Menu

Tandplejer til undervisning af tandplejerstuderende

Aarhus Universitet

Østjylland
Oprettet:
06-06-2019
Udløber:
17-06-2019

Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet Health, søger en tandplejer til en underviserstilling pr. 15. august 2019 eller snarest muligt derefter. Stillingen er tidsubegrænset på 15-18 timer pr. uge.

Om Institut for Odontologi og Oral Sundhed
Du vil som tandplejer blive ansat på et internationalt anerkendt institut, hvor vi forsker i sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber og uddanner studerende til at forebygge og helbrede sygdom og fremme sundhed i befolkningen. Vi har et inspirerende internationalt forskningsmiljø med fokus på orofacial sundhed som en integreret del af almen sundhed. Vi dækker alle uddannelser inden for det orofaciale område fordelt på fire overordnede professioner: tandlæge, tandplejer, tandtekniker og tandklinikassistent med unik mulighed for at skabe synergi mellem uddannelserne og uddanne det samlede behandlerteam til sundhedsvæsenet. På instituttet er vi cirka 300 medarbejdere og 650 studerende, og vores samarbejde bygger på respekt, tillid og anerkendelse. Du kan læse mere om instituttet på www.dent.au.dk/ og om fakultetet på www.health.au.dk/

Dine arbejdsopgaver
Som underviser primært på tandplejeruddannelsen er der i din stilling hovedvægt på planlægning og udførelse af den kliniske undervisning på tandplejeruddannelsen. Du kommer til at arbejde med tandpleje i en uddannelseskontekst i en afdeling med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Du vil indgå i et team af dedikerede undervisere. Sammen skal I primært undervise tandplejerstuderende i undersøgelse, diagnostik og behandling af voksne inden for tandplejernes virksomhedsområde.

Tandplejeruddannelsen står sammen med instituttets øvrige uddannelser over for den spændende opgave at skulle udarbejde ny studieordning i de kommende år, og du vil skulle bidrage til dette i samarbejde med de øvrige undervisere på uddannelsen.

Dine opgaver vil primært bestå af:

  • Klinisk undervisning af høj kvalitet, herunder udvikling af denne
  • Afholdelse af seminarundervisning
  • Planlægning og afholdelse af prøver
  • Ansvar for kurser/moduler på uddannelsen

Du refererer til Uddannelsesleder Ulla Bæk Lindtoft.

Dine kompetencer
Du er uddannet tandplejer, gerne professionsbachelor i tandpleje, og har bred erfaring fra privat praksis. Du har en høj faglighed, særligt inden for parodontologi, cariologi og sundhedspædagogik, og du har løbende efteruddannet dig. Har du uddannelse på diplom- eller masterniveau vil det være et plus. Som underviser og formidler har du erfaring, og det kan også være fra frivilligt arbejde. Din tilgang til både kolleger og studerende er anerkendende, og du besidder stærke kommunikationsevner.

Som person har du gode samarbejdsevner, er fleksibel og ansvarsbevidst. Du arbejder selvstændigt, har et godt overblik og kan arbejde struktureret. Det er kendetegnende for dig, at du er positiv, engageret og værdsætter en dynamisk hverdag. Samtidig kan du lide at arbejde med unge mennesker.

Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Uddannelsesleder Ulla Bæk Lindtoft på tlf.: +45 8716 7098.

Arbejdsstedet er Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C, Danmark.

Ansættelsesgrundlag
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation.

Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Alle interesserede opfordres til at søge uanset personlig baggrund.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 39.000 studerende og 8.000 medarbejdere (årsværk) med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Ansøgningsfrist:
17. juni 2019

 

Gem i min profil
Kontakt

Aarhus Universitet

 
Vennelyst Boulevard 9
Telefon:
Praktisk information
Oprettet:
06-06-2019
Udløber:
17-06-2019
Kviknummer:
LJA-73916175
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområder:
Sundhed
Beliggenhed