Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Opfølgning på EU-bevillinger, ledelsesrapportering, koordinering og analyser - er det dig?

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

Storkøbenhavn
Oprettet:
11-06-2019
Udløber:
25-06-2019

Vi søger lige nu en konsulent (fuldmægtig) til sektionen Projektøkonomi. Dit primære arbejdsområde vil være opfølgning på vores EU-bevillinger herunder koordineringssansvar for de løbende afrapporteringer til EU. Herudover vil der være opgaver i forhold til vores ledelsesrapportering og udvikling af vores økonomistyringsmæssige rammer for projekter.

Projektøkonomi har i samarbejde med vores Anlægsdivision ansvaret for økonomistyringen af Banedanmarks store anlægsprojekter eksempelvis Ny Bane København-Ringsted, Ringsted-Femern-banen og elektrificeringen af den resterende del af den danske jernbane. Hertil kommer en lang række større og mindre fornyelsesprojekter eksempelvis sporfornyelse af S-banen fra Valby til Frederikssund og strækningen Ringsted-Korsør. Vi administrerer en økonomiportefølje på mellem 3 og 4 mia. kr. årligt. Du får således en unik mulighed for at varetage et vigtigt ansvar i en virksomhed med stor offentlig bevågenhed – i en spændende og til tider hektisk hverdag.

Du vil løse opgaven i samarbejde med de tre øvrige medarbejdere i data- og rapporteringsteamet og vil få en grundig oplæring i opgaverne. Gode excel-kundskaber og evt. erfaring med SAP vil være en fordel.

Selvstændig, udadvendt og velformuleret
Da jobbet indebærer en høj grad af koordinering og samarbejde, er det vigtigt, at du er opsøgende over for kolleger og interessenter i organisationen.

Opgaverne ligger inden for følgende områder:

  • opfølgning på vores EU-bevillinger
  • koordineringssansvar for de løbende afrapporteringer til EU
  • udvikling af vores økonomistyringsmæssige rammer for projekter herunder dokumentation af processer og udvikling af vejledninger
  • bistand med den løbende ledelsesrapportering
  • koordinering af Projektøkonomis øvrige leverancer eksempelvis besvarelse af politiker- og journalistspørgsmål mv.
Akademiker med skarpt økonomisk fokus
Du er samfundsvidenskabelig kandidat, f.eks. cand.scient.pol., cand.polit. eller lignende.

Du er i stand til at arbejde selvstændigt og analytisk. Du har politisk tæft og tilegner dig viden hurtigt, tager initiativ samt træffer beslutninger og kan styre dine opgaver i mål – med stor grundighed og fokus på detaljen. Derudover har du god talforståelse og kan formulere dig skarpt og præcist på skrift.

Løn
Du ansættes i forhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen så kontakt Sektionschef for projektøkonomi Hans Anton Nygaard.

Send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Praktisk information
Oprettet:
11-06-2019
Udløber:
25-06-2019
Kviknummer:
LJA-74027692
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Økonomi
Beliggenhed