Menu

Studiekoordinatorer til uddannelseskvalitetsområdet

Aarhus Universitet

Østjylland
Oprettet:
16-05-2019
Udløber:
09-06-2019

Arts Studier søger proaktiv og struktureret kvalitetsmedarbejder til afdelingen Studienævnsbetjening og Uddannelseskvalitet (SNUK). Der er tale om en fast stilling og et eller flere barselsvikariater på 6 måneder med mulighed for forlængelse. Tiltrædelse snarest muligt eller 1. august 2019.

Studieadministrationen på Arts
Afdelingen Studienævnsbetjening og Uddannelseskvalitet består af to teams til henholdsvis sagsbehandling og uddannelseskvalitet. Det er til sidstnævnte team, vi søger en kollega.

Forandring er en del af vores hverdag, og det er derfor vigtigt, at du har gåpåmod og er indstillet på skiftende opgaver og samarbejdsrelationer. Vi tror på, at vi når længst, når vi arbejder sammen, giver feedback og deler viden med hinanden. Vi forventer, at du er en selvrefleksiv holdspiller og har lyst til at være med til at videreudvikle opgaveløsningen, teamet og studieadministrationen, da vi hele tiden arbejder på at levere højere kvalitet og optimere vores arbejdsflows.

Opgaver og samarbejde
Til opgaverne hører understøttelse af Arts’ kvalitetspraksis (årlig status og uddannelsesevaluering), curriculumudvikling og studieordningsarbejde i regi af uddannelsesnævn og studienævn, betjening af disse nævn samt systemopgaver. Samtidig arbejder vi på at integrere kvalitetspraksis i den løbende uddannelsesadministration og i institutternes løbende uddannelsesarbejde. Vi forventer, at du har en relevant kandidatuddannelse og samtidig har forståelse for politiske organisationer og kan skabe resultater sammen med institutternes videnskabelige personale.

Du har interesse i at arbejde inden for det studieadministrative felt, hvor der er forskelligartede hensyn, interessenter og en stor variation i opgaverne. Vores regelgrundlag og studieadministrative verden er kompleks, og du har derfor en udpræget evne til at arbejde systematisk og effektivt samt stille skarpt og skabe overblik uden at miste detaljerne af syne. Derudover er det vigtigt, at du har analytisk sans, flair for it-systemanvendelse og stærke kommunikative kompetencer både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk.

Vi arbejder sammen i hele administrationen for at videreudvikle vores opgaveløsning og studieadministrative systemer og ikke mindst anvendelsen heraf. Vi arbejder projektbaseret med procesforbedring, dokumentation, vidensdeling samt analytiske udredninger og beslutningsoplæg. Vi forventer, at du har mod på at indgå i projektarbejde og i det hele taget være med til at spille nogle bolde i mål, og at bidrage med viden og perspektiver til vores opgaveløsning. Vores arbejdsformer og -metoder udvikles og ændres løbende. Vi lægger derfor vægt på, at du er udviklingsorienteret, ansvarsbevidst og fleksibel, at du har stærke samarbejdsevner og er interesseret i at indgå i parløb med kolleger og være med til at skabe resultater.

Studieadministrationen på Arts sætter en ære i at agere proaktivt, i at levere en kompetent og venlig service over for studerende og i at indgå i et respektfuldt og ligeværdigt samarbejde med fagmiljøet. Vi forventer, at du kan håndtere løbende henvendelser og prioritere mellem forskellige typer af opgaver.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC).

De pågældende stillinger er på fuld tid, og vi tilbyder blandt andet fantastiske kolleger, udfordrende opgaver, som du selv kan være med til at præge og udvikle og flekstid. Arbejdsstedet er Tåsingegade 3, Aarhus C.

Den samlede studieadministration på Arts omfatter ca. 100 medarbejdere fordelt på områderne:

  • Vejledning og Information
  • Efter- og Videreuddannelse
  • Karriere
  • Undervisnings- og Eksamensadministration
  • Studienævnsbetjening og Uddannelseskvalitet.

Se yderligere information om Arts på: www.arts.au.dk

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afsnitsleder Sarah Barfoed, sb@au.dk, tlf. 21 62 15 95.

Ansøgningen
Ansøgningen skal være modtaget senest den 9. juni 2019. Samtaler forventes afholdt uge 25.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Faculty of Arts
Arts er et af fire hovedområder på Aarhus Universitet.
Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.
Med omkring 500 videnskabelige medarbejdere, 260 ph.d.-studerende, 10.500 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.
Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.
Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på www.arts.au.dk


Ansøgning sendes via Aarhus Universitet`s rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitet`s hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 39.000 studerende og 8.000 medarbejdere (årsværk) med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Ansøgningsfrist:
9. juni 2019

 

Gem i min profil
Kontakt

Aarhus Universitet

 
Tåsingegade 3
Telefon: -
Praktisk information
Oprettet:
16-05-2019
Udløber:
09-06-2019
Kviknummer:
LJA-73434409
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Offentlig administration
Beliggenhed