Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfaren sagsbehandler til Toldkontoret

SKAT

Storkøbenhavn
Oprettet:
21-04-2017
Udløber:
04-05-2017

Vil du bidrage med kompetencer inden for sagsbehandling, hvor du med høj faglighed, stort engagement og professionalisme løser opgaver inden for toldkontoret? Motiveres du af at være en del af et stærkt team, og har du lyst til at arbejde med udfordrende opgaver?
 
Toldafdelingen i Indsats står over for meget store udfordringer – dels implementeringen af EUs nye toldkodeks (EUTK) dels at Toldafdelingen bliver udskilt fra SKAT og bliver en selvstændig toldstyrelse. Dannelsen af en toldstyrelse er en del af den politiske beslutning om ”Nyt Skattevæsen,” som blev offentliggjort i august måned 2016. Toldkontoret arbejder med strategisk udvikling af toldopgaven – både i forhold til servicering af borgere og virksomheder – men også udvikling af kontrolstrategier med afsæt i EUs krav og forventninger. 
 
Effektiv sagsbehandling 
Som sagsbehandler skal du være administrativt stærk og kunne holde overblik over de igangværende henvendelser på dit bord. I denne stilling er det vigtigt at have gode formulerings- og formidlingsevner både mundtligt og skriftligt, da du vil skulle udforme både oplæg og sagsfremstillinger. 
 
Dine primære opgaver vil være: 
 

  • Administration af ind- og udførselsbestemmelser og kontaktperson til andre myndigheder, f.eks. Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen
  • Sagsbehandling af henvendelser vedrørende kontorets sagsportefølje  
  • Udformning af oplæg til strategiske styring af toldopgaven  
  • Styring af afdelingens igangsatte initiativer i tæt samspil med kontorets øvrige medarbejdere  
  • Udformning af sagsfremstillinger der skal forelægges SKAT’s direktion og/eller Skattedepartementet  
 
Du vil indgå i kontorets samlede stab, som pt. er på 12 medarbejdere. 
 
Administrativt flair og stort overblik 
Din uddannelsesmæssig baggrund kan være en uddannelse internt i SKAT, kontorassistent, finansøkonom eller lignende, professionsbachelor i offentlig administration, finans, revision eller tilsvarende. 
 
Du vil trives bedst på Toldkontoret, hvis du er nytænkende, optimistisk over for forandringer og har lyst til at sætte dit professionelle præg på, hvordan toldopgaven skal løses i fremtiden. Du er glad for at arbejde selvstændigt og tager ansvar for egne opgaver. Da du samtidig kommer til at have en bred kontaktflade og kommunikere med andre myndigheder, skal du være serviceminded og gerne have viden om toldområdet. 
 
Told – din nye arbejdsplads 
Toldafdelingen i SKAT udgøres af ca. 550 medarbejdere fordelt over hele landet. Sammen har vi ansvaret for at levere en god kundeservice samt gennemføre kontrol og andre aktiviteter, der sikrer, at borgere og virksomheder betaler den rigtige told enkelt og effektivt. 
 
Du skal være opmærksom på, at ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIG af Politiets Efterretnings Tjeneste. 
 
Ansøgning og kontakt 
Send din ansøgning inklusiv cv samt uddannelsespapirer senest den 4. maj 2017. Ønsker du yderligere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Ole Morsing på tlf. 4117 5034 i hverdagene fra kl. 8-16. Vi forventer at afholde samtaler d. 17.-18 maj i uge 20, 2017. 
 
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er indtil videre Sluseholmen 8B, 2450 København SV. 
 
Der vil i de kommende år ske en ændret organisering af skatteforvaltningen som led i regeringens plan for ”Et nyt Skattevæsen. ” 
 
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge. 

Praktisk information
Oprettet:
21-04-2017
Udløber:
04-05-2017
Kviknummer:
LJA-45535117
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Offentlig administration
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til: