Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ambitiøs studerende til Kontor for analyse og policy

Digitaliseringsstyrelsen

Storkøbenhavn
Oprettet:
09-04-2019
Udløber:
23-04-2019


Har du mod på varierede og udfordrende arbejdsopgaver inden for digitalisering af den offentlige sektor? Og vil du have indsigt i arbejdet i centraladministrationen? Så har vi brug for dig som studentermedhjælper i Kontor for Analyse og Policy, hvor du vil få analyse-, projekt- og formidlingskompetencer, som du kan bruge i din videre karriere.

Om stillingen
Hverdagen er digital, og i Kontor for Analyse og Policy udarbejder vi analyser og gennemfører projekter, som skal skabe bedre service for borgerne og effektivisere den offentlige sektor. Vi arbejder bl.a. med kunstig intelligens og andre nye teknologier, digital velfærd og samarbejde med andre offentlige parter som en del af løsningen på vores opgaver.

I kontoret hjælper vi også regeringen med at udvikle ny policy på digitaliseringsområdet i samarbejde med andre ministerier og den offentlige sektor. Vores opgaver spænder bredt, men omhandler bl.a. den nye nationale strategi for kunstig intelligens, udbredelsen af digitale velfærdsløsninger og politiske forhandlinger og kommunikation om digitalisering.

Til dette arbejde har vi brug for dig til at:
- deltage i researchopgaver og policy-udvikling
- hjælpe med at udarbejde notater, slides og analyser
- bidrage til sekretariatsbetjening af tværoffentlige styre- og arbejdsgrupper
- formidle resultater, pressemeddelelser mv. på vores hjemmeside
- hjælpe med mødeafvikling og indsamling af data til intern styring
- løse diverse ad hoc-opgaver.

Om dig
Vi forestiller os, at du er i gang med en samfundsfaglig uddannelse som fx scient.pol., polit., econ., scient. adm. eller lignende.

Derudover er vi på udkig efter dig, som:
- har lyst til at arbejde med politik og digitaliseringsprojekter, der rækker på tværs af den offentlige
sektor
- er faglig stærk, ansvarsbevidst, en god formidler og omhyggelig i dit arbejde
- arbejder struktureret og kan holde styr på flere opgaver på én gang.

Til gengæld tilbyder vi dig indsigt i centraladministrationens maskinrum, arbejdet med nationale digitaliseringsprojekter og politiske beslutningsprocesser med mange forskellige interessenter.

Om os
I Kontor for Analyse og Policy er vi ca. 20 medarbejdere, der alle arbejder med politik og analyse inden for digitalisering. Du vil blive en del af en studentergruppe i kontoret samt et større studentermiljø i styrelsen med både sociale og faglige aktiviteter.

”I Kontor for analyse og policy har jeg et stort ansvar i løsningen af mine opgaver. Mine kolleger er dygtige og hjælpsomme, så jeg kan få sparring, når jeg har behov for det. Jeg sætter specielt pris på det unikke fællesskab med de andre studerende i styrelsen – her er både fokus på det kollegiale og det faglige.”
Caroline, studentermedhjælper i KAP

I Digitaliseringsstyrelsen er vi ca. 290 ansatte, der hver dag går på arbejde for at gøre en forskel for den enkelte dansker. Vi har et internt mål om at blive Dan-marks bedste styrelse i den betydning, at vi fagligt sætter barren højt og har et klart fokus på din kompetence- og karriereudvikling.
Du kan læse meget mere om vores arbejde på www.digst.dk

Ansættelsesvilkår
Vi har brug for dig ca. 15 timer om ugen. Du bliver ansat som timelønnet studen-termedhjælper. Arbejdstid og dage aftaler vi nærmere, men vi er fleksible og tager naturligvis hensyn til studie og eksamensperioder.

Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-overenskomst) og organi-sationsaftale for Kontorfunktionører, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.

Flere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Hans Prytz Henriksen på 41 71 87 70 / haprh@digst.dk eller fuldmægtig Martin Eskerod Nielsen på 41 78 22 84 / maeni@digst.dk.

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, karakterudskrift og relevante bilag via vores online-system senest tirsdag 23. april. Vi forventer at holde samtaler i uge 18 og vil gerne kunne byde vores nye studentermedhjælper velkommen hurtigst muligt.

Digitaliseringsstyrelsen opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Praktisk information
Oprettet:
09-04-2019
Udløber:
23-04-2019
Kviknummer:
LJA-72391670
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration
Beliggenhed