Menu

Introduktionsstilling i almen medicin i Ilulissat, Grønland

Styrelsen for Sundhed og Forebyggelsen - Personaleadministrationen

Oprettet:
10-05-2019
Udløber:
23-05-2019

Introduktionsstilling i almen medicin i Ilulissat

Leder du efter en spændende arbejdsplads, hvor du kan tage din intro-stilling? Så har du nu mulighed for gode udviklingsmuligheder – med patienten i centrum, prioritering af faglig kvalitet og uddannelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen tilbyder lige nu 2 introduktionsstillinger i specialet almen medicin ved Regionssygehuset i Ilulissat.

Arbejdsopgaver

Du vil blive en del af en fagligt dygtig gruppe af læger med meget forskellige interesser og erfaringer. Det almenmedicinske område fylder meget i den kliniske hverdag samtidig med at man er læge på regionssygehuset. Derfor er denne introduktionsstilling anderledes bred, spændende og udfordrende end den du typisk vil opleve i en dansk almen praksis.

Du er derfor en del af et integreret sundhedsvæsen med hele det primære sundhedsvæsen og hospital.

Du vil hurtigt få et stort ansvar, og samtidig aldrig være alene, da vi har god kollegial sparring samt sparring med kollegaer i Nuuk, som kun er et telefonopkald væk.

Vi modtager patienter fra Ilulissat by og fra hele regionen. Størstedelen af lægernes arbejdstid går med almen medicin på lægegangen, og der er daglig adgang til laboratorium og røntgen.

Hvem er du?

  • Læge med interesse for at arbejde i første linje af sundhedsvæsenet
  • God til at planlægge og strukturere din arbejdsdag og det gode patientforløb
  • Du skal kunne stikke en finger i isen – og lytte
  • Fleksibel og åbensindet
  • Ambitiøs og ansvarsbevidst
  • God til at samarbejde med andre

Hvem er vi?

Du vil møde engagerede og fagligt kompetente kollegaer, som er meget bevidste om gode samarbejdsrelationer og tværfaglighed. Vi har en kultur præget af tillid og respekt, hvilket er aldeles afgørende for vores hverdag og patientbehandling. Vi vægter supervision, faglig sparring og undervisning højt. Vi er 5 læger og en ledende regionslæge ansat.

Om regionssygehuset i Ilulissat

I Ilulissat er sygehuset meget smukt beliggende på et lille næs ved indsejlingen til byens havn. Der er et smukt patienthotel og sygehuset er løbende renoveret og udvidet. Sygehuset i Ilulissat er regionssygehus for region Avannaa. Regionen dækker et areal på ca. 550.000 km2 og har ca. 12.000 indbyggere fordelt på 4 byer og 21 bygder. Ilulissat sygehuset har 23 sengepladser til alle patientkategorier. De fleste patienter færdigbehandles her, resten overflyttes til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk evt. til Rigshospitalet i Danmark. Sygehuset varetager alle sundhedsvæsenets opgaver, herunder både primære og sekundære sundhedstjenester.

Der findes elektronisk patient journal EPJ-Cosmic, som hele Grønland er koblet på.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Find din overenskomst her:

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

Ansættelses er betinget af, at du kan fremvise gyldig dansk autorisation.

Bolig

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format gennem linket ”SØG JOBBET”:

http://www.gjob.dk/Sogjob/opfordret-ansogning?VID=201905171

Ansøgningsfrist: 23. maj 2019

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved ledende regionslæge Peter Vedsted på tlf. (+299) 94 71 21, e-mail: VEDS@PEQQIK.GL eller ved regionslæge Marianne Vedsted på e-mail MARV@PEQQIK.GL

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til Personaleadministrationen på e-mail: PERSONALE@PEQQIK.GL 

Vi modtager kun ansøgninger i PDF-format.

 

 

Gem i min profil
Kontakt

Styrelsen for Sundhed og Forebyggelsen - Personaleadministrationen

 
Postboks 1230
Telefon: 000000000
Praktisk information
Oprettet:
10-05-2019
Udløber:
23-05-2019
Kviknummer:
LJA-73242177
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Sundhed
Beliggenhed