Menu

Rybners søger frisk IT-supporterelev - kan du knække koden?

Rybners

Syd- og Sønderjylland
Oprettet:
07-06-2019
Udløber:
21-06-2019

IT-afdelingen varetager og udfører opgaver på de 4 adresser, der pt. er tilknyttet Rybners. Det er vores hovedopgave, at sikre daglig drift for organisationens ca. 500 ansatte og 3.300 studerende og kursister. Vi skal være i løbende dialog med brugeren, således at vi støtter op om skolens kerneydelse, nemlig undervisning, og dermed skaber mest værdi for brugerne.

Vil du være en del af dette, er du måske vores kommende it-supporterelev.

Kvalifikationer 

Du skal have gennemført eller påbegyndt grundforløbet til IT-supporter. Vi forventer selvfølgelig, at du brænder for IT og brugerkontakt. Du er måske den familien og venner ringer til for råd og vejledning i brugen af deres computere.

Vi sætter følgende egenskaber højt 

  • Du kan lide at tale med mennesker og kan gøre it-sprog forståeligt for vores it-brugere  
  • Du har faglig stolthed, kan arbejde struktureret og lægger vægt på kvaliteten i dit arbejde 
  • Du kan rydde op efter dig 
  • Du er rummelig, er nysgerrig og har interesse for at lære nyt 
  • Gerne interesse for e-sport som er et nyt indsatsområde på Rybners

En af hovedopgaverne er bemanding af It-supporten, som er afdelingens indgang for alle henvendelser omkring service og support.  

Som elev hos os vil du blandt andet komme til at deltage i  

  • Telefonisk, personlig og helpdesk support  
  • Fejlfinding på it-udstyr  
  • Opsætning, flytning og fejlfinding af netværk, it-udstyr og software.
  • Dokumentation og vejledninger
  • Oprydning og vedligeholdelse af lager  

Vi kan tilbyde 

  • Faglige udfordringer i et spændende og udviklende it-miljø  
  • En god afdeling med fagligt dygtige kolleger
  • En travl og afvekslende men sjov arbejdsdag  
  • Der er frihed under ansvar – vi sætter det hele menneske i centrum  
  • Test-opsætning med udstyr til faglig udforskning/læring

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelsen sker i henhold til Cirkulære om organisationsaftale for Håndværkere.

Ansættelsen er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger en tilfredsstillende straffeattest og en blank børneattest.

Ansøgning

Hvis du synes at jobbet lyder spændende, og passer ovennævnte kvalifikationer på dig, kan du søge den ledige stilling ved at trykke på "SØG JOBBET".

På Rybners modtager vi gerne elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem, da vi ønsker at sikre den bedst mulige og mest effektive behandling af ansøgningerne.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på at mailen samt eventuel senere mail om indkaldelse til samtale kan være placeret i din mappe "uønsket post".  

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Vi forventer at holde samtaler i uge 26.

På Rybners udbydes attraktive uddannelser, der udfordrer eleverne, så de bliver så dygtige som de kan.

Vi tror på, at høj faglighed og stort engagement er afgørende for elevernes læring, og arbejder for dette gennem særligt fokus på kompetente og motiverede medarbejdere og tæt samarbejde og dialog med elever, virksomheder og andre samarbejdspartnere.


Gem i min profil
Kontakt

Rybners

 
Spangsbjerg Møllevej 72
Telefon:
Praktisk information
Oprettet:
07-06-2019
Udløber:
21-06-2019
Kviknummer:
LJA-73949007
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
IT
Beliggenhed