Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fuldmægtig med flair for økonomi og IT

Danmarks Akkrediteringsinstitution

Storkøbenhavn
Oprettet:
28-01-2019
Udløber:
27-02-2019

Fuldmægtig med flair for økonomi og IT

Vil du gerne arbejde med statslig styring og administration i praksis? Så har vi måske stillingen til dig. Hos os får du mulighed for at prøve kræfter med alle aspekter af, hvordan man driver en statslig institution både i forhold til økonomi og IT.

Om os
Danmarks Akkrediteringsinstitution er en mindre statslig institution med godt 40 medarbejdere på Uddannelses- og Forskningsministeriets ressortområde. Vi arbejder med kvalitetssikring af de videregående uddannelser i Danmark til gavn for både de studerende og det danske samfund.

Vi har en uformel omgangstone og en høj grad af selvledelse. Du vil således få stor indflydelse på din egen opgaveløsning og prioriteringen af arbejdsopgaverne. Samtidig lægger vi vægt på en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Arbejdsopgaverne
Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med dine nye kollegaer om vores økonomistyring og IT samt opfølgningen på vores mål- og resultatplaner. De konkrete arbejdsopgaver vil blive tilpasset dine kompetencer, men stillingen indeholder i udgangspunktet følgende opgaver:

  • Budgetlægning og udgiftsopfølgning
  • Udarbejdelse af ledelsesinformation og analyser til brug for ledelsen
  • Controlling af mål- og resultatplaner
  • Udvikling af IT-strategi og systemportefølje
  • Ansvar for opdatering af databaser og IT-systemer mv.
  • Deltagelse i både interne og eksterne netværk om IT og data mv.
Om dig
Du er analytisk skarp og god til at bevare overblikket, selvom du har mange bolde i luften, ligesom du har sans for detaljen. Vi lægger samtidig vægt på, at du er udadvendt og har et godt humør. Du har en økonomisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse (fx cand.merc., cand.scient.adm. eller cand.scient.pol.).

Du kan både være nyuddannet eller have nogle års erfaring. Det afgørende er, at du udviser engagement og har lyst til at gøre en forskel i det daglige arbejde.

Du skal også have flair for IT og lyst til at arbejde med en fortsat udvikling af vores systemportefølje samt brugen af systemerne. Erfaring med Access-databaser og SQL er en fordel, men ikke et krav.

Vil du vide mere om stillingen
Hvis du gerne vil vide mere om stillingen og dens indhold, er du velkommen til at kontakte vores økonomichef Sune Asrild på telefon 7231 8848 eller sua@akkr.dk.

Ansøgningsfrist
Frist for indsendelse af ansøgning til stillingen er mandag den 25. februar 2019 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 10. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som fuldmægtig i henhold til gældende overenskomst. Ved ansættelsen kan der forhandles et tillæg, der passer til dine kvalifikationer.

Vi ønsker at fremme ligestillingen i alle dens aspekter. Derfor opfordres alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingerne.

Vi gør opmærksom på, at Danmarks Akkrediteringsinstitution er omfattet af regeringens planer om udflytning af statslige arbejdspladser. Institutionen flytter derfor fra København til Holbæk medio 2020.


Praktisk information
Oprettet:
28-01-2019
Udløber:
27-02-2019
Kviknummer:
LJA-70151499
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig administration
Beliggenhed