Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Receptionist

Mercantec

Midtjylland
Oprettet:
29-01-2019
Udløber:
17-02-2019

Mercantec søger en positiv og serviceminded receptionist, som har lyst til at prøve kræfter med alsidigt receptionsarbejde på en stor uddannelsesinstitution.

Jobbet som receptionist på Mercantec

Vi kan tilbyde dig en spændende, selvstændig og udadvendt receptioniststilling, hvor opgaverne er mangeartede, og hvor arbejdsdagen er afvekslende. Din primære opgave består i at passe skolens receptioner med alt hvad det indebærer. Dine arbejdssteder bliver både H. C. Andersens Vej 9 og Vinkelvej 20, da du i samarbejde med en kollega skal dække receptionen på begge adresser. Det er derfor vigtigt, at du er selvtransporterende.

Du bliver en del af studieadministrationen, hvor du har 12 kolleger. Ud over de almindelige opgaver i receptionen må du derfor forvente, at du også skal hjælpe studieadministrationen med forskellige administrative opgaver.

Du får derfor en varierende hverdag, som blandt andet indeholder følgende opgaver:

• Telefonpasning og -omstilling
• Studieadministrative opgaver
• Servicering af interne og eksterne henvendelser til receptionen
• Opdatere infoskærme
• Modtage og koordinere eksterne henvendelser vedr. møder og arrangementer
• Diverse ad hoc opgaver så som bestilling af flybilletter, togbilletter, rejseforsikringer, hotelophold, blomster/gaver og meget andet

Vi søger
Vores nye kollega har en baggrund inden for kontor/handel/salg og erfaring fra en lignende stilling med telefonomstilling i et travlt miljø. Du brænder for at have med unge mennesker at gøre, og du kan se dig selv i et skolemiljø med mange forskellige kundegrupper. Du er serviceminded, og du kan "smile i telefonen"

Du er god til at bevare overblikket i pressede situationer, og du kan håndtere en lang række forskellige opgaver. Du har grundigt kendskab til Outlook og er i øvrigt fortrolig med Office programmerne. Du er fleksibel i forhold til arbejdstider og arbejdssted.

Hvis du vil vide mere
Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår iht. overenskomst mellem Finansministeriet og HK/Stat.

Arbejdsstedet er i Viborg, hvor du veksler mellem 2 af vores adresser.

Hvis du gerne vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Marianne Woldemar på telefon 3061 8408

Ansøgningsfristen er den 17. februar 2019, og vi forventer at afholde samtaler den 21. februar 2019.



Praktisk information
Oprettet:
29-01-2019
Udløber:
17-02-2019
Kviknummer:
LJA-70181509
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration
Beliggenhed