Menu

Entomolog til Fødevarestyrelsen i Ringsted

Fødevarestyrelsen, Ringsted

Midtsjælland
Oprettet:
12-02-2019
Udløber:
04-03-2019

Har du lyst til at arbejde i en organisation, hvis mission er at fremme sikkerhed, sundhed og kvalitet fra jord til bord og dermed sikre høj fødevaresikkerhed og dyrevelfærd?

Ved Fødevarestyrelsens laboratorium i Ringsted er en stilling som entomolog/ nematolog ledig til besættelse snarest muligt. Stillingerne er tilknyttet Sektion for Plantesundhed og Fodersammensætning.

Sektion for Plantesundhed og Fodersammensætning
I Sektion for Plantesundhed og Fodersammensætning udfører vi analyser af skadegørere i planter, frø og jord; uønskede arter i frø; GMO indhold i foder, fødevare og frø; botaniske undersøgelser af foder samt indhold af animalske bestanddele i foder. Vi er ca. 15 medarbejdere i Sektion, og ca. 110 medarbejdere i hele Fødevarestyrelsens laboratorium i Ringsted.

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling i et inspirerende fagligt miljø, som er førende inden for plantesundhedsområdet via et tæt samarbejde med Landbrugsstyrelsen, Jordbruksverket, private virksomheder og andre europæiske laboratorierDu vil få 15 engagerede og dygtige kolleger med godt humør.

Arbejdsopgaver og kvalifikationer:
Vi søger en akademiker, som har et godt kendskab til identifikation af insekter og nematoder. Du skal have erfaringer med anvendelse af taksonomiske nøgler samt molekylærbiologiske analysemetoder såsom PCR, qPCR og gensekventering.

Du skal indgå i sektionens arbejde med at:

• Deltage og gennemføre nationale kontrol-, kortlægnings- og overvågningsprojekter indenfor plantesundhedsområdet (entomologi og nematologi) herunder vurdere og afrapportere analyseresultater.
• Opsætte, validere og vedligeholde kvalitetssikrede analysemetoder i henhold til ISO 17025.
• Videreudvikle og sikre at laboratoriet også i fremtiden kan tilbyde et fagligt og teknisk højt serviceniveau, herunder deltage i nationale og internationale møder.

Du skal være engageret, ansvarsbevidst og have gode kommunikations- og samarbejdsevner. Du skal også trives i et travlt miljø med mange forskellige arbejdsopgaver.

Om laboratoriet i Ringsted
Fødevarestyrelsens laboratorium i Ringsted med ca. 110 medarbejdere er opdelt i laboratoriesekretariatet og 4 faglige sektioner: Sektion for Kemiske Fødevareforureninger, Sektion for Fødevarekemi, Sektion for Mikrobiologi samt Sektion for Plantesundhed og Fodersammensætning.

Løn- og ansættelsesvilkår

Fastansættelse med en arbejdstid på 37 timer om ugen, og der er fleksible arbejdstider.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC/Dyrlægeforeningen)

Henvendelse og ansøgning
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Plantepatolog Ednar Gadelha Wulff på tlf. 72276067 eller Laboratoriechef Inga Ørntoft på tlf. 72276120.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning online senest den 4. marts 2019 i vores rekrutteringssystem på mfvm.dk/job. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 11 og 12.

Fødevarestyrelsen opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Gem i min profil
Kontakt

Fødevarestyrelsen, Ringsted

 
Søndervang 2
Telefon: 72276067
Praktisk information
Oprettet:
12-02-2019
Udløber:
04-03-2019
Kviknummer:
LJA-70622632
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Ingeniør og naturvidenskab,
Land-, skov- og havebrug
Beliggenhed
Lignende job
Beredskabsstyrelsen
Storkøbenhavn
Banedanmark, Teknik, Lumbyesvej 34
Syd- og Sønderjylland
Danmarks Tekniske Universitet
Storkøbenhavn
Banedanmark, Teknik, Skovgårdsgade 1A-1D
Østjylland