Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ansvarshavende redaktør til Uniavisen på Københavns Universitet

KU - FA - Kbh K

Storkøbenhavn
Oprettet:
06-03-2019
Udløber:
19-03-2019

Uniavisen, vinder af Anders Bordings Mediepris 2017, søger en ny ansvarshavende redaktør med mange talenter og stor gejst.

Uniavisen er redaktionelt uafhængig af ledelsen på Københavns Universitet (KU) og redigeres efter journalistiske nyhedskriterier. Uniavisen består af det dagligt opdaterede onlinemedie uniavisen.dk og seks årlige printmagasiner, der standeromdeles på campus.

Redaktøren skal være en dygtig journalist, der sætter kursen med sine visioner og idéer. Dog med respekt for den af KU’s Bladudvalg (mediets bestyrelse) lagte strategi for 2018-2020.

Administrativt og videnskabeligt ansatte, studerende og ledelse på KU har alle holdninger til, hvad Uniavisen skal være. Redaktørens rolle er at forene disse holdninger på tværs af sprog, faglighed og uddannelse og derved skabe en fælles KU-identitet. Det kræver forståelse for at en oplyst, demokratisk debat kan samle en arbejdsplads som Københavns Universitet.

Redaktøren skal ikke kun være inspirator og en dygtig journalist, men også en god administrator og gerne en erfaren leder. Respekt for, at fremragende journalistik fordrer et redaktionelt miljø, hvor kreativitet og skrivelyst trives, er afgørende.

Det forudsættes, at redaktøren mestrer både dansk og engelsk i skrift og tale.

Redaktøren er budgetansvarlig. Til stillingen hører også personaleansvar for fem medarbejdere.

Arbejdsopgaver

  • Være personaleansvarlig for en stab på fem medarbejdere.
  • Være økonomiansvarlig.
  • Coache skribenter, redigere og give feedback.
  • Udmønte og opdatere Uniavisens strategi.
  • Stå for udviklingen af Uniavisens tilstedeværelse på digitale platforme, herunder sociale medier
  • Prioritering af de journalistiske ressourcer.
  • Producere artikler til tryk og web.
  • Holde kontakt til og forhandle kontrakter med leverandører
  • Stå for udviklingen af Uniavisens forretning i samarbejde med avisens annoncesælgere

Vi forventer
  • At du er uddannet journalist eller har en anden kommunikationsfaglig uddannelse samt kendskab til akademiske miljøer.
  • At du har lyst til at påtage dig administrative – herunder personalemæssige – opgaver.
  • At du kan udtrykke dig på dansk og engelsk i skrift og tale på et højt niveau.
  • At du har erfaring med netmedier.
  • At du har kommerciel tæft.

Vi tilbyder
  • En journalistisk lederstilling på Danmarks største universitet på en avis, der er nyheds- og debatmedie for over 50.000 studerende og medarbejdere.
  • Et selvstændigt og afvekslende job.
  • Gode medarbejdere i en lille dynamisk redaktion bestående af fem journalister/akademikere og en stab af løst tilknyttede freelancere og studenterskribenter.
  • Fælleskontor i KU-bygninger midt i København.
En af dine første opgaver vil være at ansætte en ny journalist til redaktionen.

Redaktørstillingen er organisatorisk forankret i Koncern-økonomi i KU's fællesadministration, mens der fagligt refereres til et uafhængigt Bladudvalg. Nærmere oplysninger herom kan findes på https://uniavisen.dk/om-uniavisen. Spørgsmål til stillingen kan rettes til formand for bladudvalget professor Søren Eilers, tlf. 35320755 el. 30135551.

Send ansøgning vedlagt CV, dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse elektronisk via jobsiden på Jobportalen senest den 19. marts 2019. Tiltrædelsesdato: 1. maj eller snarest herefter. Ansættelsessamtaler afholdes 22. marts.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC eller Dansk Journalist Forbund med mulighed for forhandling af tillæg. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.

Praktisk information
Oprettet:
06-03-2019
Udløber:
19-03-2019
Kviknummer:
LJA-71324531
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig administration,
Ledelse,
Human Resources
Beliggenhed