Menu

Distriktstandlæge, Uummannaq (vikariat), Grønland

Styrelsen for Sundhed og Forebyggelsen - Personaleadministrationen

Oprettet:
15-03-2019
Udløber:
14-04-2019

Distriktstandlæge til Uummannaq (vikariat)

Vil du gøre en forskel for tandsundheden i Grønland? Vi tilbyder en spændende stilling hvor patienten er afhængig af dine kompetencer.

En lille tandklinik tæt på byens skole

Uummannaq tandklinik er placeret på byens skole. Vi er et fast og stabilt personale bestående af to klinikassistenter og en medhjælper, som bl.a. assisterer dig ved praktiske opgaver og tolkning. Vi behandler også patienter fra bygderne, hvor du deltager i bygdebesøg, som betjenes med båd, helikopter eller bil på isen om vinteren

Kom tæt på den grønlandske kultur

  • Du møder og behandler du folk i alle aldre, fra de mindste småbørn til de ældste borgere. Dine opgaver spænder bredt fra opsøgende og forebyggende indsats over tandbehandlinger af meget varierende art til administration og ledelse.
  • Du kan forvente at deltage i bygdebesøg til Ilulissats tilhørende bygder med henblik på undersøgelse og behandling. Her kan forventes lange og spændende arbejdsdage med mange udfordringer, hvor dine faglige kompetencer og kulturelle forståelse er afgørende for dit arbejde.

Landsdækkende cariesstrategi

Vi tilbyder en stilling, hvor du hurtigt kommer til at stå på egne ben og arbejder selvstændigt. Vi har et højt behandlingsniveau, og du vil således hurtigt udvikle dine faglige kompetencer og beslutningsevner. Vi følger en landsdækkende cariesstrategi indenfor børne- og ungetandpleje, og dermed har du nogle klare retningslinjer og procedurer at støtte dig til. På klinikken er der fælles frokostpauser, hvor stemningen ofte er præget af grin og godt humør, som et afbræk til de høje forventninger I har til hinanden i jeres daglige arbejde.

Du har ret til selvstændigt virke

  • Da du udfører mange behandlinger selvstændigt, så er det vigtigt du har stor faglig erfaring og ret til selvstændigt virke.
  • Du forstår vigtigheden af at kommunikere og lytte, således at du i samarbejde med det øvrige personale kan træffe de bedste beslutninger.
  • Det er en fordel, at du har kendskab til elektroniske journaler og digitalrøntgen. Vi registrerer efter OCR, fører elektroniske journaler i vores IT-system COSMIC, samt anvender det digitale røntgensystem VisiQuick.
  • Som person er du handlekraftig og selvstændig. Du behandler ofte patienter alene hvorfor disse egenskaber er vigtige.

For at arbejde i Grønland skal du have en dansk autorisation.

Høje fjeld, hundeslæde og kajak

Uummannaq er en ø som ligger smukt omgivet af høje fjelde i Uummannaq Fjord. Distriktet har ca.2.500 indbyggere, hvoraf ca. 1.400 bor i byen og de resterende i de fem tilhørende bygder. Her lever du i tæt kontakt med naturen og her er gode muligheder for oplevelser som vandretur på fjeldet, sejlads med båd og kajak om sommeren og hundeslædekørsel om vinteren. Uummannaq by har en smuk kirke, flere butikker, posthus og et museum.

Tiltrædelse

Vi tilbyder et vikariat i perioden 1. juli 2019 til 1. oktober 2019.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

Rejse- og boligforhold

Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til - og fratrædelsesrejse.

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

Løn og ansættelse

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her:

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format gennem linket ”SØG JOBBET”:

http://www.gjob.gl/Sogjob/opfordret-ansogning?VID=201903114 

Ansøgningsfrist: 14. april 2019

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Chefdistriktstandlæge Vibeke Mose på tlf. (+299) 95 46 36 eller e-mail VIZM@PEQQIK.GL

Det grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Gem i min profil
Kontakt

Styrelsen for Sundhed og Forebyggelsen - Personaleadministrationen

 
Postboks 1230
Telefon: 000000000
Praktisk information
Oprettet:
15-03-2019
Udløber:
14-04-2019
Kviknummer:
LJA-71601330
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Sundhed
Beliggenhed
Lignende job
Styrelsen for Sundhed og Forebyggelsen - Personaleadministrationen
Styrelsen for Sundhed og Forebyggelsen - Personaleadministrationen
Styrelsen for Sundhed og Forebyggelsen - Personaleadministrationen
Styrelsen for Sundhed og Forebyggelsen - Personaleadministrationen
Styrelsen for Sundhed og Forebyggelsen - Personaleadministrationen