Menu

Vejlederkonsulent til SOSU ZBC i Ringsted

ZBC

Midtsjælland
Oprettet:
10-01-2019
Udløber:
16-01-2019

Vær med. Verden er til at forandre.

Brænder du for at arbejde tæt sammen med erhvervslivet, og kender du til SOSU-uddannelserne? Har du erfaring med at samarbejde med kommuner og regioner? Så er du måske den vejlederkonsulent vi søger til udvikling af SOSU-uddannelserne.

Du vil i tæt samarbejde med kommuner og region bl.a. skulle varetage planlægning af uddannelsesforløb på SOSU-området. Du får endvidere ansvaret for udvikling, koordinering og facilitering af opgaver i samarbejde med uddannelsescheferne på SOSU-området.

 

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring i at samarbejde med erhvervslivet – særligt inden for sundhedsområdet.
  • Er uddannet inden for sundhedsområdet –  gerne sygeplejerske.
  • Har kendskab til SOSU-uddannelserne.
  • Har indsigt i lovgivning og bekendtgørelser på området.
  • Har stor erfaring med praksisområdet, herunder både psykiatri, somatik og primær sektor.

 

Personlige kompetencer:

  • Du er god til at arbejde analytisk og struktureret.
  • Du har gode samarbejdsevner, overblik og en strategisk tilgang til opgaver.
  • Du er en teamplayer, og du har lyst til at udvikle og arbejde tæt sammen med dine kolleger.
  • Du skal kunne italesætte problemstillinger på en konstruktiv og respektfuld måde.
  • Du har gode relationskompetencer baseret på gensidig respekt og tillid.
  • Du kan arbejde koordinerende med både interne og eksterne aktører.

 

Har du lyst til og mod på dette, kan vi tilbyde:

  • Samarbejde med engagerede kollegaer, der er villige til at gå den ekstra mil for at få en plan til at lykkes. Vores daglige mission er at spille hinanden gode i en dynamisk atmosfære, hvor gode ideer er hjertelig velkomne, og vi altid er fagligt ambitiøse.
  • Et afslappet miljø med smilende og imødekommende kolleger, hvor engagement er en selvfølge.
  • En stor organisation hvor to dage ikke er ens. 

 

Ansættelse

Der er tale om fastansættelse på 32 timer pr. uge, og vi glæder os til at byde dig velkommen den 1. februar 2019. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsesområdet er ZBC, og dit tjenestested er som udgangspunkt i Ringsted.

Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en eventuel ansættelse.

 

Ansøgning

Ansøgningsfristen er onsdag den 16 januar 2019. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 4, 2019.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi lægger alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.

 

Har du spørgsmål, eller ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Majbritt Vangslev, uddannelseschef på telefon: 2332 7904 eller mail: mava@zbc.dk.

 

Hvem er vi?
ZBC har cirka 7.000 årselever, over 1.000 ansatte, en omsætning på 710 millioner og adresser i 8 byer på Sjælland. Vi udbyder mere en 30 forskellige erhvervsuddannelser og tilbyder også efter- og videreuddannelse inden for mange brancher. Derudover har vi mange faglige og sociale miljøer. Hos os er der fokus på den individuelle elev, men vi lægger også vægt på, at vores elever er en del af et stærkt fællesskab.

Selv om vi er en stor skole, er vores primære mission at bevare bredden i uddannelsestilbuddet og have en høj kvalitet i uddannelserne. Vores skole er også internationalt orienteret, så elever på alle uddannelser har mulighed for at komme i praktik i udlandet. Vi har samtidig fokus på, hvad ZBC’s arbejde betyder for vores samfund og ikke mindst for vores mange elever, kursister, samarbejdspartnere og virksomheder.

Fælles for os på ZBC er, at vi på forskellig vis og med høj faglighed, arbejder med mennesker, uddannelse og efteruddannelse.

ZBC
Vær med. Verden er til at forandre.

Gem i min profil
Kontakt

ZBC

 
Selandia Park 6
Telefon: 55788800
Praktisk information
Oprettet:
10-01-2019
Udløber:
16-01-2019
Kviknummer:
LJA-69499687
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområder:
Undervisning og pædagogik,
Forskning og udvikling
Beliggenhed
Lignende job
UC Syddanmark, Esbjerg
Syd- og Sønderjylland
Campus Næstved - Ergoterapeut, Fysioterapeut, Bioanalytiker, Sygeplejerske, Offentlig administration
Sydsjælland inkl. Møn