Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Initiativrig og strategisk generalist med bred international klima- og energierfaring

Klima- og energiministeriets departement

Storkøbenhavn
Oprettet:
15-03-2019
Udløber:
01-04-2019

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets departement søger en stærk generalist til arbejdet med ministeriets internationale indsatser på energi- og klimaområdet. Du skal arbejde i et miljø, der præges af høj faglighed og nytænkning med høje krav til servicering af det politiske niveau. Lyder det som et job for dig, så er der en ledig stilling i Internationalt Kontor.

Om jobbet
Som erfaren generalist i Internationalt Kontor skal du bidrage væsentligt til koordineringen af ministeriets opgavevaretagelse på det internationale område og betjene energi-, forsynings- og klimaministeren i samspil med kontorets øvrige medarbejdere og samarbejdsparter. Ministeriet prioriterer det internationale arbejde højt og ser ministeriets arbejdsområde som en væsentlig del af regeringens samlede sektorudenrigspolitiske platform. Danmark står i dag stærkt internationalt på energi- og klimaområdet, men den internationale indsats skal konstant udvikles og fornyes i lyset af nye udfordringer og prioriteter. Det skal du være medvirkende til.

Kontorets fokus er det internationale energisamarbejde i multilaterale fora, bl.a. inden for Det Internationale Energiagentur m.fl. samt ministeriets bilaterale samarbejder med vækstøkonomier såsom Kina, Mexico og senest også et stort samarbejde med Indien, hvortil der er behov for ekstra kræfter til at understøtte programmets succesfulde opstart. Derudover beskæftiger kontoret sig med eksportområdet og de internationale klimaforhandlinger under UNFCCC.

Som tværgående tema har kontoret fokus på den internationale indsats for at fremme investeringer i en hastig omstilling af energisektoren til lavemission i overensstemmelse med Parisaftalens mål. Dette arbejde vil være i centrum frem mod FN-generalsekretærens klimatopmøde i september i år, hvor Danmark er udpeget til at være ledende på et spor om energiomstilling. Internationalt Kontor er ministeriets tovholder på dette arbejde, og vi har brug for dig som dygtig medarbejder med bred erfaring, således at du kan træde direkte ind i arbejdet frem mod klimatopmødet.

Om dig
Vi forventer, at du:

  • Er innovativ og har en fleksibel tilgang til arbejdstilrettelæggelsen samt trives med at se muligheder og levere resultater af høj kvalitet
  • Har et strategisk perspektiv og evner at se frem i tid ift. udfordringer og muligheder
  • Er kendetegnet ved høj faglighed, ønsket om at sikre skarpe beslutningsgrundlag samt kender rammerne for god forvaltning og kan agere inden for disse
  • Har yderst stærke formuleringsevner på skrift og i tale på dansk og engelsk og kan formidle komplekse problemstillinger på en letforståelig måde
  • Er en dygtig, omgængelig, samarbejdsorienteret og god kollega

Du bør have godt kendskab til energi- og klimaområdet. Derudover er det en fordel, at du har forudgående erfaring fra centraladministrationen el. lign. samt erfaring med direkte betjening af det politiske niveau. Det er ligeledes en klar fordel, hvis du har erfaring med internationalt arbejde. Stillingen indebærer rejseaktivitet.

Vi tilbyder:
  • Et særdeles spændende og varieret arbejde i et internationalt orienteret politisk miljø med en bred interessentkreds
  • Et ministerområde præget af nytænkning, dygtighed og strategiske muligheder
  • Et stærkt fokus på at flytte tingene på et højt fagligt og professionelt niveau
  • Gode personlige udviklingsmuligheder
  • Dygtige og ligefremme kolleger med drive og gå-på-mod
  • God mulighed for at præge egne opgaver


Vi har fokus på karriereveje i koncernen og departementet, og derfor kan en ansættelse hos os føre til andre stillinger på sigt.



Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på fuld tid. Indplacering efter kvalifikationer. Ansættelse sker i henhold til AC-overenskomsten. Ansættelsesområdet er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med tilhørende institutioner.

Ansøgning
Send din ansøgning og CV, kopi af eksamensbevis og evt. andre bilag (pdf-format), så vi har det 31. marts. Ansøgninger skal indsendes via linket på ministeriets jobportal. Stillingen er til besættelse så hurtigt som muligt.

Vi indkalder til samtaler i uge 14 og 15.

Inden samtalen skal du være indstillet på at gennemføre et vurderingsforløb bestående af en personprofil og en kognitiv færdighedstest. På dagen for samtalen vil der eventuelt være en on-the-spot-opgave med engelsksprogede elementer.

Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte fungerende kontorchef Birgitte Bay, ? birba@efkm.dk, ? 4172 9168.

Ministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.



Om ministeriet
Ministeriet har en hovedopgave i at implementere de politisk fastsatte målsætninger på energi-, forsynings- og klimaområdet. I Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet forsyner vi det danske samfund med energi, værdi og viden. Vi arbejder nationalt og internationalt for effektive og stabile løsninger inden for energi-, forsynings- og klimaområdet. Vores arbejdsfelt spænder bredt og dækker bl.a. energi og råstoffer, vand og affald, tele- og bredbåndsforbindelser, digitale kortlægninger af Danmark, viden om meteorologi og klimaforhold samt geologiske undersøgelser af den danske og grønlandske undergrund. Læs mere om ministeriet på efkm.dk.

Om departementet
I departementet er vi 140 engagerede og dygtige medarbejdere. Vores kerneopgaver er at betjene ministeren og at levere den strategiske ramme for ministeriets arbejde og sikre koordinering og styring af det samlede ministerområde. Vi arbejder sammen med et bredt felt af samarbejdspartnere inden for energi-, forsynings- og klimaområdet - både i og uden for ministeriet. To dage er sjældent ens, og vi møder hele tiden nye udfordringer. Vi stiller store krav til faglighed og ansvarlighed, men vores omgangsform er præget af en positiv og uformel tone. Vi har mange personaletilbud, der medvirker til at styrke det gode sociale arbejdsmiljø – både i og uden for arbejdstiden.

Om Internationalt Kontor
Internationalt Kontor varetager den strategiske styring af ministeriets internationale energi- og klimaaktiviteter uden for EU-området. Det gælder det internationale energisamarbejde inden for en række multilaterale organisationer, blandt andet det Internationale Energiagentur, Clean Energy Ministerial og IRENA, samt de politisk-strategiske aspekter af ministeriets bilaterale arbejde, inkl. eksport, med vækstøkonomier og udvalgte industrilande med henblik på at understøtte den grønne omstilling af energisystemet i disse lande. Kontoret forestår den danske indsats i FN’s klimaforhandlinger og arbejdet frem mod FN-generalsekretærens klimatopmøde i september 2019. Læs mere på http://efkm.dk/globale-samarbejder/.

Praktisk information
Oprettet:
15-03-2019
Udløber:
01-04-2019
Kviknummer:
LJA-71601332
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig administration
Beliggenhed