Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Teamledere til økonomiafdelingen på Arts og Aarhus BSS, Aarhus Universitet

Aarhus Universitet

Østjylland
Oprettet:
08-02-2019
Udløber:
27-02-2019

Kan du lede og motivere en række dygtige medarbejdere og samtidig indgå i tværgående samarbejder på universitetet? Kan du understøtte den faglige videreudvikling af administrationen af eksterne bevillinger og dermed sikre, at den daglige økonomiske drift fungerer effektivt og sikkert?

Så er du måske én af vores kommende teamledere i økonomiafdelingen på Arts og Aarhus BSS.

Teamledere med en sund balance mellem sikker drift og udvikling
Vi søger to teamledere til Arts og Aarhus BSS Økonomi til nyoprettede stillingsprofiler. Som teamleder står du i spidsen for et af de to teams af projektøkonomer, der arbejder med den økonomiske håndtering af eksterne projekter finansieret af forskellige private og offentlige fonde, EU osv.

Du bliver ansvarlig for den daglige ledelse af ét team og dermed for teamets samlede opgaveløsning. Du står således for den daglige koordinering og fordeling af drifts- og udviklingsopgaver, afholdelse af MUS, ferieplanlægning mv.

Hvert team arbejder i det daglige tæt sammen, og de to teamledere har derfor ansvar for sammen at koordinere initiativer og opgaveløsninger, så afdelingen fremstår som én samlet enhed for både egne medarbejdere og for eksterne samarbejdspartnere.

Du er dermed med til at sætte retningen for hele afdelingen, og med en motiverende ledelsesstil er du med til at sikre faglig sammenhæng og kvalitet i den daglige drift samtidigt med, at løbende procesoptimering bliver prioriteret.

Teamlederne har det daglige personalemæssige- og faglige ansvar for hvert deres team. Som teamleder vil du referere til Økonomichefen, og sammen med ham udgør I afdelingens ledelsesteam.

Faglig tyngde og god ledelse
Vi søger to teamledere, der først og fremmest motiveres af at sikre sikker drift i forhold til den daglige opgavevaretagelse, men også kan se muligheder og er i stand til at udfordre status quo og drive afdelingens udvikling. Lysten og evnen til at være omstillingsparat er et krav, da universitetet er en arbejdsplads i konstant forandring. Inden for det kommende år skal universitetet bl.a. overgå til statens artskontoplan, ligesom der skal implementeres et nyt afrapporteringssystem, som vil kræve nye måder at arbejde på.

Du har en kandidatuddannelse inden for økonomi, samfundsvidenskab eller lignende. Du har solid erfaring med den økonomiske håndtering af eksterne midler gerne fra universitetssektoren, ligesom du har erfaring inden for faglig sparring, koordinering og ledelse i teams.

Som person falder det dig naturligt at kommunikere med mange forskelligartede mennesker, du er serviceminded og formår at tilpasse din kommunikation til modtageren. Du har erfaring med at navigere i en kompleks og politisk styret organisation, og du skal have lyst til at indgå i den sammenhængende administration på tværs af universitetet, eksempelvis med universitetets øvrige økonomienheder.
Som personaleleder har du fokus på den faglige udvikling og den daglige trivsel hos medarbejderne. Du er tillidsvækkende, pragmatisk og har en god forståelse for mennesker.

Hvem er vi?
Arts og Aarhus BSS Økonomi indgår i den decentrale fakultetsadministration på fakulteterne Arts og Aarhus BSS. Afdelingen varetager økonomistyringen på to af universitetets fire fakulteter og leverer således administrativ service og rådgivning til dekanaterne og de i alt ni institutter. De to fakulteter består tilsammen af ca. 3.550 medarbejdere, ca. 22.000 heltidsstuderende, ca. 800 eksterne bevillinger og en budgetteret omsætning i 2018 på 2,2 mia. kr.

Økonomiafdelingen har i alt 32 medarbejdere, der er organiseret i 3 teams, hvor det ene team består af 10 controllere, og de to andre teams består af hver ca. 10 projektøkonomer.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem finansministeriet og akademikere i staten (indplacering som chefkonsulent).

Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2019 eller snarest muligt.

Arbejdsstedet er Tåsingegade 1, 8000 Aarhus C med tilhørende lokationer.

Ansøgning og kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomichef på Arts og Aarhus BSS, Mathias Madsen, telefon 87 15 22 04, e-mail mathias.madsen@au.dk.

Stillingen søges online via linket nederst på denne side.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist:
27. februar 2019

 

Praktisk information
Oprettet:
08-02-2019
Udløber:
27-02-2019
Kviknummer:
LJA-70523372
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig administration,
Ledelse
Beliggenhed