Menu

AC-fuldmægtig til administrationssekretariat

KU - SUND - TEILUM - Kbh Ø

Storkøbenhavn
Oprettet:
16-05-2019
Udløber:
02-06-2019

Retsgenetisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, søger en AC-fuldmægtig.

Har du lyst til at udvikle en god arbejdsplads til noget endnu bedre? Vil du udarbejdestrategi,handlingsplaner og udvikle processer, der skaber forandring? Hvis du er i stand til at følge denne slags opgaver til dørs og kan sikre implementering i det daglige, så er du måske vores nye kollega på Retsgenetisk Afdeling.

Opgaverne
Du skal bl.a. bidrage til

  • Strategiudvikling og strategiplanlægning, herunder bl.a. deltage ved eller udføre interviews af brugere og interessenter, sammenfattetilbagemeldinger og på baggrund heraf bidrage med forslag til formulering af strategier.
  • Udarbejdelse af handlingsplaner
  • Planlægge, facilitere og afholde workshops, bl.a. med lean-værktøjer som fx værdistrømsanalyser, feed-back på brugen af tavler og tavlemøder mv.
  • Kommunikationsopgaver, både interne og eksterne. Det kan internt fx være i forbindelse med implementering af strategi, handlingsplaner og forankring af processer. Eksternt kan det være ved udvikling af struktur og indhold på hjemmesider, udarbejdelse af informationsmaterialer, årsrapporter mv. til brugere og interessenter, tilpasning af sprog og formuleringer af rapporter og erklæringer fra retslige undersøgelser mv.
  • Sparring og samarbejde med instituttets administration og forskningsledelse om kommunikationstiltag og udviklingsprojekter på institutniveau.
Jobbet
Du kommer til at referere til afdelingslederen. Du bliver en del af afdelingens lille administrative team, der består afdelingslederen og afdelingens kvalitetsleder. I samarbejde med dem og den øvrige afdelingsledelse vil du arbejde med ovenstående opgaver. Du vil som udgangspunkt være med fra start til slut, når du er tilknyttet et forløb.

Dine faglige kvalifikationer
  • Relevant akademisk uddannelse
  • Dokumenterede kvalifikationer og erfaring med procesudvikling, fx proceskonsulent-uddannelse.
  • Dokumenterede kvalifikationer med grafisk facilitering
  • Erfaring med strategi, proces-og kommunikationsopgaver herunder: :
  • Interviews af interessenter og brugere
  • Planlægning og afholdelse af workshops
  • Sammenfatninger af disse med bl.a. formulering af strategioplæg
  • Facilitere procesudviking- og lean-processer
  • Kommunikationsopgaver som udarbejdelse af hjemmesider, rapporter, intranet og forskningsformidling mv. Her er det en fordel, hvis du har erfaring med Sharepoint og CMS
  • Du har stærke administrative kompetencer
  • Du har indsigt i arbejde med akkrediterede processer i et miljø præget af produktion, forskning og udvikling
  • Du kan arbejde i billedbehandlingsprogrammer som Photoshop og Indesign.

Dine personlige egenskaber
  • Du er en udadvendt person med en positiv tilgang til tingene og med en god portion humor
  • Du formår at håndtere fortrolige oplysninger
  • Du er fleksibel og formår at omstille dig
  • Du er selvkørende, opsøgende og tager initiativer på egen hånd
  • Du evner at holde snor i mange opgaver på én gang og trives med, at det går stærkt.
Hvem er vi?
Du bliver ansat på Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet. Instituttet består af 3 afdelinger, hvor Retsgenetisk Afdeling er den ene. Vores hovedopgave er at lave dna-undersøgelser for politiet, retterne, Familieretshuset, Udlændingestyrelsen m.fl. i sager om straffesager, faderskab og familiesammenføringer. Du kan læse meget mere om vores opgaver på vores hjemmeside.

Vi løser vores opgaver på et højt fagligt niveau med en uformel omgangstone. Vi lægger vægt på fællesskab, og at alle kolleger har et fælles ansvar for den samlede opgaveportefølje. Du vil i din hverdag møde mange forskellige faggrupper, bl.a. retsgenetikere, laboranter, bioanalytikere, ph.d.-studerende og IT-udviklere. Vi er pt. omkring 100 ansatte på afdelingen.

Vi er en arbejdsplads, der i kraft af arbejdsopgaverne, stiller store krav til præcision, pålidelighed og uvildighed i arbejdet. Vi er akkrediteret efter den internationale laboratoriestandard ISO 17025, og alle laboratoriernes funktioner følger denne standard.
Det er derfor en fordel, hvis du har indsigt i arbejdet med akkrediterede arbejdsopgaver i et miljø, der samtidig arbejder med udvikling og effektivisering af processer, metoder og arbejdsgange.

Løn og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse senest 1. august 2019.
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC med mulighed for forhandling af et personligt tillæg. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 30 timer. Vi har flekstid.

Ansøgning
Send ansøgning vedlagt CV, eksamensbeviser og dokumentation for tidligere ansættelser elektronisk via Jobportalen (klik på linket "søg stillingen" nederst i opslaget) så den er os i hænde senest den 2. juni 2019.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i løbet af uge 25 og 26.

Lever du op til profilen, så søg stillingen uanset din personlige baggrund. Indbydes du til samtale, vil du blive bedt om at medbringe en nyudstedt straffeattest. Der vil blive anvendt test i forbindelse med ansættelsessamtalen. Tiltrædelse snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Eventuelle spørgsmål kan rettes til afdelingsleder Bo Thisted Simonsen på telefon 35326136.

Gem i min profil
Kontakt

KU - SUND - TEILUM - Kbh Ø

 
Frederik V's Vej 11
Telefon: 35326136
Praktisk information
Oprettet:
16-05-2019
Udløber:
02-06-2019
Kviknummer:
LJA-73434604
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig administration
Beliggenhed