Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projektmedarbejder til KomDigital

Danmarks Tekniske Universitet

Storkøbenhavn
Oprettet:
15-03-2019
Udløber:
28-03-2019


Ambitiøs og koordinerende ankerperson med erfaring ift. udvikling og evaluering af digitale kompetenceløft til SMV'ere.

Vi søger en erfaren og engageret projektmedarbejder til projektet KomDigital, som er forankret på DTU Compute. Projektet KomDigital (www.komdigital.dk) har som mål at udvikle vækstrettet kompetenceløft inden for digitalisering til små og mellemstore virksomheder i Hovedstadsregionen. Projektet består af to afhængige delprojekter, SMART Greater Copenhagen 1 og 2, hvor den SGC 1 udvikler og tester kompetenceløftsformater, som anvendes i SGC 2. http://www.komdigital.dk/

KomDigital er et levende projekt og også et projekt hvor man udvikler en ny kompetenceløftsmodel, på tværs af vidensinstitutioner og i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Derfor er der brug for løbende at kunne tilpasse og innovere indholdet i projektet, så du skal være omstillingsparat og klar til at have mange bolde i luften samt gribe nærværende nye opgaver med fast hånd.

Jobbet

Som projektmedarbejder skal du assistere projektledelsen og udføre løbende opgaver i forbindelse med den daglige drift og administration af projektet SMART Greater Copenhagen 1 og 2, herunder:

  • Etablere mødeforberedelse til-, referat og deltagelse ift. interne og eksterne møder
  • Rekruttere virksomheder og deltagere til forløb & events
  • Være systematisk og engageret ift. skiftende arbejdsopgaver ift. projektets forskellige faser
  • Udføre kommunikationsopgaver såsom præsentationer og udarbejdelse af brochure

De første 3 måneder skal du bl.a. være tovholder for pilotprojektet 'Big Data' og assistere øvrige pilotprojektgrupper efter behov:
  • Være koordinerende bindeled mellem undervisere og specialister fra DTU, virksomhederne og eksterne konsulenter
  • Forbedrede og deltage i dialogmøder med virksomheder
  • Udarbejde procesdokumentation og evaluering af virksomhedsforløbene
  • Engagere og informere DTU's faculty af specialister til deres kommende deltagelse og undervisning i de igangværende pilotforløb og efterfølgende kompetenceforløb.

Dine kvalifikationer

Du skal være engageret, selvkørende og tage ansvar for at udføre arbejdsopgaver af høj kvalitet. Det er vigtigt, at du er i stand til at indgå i forskellige relationer med både projektets partnere, samarbejdspartnere, undervisere og virksomheder. Du skal have et skarpt øje for evaluering og har en didaktisk uddannelsesbaggrund.

Vores forventninger til dig Vi forventer, at du har:
  • Erfaring med udvikling- og evaluering af kompetenceløft til virksomheder
  • Gode skriftlige egenskaber og er en god formidler både skriftligt og mundtligt
  • Taler og skriver engelsk
  • Erfaring fra projekter fundet af EU Socialfonden, særligt ift. rekruttering og afrapportering
  • Erfaring med at administrere projektets deltagere og -faser i CRM system
  • Har stærke evner ift. til at rekruttere virksomheder og deltagere til forløb & events

Hvad tilbyder vi dig Du bliver en del af et mindre projektteam bestående af en faglig leder, projektleder og projektsekretær.

På DTU bliver du en del af en af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Du kommer ind i en organisation, der har til formål at udvikle viden på internationalt niveau. Du kan se frem til at få en udfordrende og udviklende arbejdsplads med høj faglighed.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten. Lønnen fastsættes efter faglige og personlige kompetencer.

Stillingen er en fuldtidsstilling hvor du ansættes som projektmedarbejder. Ansættelse pr. 15. april 2019 eller snarest herefter indtil projektet afsluttes, forventeligt den 30. november 2021.

Arbejdssted er DTU Lyngby, DTU Compute.

Ansøgning og kontakt Vi skal modtage din online ansøgning senest den 28. marts 2019. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Sofie Rasmussen på sofira@dtu.dk.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Om DTU Compute Vi er Danmarks største forsknings- og undervisningsmiljø for matematik og computer science og er et af de største institutter på DTU. Vores institut består af ca. 400 medarbejdere fordelt over fire bygninger med adresse i Lundtofte i udkanten af Lyngby. Vi udbyder kurser på alle niveauer, der dækker de vigtigste dele af matematik og computer science for en kommende ingeniør, og vores kombination af forskning i avanceret matematik og computer science sætter dagsordenen for, hvad vi kan opnå i samfundet fremover. I 2017 modtog vi eksterne bevillingstilsagn til forskning for 100 mio. kr. Du kan læse mere om os på www.compute.dtu.dk og om DTU på www.dtu.dk. http://www.compute.dtu.dk/ http://www.dtu.dk/

Om DTU


DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 11.200 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 6.000 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.

Praktisk information
Oprettet:
15-03-2019
Udløber:
28-03-2019
Kviknummer:
LJA-71585241
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Offentlig administration
Beliggenhed