Menu

Administrativ medarbejder til Særlovscentret, Viborg

Midt- og Vestjyllands Politi, Lokalstation Viborg og Statsadv. i Viborg

Midtjylland
Oprettet:
14-03-2019
Udløber:
07-04-2019

Viborg, Midt- og Vestjyllands Politi

Særlovscentret søger en erfaren administrativ medarbejder til afdelingens administrative team på 3 medarbejdere samt en elev.
Særlovscentret er en central afdeling, men er organisatorisk placeret som en selvstændig sektion under lokalpolitiet Viborg/Skive. Centret er aktuelt bemandet med 19 politiuddannede og 3 administrative medarbejdere.

Centret er opdelt i 2 tæt samarbejdende underafdelinger, der sagsbehandler dels en lang række særlovsovertrædelser og dels sager, som kan afgøres med bøde, udenretlig tilkendegivelse eller som skal klargøres til og indbringes for retten.

De administrative opgaver er mangeartede og omfatter blandt andet modtagelse og håndtering af post, modtagelse af anmeldelser og journalisering, rekvirering af attester mv., udsendelse/modtagelse af udenretlige tilkendegivelser, opdatering af afgørelser, indberetninger til Kriminalregisteret, arkivopgaver, telefonbetjening med videre.

Som ansøger har du en relevant kontoruddannelse f.eks. inden for offentlig administration. Du har flair for it og besidder evnen, lyst og vilje til at tilegne dig og anvende de for opgaveløsningen nødvendige kompetencer og dermed sikre et fagligt højt niveau i opgaveløsningen. Du kan arbejde både selvstændigt og indgå konstruktivt i et arbejdsfællesskab, hvor du kan tænke ud over egne arbejdsopgaver og på tværs af faglige og organisatoriske skel og dermed medvirke til udvikling.

Du er serviceminded med evne til at optræde og kommunikere professionelt, respektfuldt og etisk korrekt både internt og eksternt, og har lyst og evne til at tage ansvar. Du er interesseret i fællesskabet og i at bidrage til trivslen i afdelingen, og i stand til at håndtere eventuelle konflikter gennem en åben og lydhør dialog.

Ansættelsesforhold
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i Staten mellem Finansministeriet og HK/Stat samt OAO-S fællesoverenskomst.

Lønnen afhænger af dine kompetencer og erfaring.

Dit arbejdssted bliver Midt- og Vestjyllands politi med adresse på Rødevej 1, 8800 Viborg.

Det er en forudsætning for ansættelse i Midt- og Vestjyllands politi, at du kan sikkerhedsgodkendes, og af denne kan opretholdes under hele ansættelsen.

Kontakt
Yderligere oplysninger kan fås ved telefonisk henvendelse til politikommissær Poul Østergaard, tlf. 6137 3679 eller vicepolitiinspektør Poul Vestergaard-Lau, telefon 4023 4160. Du kan finde mere information om politiet og politiet som arbejdsplads på www.politi.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Gem i min profil
Kontakt

Midt- og Vestjyllands Politi, Lokalstation Viborg og Statsadv. i Viborg

 
Rødevej 1
Telefon: 61373679
Praktisk information
Oprettet:
14-03-2019
Udløber:
07-04-2019
Kviknummer:
LJA-71565558
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration
Beliggenhed
Lignende job
Nordsjællands Politi
Nordsjælland
Bornholms Regionskommune
Bornholm
Esnord - Milnersvej
Nordsjælland