Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

It-medarbejder til It-drift

Det Kgl. Bibliotek København

Storkøbenhavn
Oprettet:
05-04-2019
Udløber:
23-04-2019

Det Kgl. Bibliotek, København søger it-medarbejder til It-drift

Har du lyst til at blive en del af Det Kgl. Biblioteks It-afdeling og hjælpe os med at sikre en stabil og sikker drift, samt løbende udvikling af vores it-drift til gavn for publikum, kunder og medarbejdere?

Det Kgl. Bibliotek har en stilling som it-medarbejder i It-driftssektionen København ledig til besættelse snarest muligt.

Der er tale om en spændende stilling, som rummer mange muligheder for at præge it-driften i Det Kgl. Bibliotek.
Vil du være en del af et innovativt it-miljø, der er en central arkitekt i hele Danmarks bibliotekssektors udvikling? Vil du dele viden med de 40 andre højt kvalificerede it-professionelle, som er ansat på Det Kgl. Bibliotek? Ønsker du fleksible arbejdsforhold, fordi du har familie eller andre fritidsinteresser, der tager tid?
Det Kgl. Bibliotek er hovedbibliotek for Københavns- og Aarhus` Universiteter og spiller desuden en væsentlig rolle i udviklingen af it-infrastrukturen for folkebibliotekerne i hele Danmark.
Som nationalbibliotek arbejder vi endvidere med høstning af internettet, online modtagelse af radio/TV og opbygning af arkiver til hele Danmarks digitale kulturarv.

Du vil komme til deltage i arbejdet med at imødekomme de stigende krav til bibliotekets digitale løsninger ved support af vores infrastruktur og services. Vi har et godt arbejdsmiljø, der er præget af en uformel tone og et højt fagligt ambitions- og aktivitetsniveau.


Arbejdsopgaver
Du skal varetage en visiteringsrolle i sagssystemet i tidsrummet kl. 08.00 til kl. 16.00 mindst en hverdag pr. uge. Pt. er ”åbningstiden” kl. 09.00 til kl. 15.00.
Rollen deles med de fire øvrige ansatte i supporten fordelt på de nationale lokationer.

Stillingen indebærer desuden, at du er en af to udfarende medarbejdere på forskellige lokationer i København, som supporterer smartphones, telefonsystem og AV-udstyr, og udfører fejlfinding og installation af Windows klienter.

Derudover vil du skulle deltage i Windows-driften, da Windows-miljøet skal udvikles og vedligeholdes. Bl.a. skal et nyt SCCM-miljø etableres bestående af ca. 80 Windows server og 100 Windows klienter.


Der lægges vægt på, at ansøgeren bl.a. har følgende kvalifikationer:

  • Du har primært erfaring med Windows og Windows-servere bl.a. SCCM og AD
  • Du er systematisk og analytisk indstillet
  • Erfaring med ITSM. Det Kgl. Bibliotek bruger OTRS
  • Du er positiv, serviceorienteret og god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt
  • Du har lyst til – og evner at deltage i tværfagligt samarbejde
  • Du har en relevant it-uddannelse
  • Kendskab til ITIL
  • Kendskab til HP/Dell blade enclosures og standalone
  • Kendskab til VMware

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse vil ske i henhold til relevant overenskomst med Finansministeriet og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Arbejdsstedet er Den Sorte Diamant.

Praktiske oplysninger
Tiltrædelse snarest muligt.
Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet som supportmedarbejder, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Klaus Kjærgaard på telefon 89 46 20 28 eller mail kk@kb.dk, eller sektionsleder Christina Christensen på telefon 91 32 45 84 eller mail chrc@kb.dk

Du skal være indstillet på at aflevere en straffeattest på anmodning.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Du søger elektronisk ved at klikke på knappen ”Søg stillingen” allernederst i stillingsopslaget på Det Kgl. Bibliotek. Du bedes vedhæfte din ansøgning og dit CV samt dokumentation i form af eksamensbeviser for uddannelse og erfaring.

Ansøgningsfristen er senest den 23. april 2019. Vi forventer at afholde samtaler i tidsrummet 24/4 til den 26/4.

Det Kgl. Bibliotek er Danmarks nationale bibliotek. 800 medarbejdere er optaget af at bevare og formidle kulturarv og sikre viden til uddannelse, forskning, oplysning og oplevelse. Et bredt publikum besøger hver dag Det Kgl. Biblioteks mange betjeningssteder, og endnu flere benytter de digitale kanaler og services. Biblioteket hører under Kulturministeriet og omsætter årligt for 650 mio. kr. Læs mere og oplev Det Kgl. Bibliotek.



Praktisk information
Oprettet:
05-04-2019
Udløber:
23-04-2019
Kviknummer:
LJA-72260507
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
IT
Beliggenhed