Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Forretningskonsulent

Aarhus Universitet

Østjylland
Oprettet:
15-04-2019
Udløber:
03-05-2019

Vi søger en udadvendt kollega til vores systemforvaltningsteam. Vil du være med til at styrke arbejdet med implementering og drift af centrale IT-løsninger? Så er du måske vores nye forretningskonsulent.

Som forretningskonsulent bliver du en del af det team i Studiesystemer, som har ansvaret for forvaltning af de centrale studieadministrative systemer på Aarhus Universitet.

Arbejdet med systemforvaltning omfatter:

  • kontakt til system- og driftsleverandører
  • aftale- og kontraktstyring
  • samarbejde med Aarhus Universitets IT-afdeling
  • samarbejde med de studieadministrative enheder på både fælles- og fakultetsniveau om implementering og brug af løsningerne
  • 2nd level support
  • ansvar for systemvedligeholdelse og videreudvikling i samarbejde med systemleverandører
  • test og kvalitetssikring af løsningerne
  • informationssikkerhed og databehandleraftaler

Det forventes, at fokus i starten vil være inden for områderne digitale eksamensplatforme samt undervisnings- og eksamensplanlægningsplatformene.

Aarhus Universitet skal i de kommende år indkøbe og implementere flere store studierelaterede IT-systemer, og arbejdet som forretningskonsulent vil derfor blive en blanding af løbende forvaltningsopgaver og deltagelse i en række anskaffelses- og implementeringsprojekter.

Du bliver en del af Studiesystemer, hvor systemejerskabet for systemerne er placeret. Du befinder dig mellem IT-afdelingen og den daglige studieadministration, samtidig med at du vil blive et centralt bindeled på tværs af organisationen. I hverdagen indgår du i et team af forretningskonsulenter, som understøtter uddannelsesområdet på tværs af Aarhus Universitet.

Kvalifikationer:
  • Du har kendskab til og gerne erfaring med studieadministration
  • Du har erfaring med en eller flere af ovenstående forvaltningsopgaver
  • Du kan arbejde tværfagligt og er god til at samarbejde
  • Du har erfaringer fra implementeringsopgaver og projekter
  • Du er selvstændig og initiativrig
  • Du er resultatorienteret, analytisk og udstråler autoritet og gennemslagskraft på en positiv måde
  • Du har gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt

Om Studiesystemer:
Studiesystemer har ca. 20 medarbejdere og varetager systemejerskabet af Aarhus Universitets studiesystemer og samler opgaver knyttet til porteføljestyring, projektledelse, system- og forretningsudvikling, systemstrategi og -analyse, systemforvaltning, test og implementering af opdateringer samt brugersupport.

Du kan læse mere om Studiesystemer her:
www.medarbejdere.au.dk/administration/administration/au-uddannelse/studiesystemer

Løn og ansættelsesvilkår:
Ansættelse og aflønning sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten med mulighed for at forhandle individuelle løntillæg.

Arbejdsstedet er Fredrik Nielsens vej 5, 8000 Aarhus C.

For yderligere oplysninger om stillingen:
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Funktionschef Kurt Bøge på kurt.boge@au.dk (kthorn@au.dk) eller tlf. 9350 9039.

Ansættelsesprocessen:
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 20.

Tiltrædelse er 1.juli 2019 eller snarest derefter.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 39.000 studerende og 8.000 medarbejdere (årsværk) med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Ansøgningsfrist:
3. maj 2019

 

Praktisk information
Oprettet:
15-04-2019
Udløber:
03-05-2019
Kviknummer:
LJA-72571396
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig administration
Beliggenhed