Menu

Generalist til Kemikalier i Miljø- og Fødevareministeriets Departement

Miljø- og Fødevareministeriet, Departementet

Storkøbenhavn
Oprettet:
11-01-2019
Udløber:
24-01-2019

Er du generalist med kompetencer inden for politikudvikling og ministerbetjening? Vil du gerne arbejde med at sikre et sundt miljø? Og synes du, det kunne være spændende at beskæftige dig med kemi i forbrugerprodukter, regulering af kemikalier, herunder pesticider og biocider både i EU og internationalt? Så er du måske vores nye generalist i Miljø- og fødevareministeriets kontor for Kemikalier.

Kemikalier
Kemikalier har ansvaret for politikudvikling og ministerbetjening inden for bl.a. kosmetik, legetøj, industrikemikalier, pesticider og biocider, herunder regulering i EU og globalt. Fælles for disse områder er, at de både er meget borgernære, og samtidig har stor interesse fra erhvervslivet, da det omfatter produktregulering og anvendelser af produkterne. Området har stor politisk bevågenhed med brede politiske aftaler om Kemiindsatsen 2018-21 og Pesticidstrategien 2017-2021.

Vi arbejder for at beskytte miljø og sundhed på kemiområdet. Vores opgaver rækker vidt fra forbrugerprodukter, industrikemikalier, pesticider og biocider over deltagelse i EU-arbejde med pesticid- og biocidaktivstoffer til EU’s generelle kemikalielovgivning - REACH og CLP, reglerne om kemikalier i kosmetik, legetøj, elektronik, tekstiler og andre forbrugerprodukter samt utilsigtet kemi i fødevarer. Enheden har endvidere ansvaret for koordinationen af de globale kemikaliekonventioner samt styring af strategier og handlingsplaner.

Om jobbet
Dine typiske arbejdsopgaver vil være betjening af minister og Folketing, udarbejdelse af samrådsmaterialer, besvarelse af spørgsmål fra Folketinget, udarbejdelse af pressemateriale, skabe klare beslutningsoplæg for politiske beslutninger samt strategi- og projektopgaver i forbindelse med kemikalieområdet.

Du har lyst til både at bruge din faglighed og flair for at varetage generalistopgaver, såsom at bidrage til at udarbejde forelæggelser til minister, at udarbejde notater og forberede samt deltage i møder.
Det afgørende er, at du har et godt hoved, lyst til ministerbetjening og finder det miljø- og fødevarepolitiske område interessant.

Kvalifikationer/kompetencer
Vi lægger vægt på, at du har:

  • En samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse
  • Stort overblik over og forståelse for den politiske kontekst
  • Gode samarbejdsevner og gerne erfaring med projektledelse
  • En løsningsorienteret, engageret indstilling og god dømmekraft
  • Kan tænke i helheder og holde overblikket, også når tingene går stærkt
  • Styr på deadlines og kan arbejde selvstændigt i en travl hverdag
  • Evt. har kendskab til EU reguleringen i bred forstand, og gerne regler om kemikalier

En skarp pen og evne til at skære problemstillinger til og formidle fagligt kompliceret stof forståeligt til beslutningstagere.

Vi tilbyder
Et interessant og udviklende arbejde tæt på de øverste beslutningslag i ministeriet. Du vil både få bred indsigt i miljø- og fødevarepolitikken og i de processer, der driver arbejdet i ministeriet og på Slotsholmen.

I vores kontor får du gode muligheder for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer, og du kommer til at arbejde tæt sammen med engagerede og fagligt kompetente kolleger. Vi lægger stor vægt på et uformelt arbejdsmiljø med vægt på godt samarbejde, engagement og holdånd. Det karakteriserer dine kommende kollegaer, at de er ambitiøse og motiveres af arbejdsopgaver, der løses i et højt tempo, på et højt fagligt niveau, og hvor resultaterne har betydning for samfundet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil blive aflønnet som fuldmægtig i henhold til AC-overenskomsten. Herudover kan der forhandles individuelt tillæg afhængig af kvalifikationer. Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Miljø- og Fødevareministeriets departement, Slotsholmsgade 12, København K.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte kontorchef Lea Frimann Hansen på tlf. 2565 0242 eller kontorchef Henrik Søren Larsen på tlf. 2331 4031.

Du kan læse mere om Miljø- og Fødevareministeriet på vores hjemmeside http://www.mfvm.dk

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den 24. januar 2019.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 5 med henblik på tiltrædelse pr. 1. marts 2019.

Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

 

Gem i min profil
Kontakt

Miljø- og Fødevareministeriet, Departementet

 
Slotsholmsgade 12
Telefon: -
Praktisk information
Oprettet:
11-01-2019
Udløber:
24-01-2019
Kviknummer:
LJA-69561896
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig administration
Beliggenhed