Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vejleder til Institution Vendsyssel, Kragskovhede Fængsel

Kragskovhede Fængsel

Nordjylland
Oprettet:
29-05-2019
Udløber:
12-06-2019

Har du lyst til at gøre en vigtig forskel for indsatte og kolleger i det daglige arbejde i Kriminalforsorgen med at bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet? Så læs videre…

Kragskovhede Fængsel er et åbent fængsel med 211 pladser, hvoraf de 50 pladser er fleksible pladser, der kan omdannes til lukkede pladser efter behov. Fængslet ligger i et stort åbent naturområde ved Jerup mellem Frederikshavn og Skagen. Fængslet modtager ca. 1.000 nye indsatte om året. Institutionen består af fem enheder, hvoraf de fire er lokaliseret på Kragskovhede Fængsel og en udgøres af Pension Hammer Bakker. Institutionens medarbejdere har mange forskellige fagligheder, herunder betjente, værkmestre, socialrådgivere, lærere og sundhedsfagligt personale.

Dine opgaver:

  • du skal vejlede indsatte i forhold til uddannelse, erhverv og karriere
  • du vil få en konsulterende, koordinerende og advokerende funktion, hvor du både skal vejlede de enkelte indsatte i forhold til deres ønsker om uddannelse og erhverv, men du skal også kunne skitsere og skabe muligheder for erhverv og uddannelse
  • koordinerende og opsøgende arbejde i forhold til eksterne samarbejdspartnere som uddannelsesinstitutioner og praktikpladser
  • opfølgende og koordinerende funktion ved indsattes overførsel til andet afsoningssted, løsladelse eller frigang
  • motivering, støtte og fastholdelse af de indsatte i uddannelsesforløbet
  • tværfagligt samarbejde med fængslets øvrige medarbejdere
Hvem er du:

  • du har en diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning eller har tilsvarende kvalifikationer
  • du har et positivt menneskesyn og er interesseret i at arbejde med mennesker og resocialisering
  • du har et omfattende kendskab til uddannelsesverdenen i voksenregi
  • du kan arbejde selvstændigt, struktureret og få aftaler dokumenteret
  • du har gode samarbejdsevner og kan lide en travl og spændende hverdag
  • du er engageret, fleksibel og er indstillet på og evner at arbejde i teams og tværfagligt samarbejde
  • du kan respektere et fast struktureret fængselsmiljø, hvor orden og sikkerhed er nøgleord
  • du er god til at kommunikere og er engageret i at forme samarbejdsrelationerne med henblik på høj kvalitet i arbejdets udførelse og godt arbejdsmiljø
  • du kan bevare overblikket og er ansvarsbevidst, ligesom du er i stand til at udvise beslutsomhed
Vi tilbyder:

  • en grundig introduktion til arbejdet, arbejdspladsen og til Kriminalforsorgen
  • at blive en del af en tværfaglig arbejdsplads, der løfter i flok, og hvis mål er at gøre en forskel for de indsatte og samfundet
  • en hverdag præget af forandringer og udfordringer
  • faglig sparring med dine kollegaer
  • rigtig mange positive oplevelser


Løn og ansættelsesvilkår er efter regulativ om løn og ansættelsesvilkår for uddannelses- og erhvervsvejledere i Kriminalforsorgen.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen. Tjenestedet er Institution Vendsyssel, Kragskovhede Fængsel, Sindalvej 81, 9981 Jerup.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og er med tiltrædelse snarest muligt.

Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”.

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 12. juni 2019.

Vi forventer at holde samtaler den 14. juni 2019.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Enhedschef Heidi Carstensen, tlf. 7255 3381, pr. e-mail: Heidi.Carstensen@krfo.dk eller Vejleder Barbara Wulff Møller tlf. 7255 3064, pr. e-mail BarbaraWulff.Moller@krfo.dk

Praktisk information
Oprettet:
29-05-2019
Udløber:
12-06-2019
Kviknummer:
LJA-73687971
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Undervisning og pædagogik,
Forskning og udvikling,
Human Resources
Beliggenhed