Menu

Specialister til forebyggelse af skattesvig

Skatteforvaltningen, Høje-Taastrup, Helgeshøj Allé 9

Storkøbenhavn
Oprettet:
16-05-2019
Udløber:
09-06-2019

Vil du være en af vores specialister inden for kontrol af svig og illegal økonomi? Har du interesse i og eventuel teoretisk viden om skat, og har du indsigt i økonomiske sammenhænge i regnskaber, budgetter og privatforbrugsberegninger. Så er her muligheden for at gøre en synlig forskel for den danske velfærdsmodel og skatteborgerne.

Som specialist i Skatte – og Afgiftssvig bliver du en del af et team, der arbejder med samfundsbeskyttende aktiviteter mod skattesvig og misbrug af eIndkomst. Vi søger medarbejdere til enheden Fiktiv Virksomhed, hvis overordnede formål er at sikre en hurtig indsats mod virksomheder, der alene eller primært lader sig registrere med det formål at udøve svig.

Ud fra oplysninger om virksomhederne og personkreds samt kendskab til nye, men også allerede kendte svigstrends mv., skal du være med til at identificere potentielle svigsvirksomheder.

Du vil få stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag, og opgaverne byder på en god vekselvirkning mellem stor selvstændighed samt faglig sparring, og du får god mulighed for at være med til at udvikle opgaven yderligere. Du vil indgå i et fagligt samarbejde både med kollegaerne i din enhed samt på tværs af organisationen, og du vil få mulighed for at oparbejde stor faglighed og opnå dyb indsigt på kontrolområdet.

Struktureret specialist med god regnskabsmæssig forståelse
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse som cand. merc. (aud. eller jur.), HD-R, skatterevisor, eller lignende. Du har regnskabsmæssig forståelse og er dygtig til at analysere og skabe overblik. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har en bred skattemæssig viden, gode regnskabsmæssige kompetencer og erfaring inden for kontrol af -, skat, moms og selskabsforhold.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • er struktureret, kan arbejde selvstændigt og tager ansvar, men også kan være en teamplayer
  • har en proaktiv og positiv tilgang til opgaverne – både nye og tilbagevendende
  • er effektiv, seriøs og løsningsorienteret i din opgavevaretagelse således at opgaverne leveres i høj kvalitet
  • har gode analytiske evner og kan kombinere disse med at tænke i større sammenhænge
  • deltager aktivt i sparring med kollegaer både inden og uden for afdelingen og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • har gode kommunikative evner mundtlig og skriftlig.

Skatte- og Afgiftssvig – din nye arbejdsplads
Kan du se dig selv håndtere ovenstående opgaver, hvor frihed under ansvar vægtes højt, samarbejde og teamwork med dine kollegaer er vigtige parametre, og hvor et godt kollegialt fællesskab og fagligt miljø prioriteres, så send en ansøgning om, hvorfor du er vores nye kollega.

I fagområdet Særlig Kontrol, hvor Skatte- og Afgiftssvig er en af tre afdelinger, løser vi fortrinsvist vores opgaver i projekter. Vi har ansvaret for indsatsen med at begrænse skattegabet vedrørende ”kompleks svig”, imødegå skattesvig og organiseret økonomisk kriminalitet, herunder bandekriminalitet og menneskehandel.

Afdelingen arbejder i det daglige tæt sammen med andre myndigheder og arbejdet udføres ved hjælp af analyser, udvikling af metoder og forskellige former for kontrol.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning, cv, uddannelsespapirer samt yderligere relevant materiale via linket "Søg stillingen" senest søndag den 9. juni 2019. Vi forventer at afholde samtaler i uge 24 og 25.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Conny Stina Nielsen på telefon 72 38 92 46.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Din fysiske arbejdsplads er indtil videre Helgeshøj Allé 9, 2630 Taastrup. Tiltrædelse snarest muligt.


Om Skattestyrelsen
’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Den opgave løser Skattestyrelsen ved at gøre det nemt og trygt at betale, ved målrettet at bekæmpe svindel og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen. Vi har en vigtig samfundsopgave, og vi er ydmyge overfor det store ansvar, der følger med vores myndighedsrolle. Vores afgørelser skal være korrekte og fagligt velfunderede. Derfor er faglighed og et højt kompetenceniveau hos vores medarbejdere og ledere kernen i vores arbejde.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Gem i min profil
Kontakt

Skatteforvaltningen, Høje-Taastrup, Helgeshøj Allé 9

 
Helgeshøj Alle 9
Telefon: 72389246
Praktisk information
Oprettet:
16-05-2019
Udløber:
09-06-2019
Kviknummer:
LJA-73434602
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig administration
Beliggenhed