Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Postdoc ved Center for Rusmiddelforskning, Psykologisk Institut, Aarhus BSS, Aarhus Universitet # 356

Aarhus Universitet

Østjylland
Oprettet:
23-01-2019
Udløber:
25-02-2019

Ved Center for Rusmiddelforskning, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet er en 2-årig stilling som post.doc ledig til besættelse fra 1. maj 2019 eller snarest derefter.

Post.doc stillingen vil bl.a. være knyttet til et forskningsprojekt om unge og beruselse, samt til forskningsprojekter om unge, rusmidler og udveksling af seksuelle ydelser.

Ansøgere med samfundsvidenskabelig forskningserfaring inden for rusmiddelforskning og ungeforskning vil blive foretrukket, samt ansøgere med forskningserfaring i kvalitativ metode og analyse.

Kvalifikationskrav
Ansættelse som post.doc forudsætter videnskabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau. Det er yderligere et krav, at ansøgeren taler flydende dansk, da dette er nødvendigt for at gennemføre dataindsamling.

Yderligere oplysninger om stillingen rettes til centerleder Torsten Kolind, tlf. 87 16 57 67, e-mail: tk.crf@psy.au.dk

Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-supporter Charlotte Zingenberg, tlf.: +45 87 16 53 62, e-mail: chg@au.dk

Arbejdssted
Center for Rusmiddelforskning, Bartholins Alle 10, 8000 Aarhus C

Hvem er vi
På Center for Rusmiddelforskning udfører vi samfundsvidenskabelig forskning inden for rusmiddelfeltet. Vores forskningsprojekter omhandler behandling, forebyggelse, politik og rekreativt forbrug. Vi forsker i både legale og illegale rusmidler. Centeret er tværvidenskabeligt og de ansatte har baggrund i bl.a. antropologi, psykologi, sociologi, jura og folkesundhed. Vores opgave er at etablere og gennemføre forskningsprojekter, undervise, formidle viden om alkohol- og stofmisbrug, og samarbejde med nationale aktører på området samt internationale forskningsinstitutioner. Du kan læse mere om Center for Rusmiddelforskning på http://www.crf.au.dk

Center for Rusmiddelforskning er en del af Psykologisk Institut, Aarhus BSS, Aarhus Universitet. Psykologisk Institut er et af de seks institutter ved Aarhus BSS, som er et af Aarhus Universitets fire fakulteter. Aarhus BSS samler de kernefaglige erhvervs- og samfundsvidenskabelige forskningsområder og bringer dem tættere sammen for at afspejle det tætte forhold mellem samfund og erhvervsliv. Aarhus Universitet er på listen over verdens 100 bedste universiteter, og Aarhus BSS og Psykologisk Institut har opnået de prestigefyldte AASCB og AMBA-akkrediteringer.

Ansættelsesgrundlag
Ansættelse sker i henhold til bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter (https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=172954) samt cirkulære om overenskomst for akademikere i staten (http://jobsys.au.dk/link2/akademikere_i_staten).

Stillingsindhold og kvalifikationskrav er yderligere beskrevet i cirkulære om ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=174476).

Ansøgningsprocedure
Det er obligatorisk at vedhæfte nedenstående, når du søger denne stilling:

Ansøgning

  • Curriculum Vitae. Du opfordres til at angive eventuelle orlovsperioder uden forskningsaktivitet, herunder fx barselsorlov, da dine forskningsaktiviteter vurderes i forhold til din reelle forskningstid
  • Uddannelse (Eksamensbevis kandidat-, ph.d.- og evt. doktorgrad)
  • Publikationsliste (de medsendte publikationer skal være tydeligt markeret på publikationslisten)
  • Publikationer. Op til 3 publikationer kan medsendes. I tilfælde af flere forfattere vedlægges en medforfattererklæring om ansøgers andel i fællesarbejdet med tilsagn fra medforfatterne. Denne blanket (http://medarbejdere.au.dk/fileadmin/www.medarbejdere.au.dk/hovedomraader/Business_and_Social_Sciences/HR_paa_BS/Medforfattererklaering_eng_skrivbar.pdf) kan bruges til formålet
  • Undervisningsportfolio. De nærmere krav til dokumentationen findes her (http://medarbejdere.au.dk/fakulteter/bs/ansaettelse-og-karriere/vejledning-til-ansoegere-til-vip-stillinger/vejledning-til-undervisningsporfolio/).

Materiale, der ikke kan uploades sammen med ansøgningen, kan indsendes i 3 eksemplarer til Aarhus BSS HR & Ph.d., Aarhus Universitet, Tåsingegade 1, 2. sal, 8000 Aarhus C.

Læs mere om, hvordan du søger en videnskabelig stilling ved Aarhus BSS her (http://medarbejdere.au.dk/fakulteter/bs/ansaettelse-og-karriere/vejledning-til-ansoegere-til-vip-stillinger/saadan-soeger-du-en-videnskabelig-stilling-ved-aarhus-bss/).

Bedømmelsesprocessen
Efter ansættelsesfristens udløb nedsættes et bedømmelsesudvalg. Der gøres opmærksom på, at bedømmelsen af ansøgerne udelukkende sker på baggrund af det materiale, som er modtaget inden ansøgningsfristens udløb. For yderligere information se guidelines for assessment committees, Aarhus BSS (http://bss.au.dk/om-aarhus-bss/ledige-stillinger/vejledning-til-bedoemmere/).

Alle interesserede opfordres til at søge uanset personlig baggrund.

Ansøgningsfrist
Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest: 25.02.2019

 

Praktisk information
Oprettet:
23-01-2019
Udløber:
25-02-2019
Kviknummer:
LJA-69985639
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Forskning og udvikling
Beliggenhed
Lignende job
Arkitektskolen Aarhus
Østjylland
Arkitektskolen Aarhus
Østjylland
SCT MARKUS KIRKE V/E LUND SØRENSEN
Østjylland
Erhvervsakademi Dania (Arvikavej 2A, Skive)
Vestjylland