Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Skatteministeriet søger struktureret og initiativrig medarbejder til sikring af persondata

Skatteministeriet

Storkøbenhavn
Oprettet:
12-02-2019
Udløber:
26-02-2019

Skatteministeriets departement vil styrke implementeringen af persondataforordningen. Vi søger derfor en struktureret og initiativrig medarbejder, der på et solidt juridisk grundlag kan bidrage til planlægning og eksekvering af implementeringsaktiviteter i departementet og derigennem bidrage til en korrekt, sikker og effektiv opgaveløsning inden for persondataforordningens rammer. Har du lyst til at arbejde med beskyttelse af persondata i et dynamisk, politisk miljø med en omskiftelig hverdag, så er det måske dig, vi har brug for.

I Skatteministeriet arbejder vi med store tal, store linjer og store ambitioner. Vi tager hver dag ansvar for den store indflydelse, vores arbejde har på danskernes liv. Som medarbejder i Skatteministeriet er du med til at skabe fundamentet for finansieringen af Danmark. Her får du stort ansvar og faglige udfordringer med format.

Om stillingen i Skatteministeriets Koncernstyring
Du vil blive en del af kontoret Datasikkerhed og Forretningsunderstøttelse, der som en del af afdelingen Koncernstyring varetager strategiske og rammesættende opgaver på tværs af Skatteministeriets koncern. Herudover understøtter kontoret Skatteministeriets departement som en sikker og effektiv arbejdsplads.

I kontoret varetager vi opgaver inden for implementering, styring, udvikling, tilsyn og administration. Det gælder bl.a. implementering af persondataforordningen og øvrige retningslinjer på informationssikkerhedsområdet i departementet samt tilsyn med styrelsernes arbejde med informationssikkerhed, herunder persondatabeskyttelse.

Dine opgaver vil konkret kunne omfatte:

  • Planlægning og gennemførelse af implementeringsaktiviteter på persondataområdet
  • Rådgivning af departementets enheder på persondataområdet
  • Tilsyn med styrelsernes arbejde med informationssikkerhed, herunder persondatabeskyttelse
  • Videreudvikling koncernens governance på informationssikkerhedsområdet.

Dit arbejde vil bringe dig vidt omkring i departementet og i Skatteministeriets koncern i øvrigt, da dine opgaver ofte vil skulle løses i tæt samarbejde med andre kontorer eller i arbejdsgrupper på tværs af ministeriets institutioner. Du vil få et særligt tæt samarbejde med Skatteministeriets DPO, som er organisatorisk forankret i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, ligesom Udviklings- og Forenklingsstyrelsen bidrager til udviklingen af koncernens strategier og politikker på informationssikkerhedsområdet.

Om dig
Du er cand.jur eller har en anden relevant videregående uddannelse, og du har gerne flere års erfaring fra en politisk ledet organisation. Du tager ansvar og arbejder selvstændigt og struktureret med opgaverne og evner samtidigt at skabe gode relationer og indgå i samarbejder med både kollegaer og andre faggrupper. Du har blik for detaljen og bruger det til at finde løsninger.

Om at arbejde i Skatteministeriet
Skatteministeriets arbejde har indflydelse på alle danskeres liv og på al offentlig finansiering. Og med stor indflydelse følger stort ansvar. Vores arbejde skal leve op til de højeste faglige standarder, og vi skal være både dybt fagligt specialiserede og have blik for hele samfundets behov.

I Skatteministeriet hjælper vi hinanden og samarbejder i hele koncernen om at løfte kvaliteten i alt, hvad vi gør. Høje ambitioner og fælles mål om integritet og transparens er kernen i vores arbejde. Vi har et stort fokus på ledelse og på udvikling af alle ansatte, professionelt såvel som menneskeligt. I ministeriet har vi en uformel og uhøjtidelig omgangstone, og vores daglige sparring, medarbejdere imellem, er en forudsætning for, at vi kan skabe gode løsninger, der fungerer i dag og er forberedt til i morgen.

Ansøgning og ansættelse
Ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser bedes sendt via nedenstående link senest den 26. februar 2019 kl. 12:00. Der kan indgå tests i ansættelsesprocessen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Stine Hindsgaul på tlf. 72373468/sh@skm.dk

Stillingen skal tiltrædes snarest muligt. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Læs mere om ansættelse i Skatteministeriet på skm.dk/job.

Praktisk information
Oprettet:
12-02-2019
Udløber:
26-02-2019
Kviknummer:
LJA-70622643
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig administration
Beliggenhed