Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Chefkonsulent med ekspertviden inden for ældreområdet søges til Center for Ernæring og Rehabilitering

Campus Næstved - Ergoterapeut, Fysioterapeut, Bioanalytiker, Sygeplejerske, Offentlig administration

Sydsjælland inkl. Møn
Oprettet:
08-04-2019
Udløber:
26-04-2019

På Professionshøjskolen Absalon er 'Uddannelse som regional drivkraft' en af vores strategiske målsætninger. Vi ønsker at bidrage aktivt til regionens vækst og velfærd gennem udbud af gode og relevante uddannelses- og udviklingsmuligheder.

Til Center for Ernæring og Rehabilitering søger vi nu en chefkonsulent, til at udvikle og lede projektopgaver inden for efter- og videreuddannelse (EVU). Du skal stå i spidsen for projektansøgninger og konsortiedannelse, og vi søger dig, fordi du har lyst til at byde ind med iver og engagement, som en central drivkraft i centret på EVU og ældreområdet. Du evner både at gå forrest, men også at gennemføre de opgaver du sætter i gang. Vi forestiller os, at du kan dokumentere, at du en stærk aktør i både nationale og internationale netværk og har opnået resultater i forhold til hjemtagning af større EVU opgaver.

Din profil

Vi søger dig, fordi du har en grunduddannelse inden for ergoterapi. Derudover har du indgående kendskab til og dokumenteret erfaring med ældreområdet, og har dokumenteret ekspertviden inden for sundhedsområdet. Vi lægger særligt vægt på:

Erfaring med projekt- og konsulentarbejde. Vi har brug for din konsulentuddannelse og erfaring inden for projektarbejde, særligt med styrelser og i større konsortier. Du har dokumenteret erfaring med projektledelse af større projekter og har stor erfaring med skriftlig og mundtlig formidling i forbindelse med disse. Du har måske også publikationserfaring.

Kendskab til uddannelsessektoren. Du har kendskab til uddannelsessektoren, og har også gerne undervisererfaring. Derudover har du erfaring med udvikling og undervisning for EVU.

Du har evnen til at skabe sammenhæng og motiveres af det gode samarbejde. Du kan arbejde selvstændigt og skabe sammenhæng samtidig med, at du forstår at agere i en travl hverdag med mange bolde i luften. Du er en god kollega og ansvarlig sparringspartner for både kolleger og ledelse. Det ligger dig naturligt at skabe, udvikle og vedligeholde netværk både i en national og international sammenhæng, og det ses tydeligt i størrelsen af dine netværk.

Derudover forventer vi os, at du:

  • har en ph.d. skrevet inden for ældreområdet.
  • er lektorgodkendt, da dette vil være en fordel.

Dine arbejdsopgaver

Som chefkonsulent i Center for Ernæring og Rehabilitering skal du arbejde med en bred vifte af opgaver. Herunder finder du eksempler på opgaver som du skal løse:

Projektledelse og fundraisings aktiviteter. Du vil få til opgave at lede projekter i centeret, herunder skal du samarbejde med vores partnerkreds omkring projektdrift. Du skal arbejde med udvikling-, ansøgning- og fundraisings aktiviteter. Derudover skal du løse opgaver i snitfladen mellem forskning og udviklingsopgaver, samt EVU aktiviteter, herunder publiceringsaktiviteter.

Sparringspartner som ekspert for ledelse og kolleger om ældreområdet. Som ekspert skal du kunne agerer sparringspartner for ledelsen, docenter samt kolleger i centret. Dertil skal du bidrage til videnkredsløbet til hhv. grunduddannelserne, forskning og udvikling, samt skabe viden spredning internt og eksternt.

Networking. Du skal være opsøgende på netværk i kommunalt, regionalt, nationalt og internationalt regi, inden for ældreområdet.

Dine kollegaer

I Center for Ernæring og Rehabilitering er vi ca. 60 medarbejdere. Centeret driver grunduddannelserne til ergoterapeut, fysioterapeut og ernæring- og sundhed. Vi har også ansvaret for EVU samt forskning og udvikling knyttet til disse fagmiljøer og uddannelser.

Medarbejderne i Center for Ernæring og Rehabilitering arbejder i højtydende dedikerede teams, med store ambitioner for vores fag. Vi værdsætter en respektfuld og uformel tone i et seriøst samarbejde, hvor høj faglig og kvalitet er i højsædet.

Du vil få fast ansættelsessted på Campus Næstved, men vi forventer du skal bevæge dig en del rundt mellem alle 8 lokationer i Absalon.

Sådan ansøger du

  • Du vil blive ansat som chefkonsulent og efter gældende overenskomst på statens område. Der er mulighed for at forhandle tillæg i henhold til Ny løn.
  • Stillingen er på fuld tid og vi vil gerne have at du begynder hurtigst muligt og senest den 14. juni 2019.
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Uddannelsesleder Ane Kruse 72482273.
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her, https://phabsalon.dk/om-professionshoejskolen-absalon/ledige-stillinger/, eller ved at klikke på 'Søg stillingen' til højre på denne side senest den 26. april 2019.
  • Vi forventer at afholde samtaler den 1. maj og den 8. maj 2019.

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Om Absalon

Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution med 11 forskellige professionsbacheloruddannelser fordelt på i alt otte byer i regionen. Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads. Vi er 750 medarbejdere, og vi har 8.300 studerende på vores uddannelser og 3.500 i efter- og videreuddannelse.

Praktisk information
Oprettet:
08-04-2019
Udløber:
26-04-2019
Kviknummer:
LJA-72345754
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Offentlig administration
Beliggenhed