Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sekretariatsleder ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved RUC

Roskilde Universitet

Midtsjælland
Oprettet:
05-03-2019
Udløber:
18-03-2019

Har du en solid ledelseserfaring og forudsætninger for at navigere i den organisatoriske ramme, som et stort universitetsinstitut udgør? Og har du lyst til at være en aktiv og konstruktiv medspiller i et ledelsesteam, der tænker i helheder og på tværs?

Opgaver og kompetencer
Som sekretariatsleder har du ansvar for den daglige ledelse og for udviklingen af instituttets administrative og teknisk-administrative funktioner. Din hovedopgave er at sikre den bedst mulige understøttelse af instituttets kernevirksomhed: forskning, uddannelse og formidling. Du er sparringspartner for institutlederen og viceinstitutlederen og yder løbende ledelsesstøtte til instituttets øvrige ledere (studieledere, ph.d.-skoleleder, forskningsgruppeledere). Som del af institutledelsen er det væsentligt, at du kan træffe beslutninger, har strategisk overblik, har let ved at skabe kontakt til folk på alle niveauer og kan bygge brede og effektive netværk både på instituttet og på det øvrige universitet.

Du bliver daglig leder for et institutsekretariat på 14 medarbejdere, der sammen er med til at understøtte og facilitere instituttets forskere og undervisere i deres kerneopgaver. Det er afgørende, at du kan skabe gode samarbejdsrelationer til alle instituttets forskellige personalemiljøer og understøtte opbygning af hold-ånd på instituttet.

Vi lægger stor vægt på, at du kan holde hovedet koldt og hjertet varmt i en travl hverdag med rigtig mange opgaver, og at du er robust og trives i et kritisk miljø, hvor kravene til gennemsigtighed i ledelse og administration er høje.

Konkret har du ledelsesansvar for bl.a. instituttets drift, budget, økonomistyring, samt sekretariatsfunktioner for studienævn- og forsknings-og ph.d.-administration, aftagerpanel, institutråd og lokaludvalg. Du skal kunne yde støtte i konkrete opgaver og selv kunne udarbejde høringssvar, strategioplæg, interne retningslinjer og politikker, samt forskelligt andet materiale til RUCs centrale ledelse og instituttets øvrige relationer. Vi lægger derfor stor vægt på, at du har erfaring med universitetsadministration, kan agere i en kompleks organisation og i øvrigt har viden om offentlig administration, gerne fra andre dele af uddannelsessektoren.

Roskilde Universitet
På Roskilde Universitet bliver du del af en arbejdsplads, der lever af at udvikle mennesker og deres viden, og som har en lang tradition for at tænke utraditionelt og nyt. Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab er etableret som tværvidenskabeligt institut i 2016 og har gennemgået en rivende udvikling. Instituttet leverer forskning og forskningsbaseret undervisning inden for fagområderne kommunikation, journalistik, performance-design, dansk, historie, kultur-og sprogmødestudier, engelsk og filosofi og videnskabsteori, samt på den tværfaglige humanistiske bacheloruddannelse.

Mere information
Du kan læse mere om instituttet på www.ruc.dk/institut-kommunikation-og-humanistisk-videnskab.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte institutleder Hanne Løngreen 6195 1117 eller hannel@ruc.dk.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 22. marts 2019. Det er mulighed for evt. 2. samtale.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til relevant overenskomst og aftalen om Ny Løn. Der er tale om en lønramme 36-stilling.

Vi ser gerne, at du kan starte hos os den 1. maj 2019 eller snarest derefter.

Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

Ansøgningen skal indeholde:

  1. Motiveret ansøgning
  2. CV
  3. Dokumentation for uddannelse

Ansøgningsfristen er 18. marts 2019.
Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.

 

Praktisk information
Oprettet:
05-03-2019
Udløber:
18-03-2019
Kviknummer:
LJA-71285430
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig administration,
Ledelse,
Human Resources
Beliggenhed