af de største it-leverandører på markedet, og vi udfordrer hinanden i forhold til arbejdsprocesser og anvendte teknologier, så vi altid er på forkant med udviklingen. Du kan se frem til en spændende hverdag, hvor tæt samarbejde med anvendere, kolleger og leverandører er essentielt for, at vi sammen kan gøre en forskel og levere høj kvalitet.

Den ideelle kandidat
Du har en relevant videregående uddannelse, men du kan også have andre relevante uddannelser kombineret med solid erfaring. Du har forretningsforståelse og kan navigere i spændingsfeltet mellem forretning, data og teknik. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til ejendomsområdet, og hvis du endda har kendskab for datasammenhænge mellem Tinglysningssystemet og Ejendomsdataprogrammet er det en klar fordel. Måske er vi også så heldige, at du også har kendskab til NemLogin STS, STS adgangsstyring og eTL integration!

Lidt mindre kan dog også gøre det. Fagligt vægter vi generelt kendskab til systemudvikling, leverandørstyring, forretnings- og, it- arkitektur samt datamanagement.

Som person er du drevet af kvaliteten af dit arbejde og sætter en ære i at forstå komplekse løsninger og anvendernes forretning. Du er en stærk kommunikator i skrift og i tale, som opbygger gode relationer og trives med en tværgående kontakt internt og eksternt. Du kan begå dig og være i stand til at være involveret på alle niveauer i organisationen. Du er generelt en holdspiller, der ser frem til at samarbejde med bl.a. dygtige udviklere, arkitekter, designere og testere i et stærkt team. Du er åben overfor at løse forskellige typer af opgaver og går til enhver opgave med et højt drive og engagement. Tilmed forstår du vigtigheden i at arbejde struktureret med fokus på dokumentation.

Endelig taler og skriver du godt dansk.

Flere oplysninger kan fås hos funktionsleder Christian Thellufsen på tlf. 72 54 50 66.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og forhandlingsberettiget organisation.
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.

Stillingen søges online via vores jobportal: www.gst.dk/om-os/ledige-stillinger/ via linket "Søg stillingen". Vi skal have din ansøgning, CV, indskrivningsbekræftelse og øvrige relevante oplysninger senest tirsdag den 18. juni 2019, kl. 8.00.

Indkaldelse til en evt. samtale vil først ske den 18.-19. juni. Samtaler bliver afholdt den 21. juni i Aalborg.

 

Praktisk information
Oprettet:
04-06-2019
Udløber:
18-06-2019
Kviknummer:
LJA-73847136
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
IT
Beliggenhed
Lignende job
Campus Roskilde - Fysioterapeut, Lærer, Pædagog, Socialrådgiver, Sygeplejerske, Leisure Management o
Midtsjælland
Skatteforvaltningen, Billund, Cargo Centervej
Syd- og Sønderjylland
Skatteforvaltningen, Billund, Cargo Centervej
Syd- og Sønderjylland
Skatteforvaltningen, Billund, Cargo Centervej
Syd- og Sønderjylland