Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

IT-teknisk projektleder med erfaring fra agil projekthåndtering

Administration + Efter- og videreuddannelser

Storkøbenhavn
Oprettet:
22-05-2019
Udløber:
10-06-2019

Er du en IT-teknisk projektleder med erfaring fra arbejdet med IT-teknik, eller er du IT-teknikker på vej mod rollen som projektleder/opgaveleder, så kan det være, at stillingen i afdelingen Forretnings-IT på Københavns Professionshøjskole (KP) er noget for dig.

Vi søger en person, der kan hjælpe vores IT-infrastruktur afdeling med at styre deres projekter og større opgaver. Vi har ambitioner om at udvikle KP’s anvendelse af Office 365 og samtidig skal vi rette fokus mod arbejdet med kommunikation og læring via billede og lyd i KP. Du vil indgå i et team på tre i Forretnings-IT, der arbejder med disse områder, både i forhold til konceptudvikling og projektledelse.

Om jobbet
Som IT-teknisk projektleder i Forretnings-IT, kommer du til at varetage en varieret opgave- og ansvarsportefølje, der indeholder projektledelse, udviklingsopgaver og systemadministration. Det primære ansvarsområde i dit job er opgaver relateret til IT-infrastruktur, Office 365 og kommunikation og læring gennem brug af billede og lyd.

Dine konkrete opgaver kan være:

  • Projektledelse af IT- projekter
  • Analyse og kortlægning af forretningsbehov og muligheder
  • Medudvikling af løsninger – gerne med en agil tilgang
  • Planlægning og gennemførelse af workshops og anden undervisning
  • Kontrakt- og licensstyring, leverandørkontakt
  • Vedligeholdelse af dokumentation
  • Deltagelse i udarbejdelse af udbudsmateriale
Som vores nye IT projektleder i Forretnings-IT indgår du i et stærkt fagligt fællesskab. Afdelingen består af 14 engagerede og erfarne kolleger. Arbejdets karakter betyder samtidig, at du dagligt er i kontakt med store dele af forretningen og i dialog med mange engagerede medarbejdere, leverandøre, konsulenter og studerende.

Om dig
Du har gode kompetencer inden for projekt- og opgaveledelse af IT projekter og opgaver. Du har flair for IT-teknologi og digitalisering. Du evner at indgå i dialog om de gode digitale løsninger med brugere af systemerne, leverandører og IT teknikkere.



Vi forestiller os, at du har en relevant kandidatuddannelse, men det kan også være, du har en anden uddannelsesbaggrund kombineret med relevant erfaring. Vi lægger stor vægt på, at du har en analytisk tilgang til dit arbejde samt evnen til at sætte dig ind i og forstå forretningen. Herudover kan du nikke genkendende til, at du:

  • er en dygtig IT-projekt- og opgaveleder med erfaring med hele projektforløbet fra forretningsidé til implementering
  • har IT-teknisk indsigt og er fortrolig med Office 365
  • har viden om - og erfaring med - at indgå i forandringer og processer drevet af teknologiudvikling og implementering
  • har rutine med at være i dialog med mange leverandører og dygtig til at forhandle kontrakter
  • er struktureret og har styr på din dokumentation
  • har kendskab til måske erfaring for arbejdet i uddannelsessektoren
Din arbejdsplads
Københavns Professionshøjskole er hovedstadsregionens nye uddannelsesinstitution. Vi leverer praksisnær uddannelse og forskning til store dele af samfundet og har en ambition om at tilbyde studerende og kursister uddannelse af højeste kvalitet.

Vores nye organisation opstod den 1. marts 2018 som en fusion mellem de to tidligere Professionshøjskoler i hovedstadsregionen - Metropol og UCC, og lige nu gennemgår vi et omfattende sammenlægningsforløb.

Forretnings-IT spiller en helt central rolle i den opgave, der ligger i at sammenlægge og konsolidere højskolens samlede IT-systemportefølje. Afdelingen har som formål at samle styringen, udviklingen og driften af KP's samlede IT-systemportefølje og fremadrettet sikre, at organisationen fastholder en tidsvarende og relevant systemunderstøttelse.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen er med start 1. august 2019 eller snarest muligt derefter.

Stillingen er på 37 timer ugentlig med arbejdstid efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC, CO10 eller anden relevant faglig organisation.

Arbejdsstedet er på nuværende tidspunkt Tagensvej 18, 2200 København.

Vil du vide mere?
Hovedstadsregionen har brug for stærke professionelle, der er uddannet til at møde og besvare fremtidens udfordringer. Som en samlet professionshøjskole har vi, med vores bredde og volumen, en ambition om at blive toneangivende på uddannelsesområdet.

Læs mere om visionen og ambitionen for Københavns Professionshøjskole og om vores strategi på www.kp.dk.

Vil du vide mere om den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jacob Sager på tlf.: 4189 7043.

Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via ansøgerknappen senest mandag d. 10. juni 2019.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 25.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.

Praktisk information
Oprettet:
22-05-2019
Udløber:
10-06-2019
Kviknummer:
LJA-73467356
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
IT
Beliggenhed