Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Akademisk medarbejder med flair for administration og kommunikation søges til Institut for Bygningskunst og Teknologi på KADK

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Storkøbenhavn
Oprettet:
06-05-2019
Udløber:
19-05-2019

Akademisk medarbejder med flair for administration og kommunikation søges til Institut for Bygningskunst og Teknologi på KADK

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) søger en akademisk deltidsmedarbejder til Institut for Bygningskunst og Teknologi.

Vi søger en medarbejder med stærke kompetencer inden for såvel administration som kommunikation, og som har interesse for og erfaring med at arbejde med faglig formidling samt uddannelses- og forskningsadministration. Vi søger en kandidat, der trives i et job med stor opgavevariation og kompleksitet i et engageret uddannelses- og forskningsmiljø. Kandidaten vil arbejde tæt sammen med institutlederen og indgår centralt i instituttets drift og administration samt understøtter instituttets aktiviteter kommunikativt.

Institut for Bygningskunst og Teknologi
Institut for Bygningskunst og Teknologi forener bygningskunst med undersøgelser af digitale teknologiers betydning i udvikling og anvendelse af materialer, bygningskonstruktioners udformning og egenskaber samt bygningers fremstillingsvilkår. Instituttet har fokus på, hvordan teknologier i kritisk samspil med arkitekturen kan berige samfundet og takle globale udfordringer – dette både i dansk og international sammenhæng. Der arbejdes med materialestudier, bygningsfysik og tektonisk innovation. Instituttets forskning og kunstneriske udviklingsarbejde foregår ofte i tætte tværfaglige samarbejder med relevante institutioner og virksomheder over hele verden. Instituttets undervisning er organiseret i 1 bachelorprogram og 3 kandidatprogrammer, som sammen danner ramme om en række faglige udviklingsmiljøer inden for arkitektur og teknologi. Derudover bidrager instituttet til KADK’s tværgående undervisning.
Læs mere om instituttet, programmer, forskning, kunstnerisk udviklingsvirksomhed mv. på www.kadk.dk.

Om stillingen
Vi tilbyder et unikt arbejdsmiljø med afsæt i KADK’s adresse på Holmen. Du vil som akademisk medarbejder på Institut for Bygningskunst og Teknologi referere til institutlederen og assistere denne i instituttets daglige drift og udvikling af instituttet i forhold til KADK’s overordnede vision og strategi.

Du vil bl.a. få som arbejdsopgaver, at:
• bidrage til instituttets udvikling, herunder at udarbejde præsentationer, analyser, oplæg etc.
• bidrage ved mødevirksomhed og studieplanlægning samt understøtte forskerne
• varetage administrative opgaver i tilknytning til KADK’s øvrige administrative enheder fx inden for økonomi, budget, drift og planlægning, personale, service mv.
• formidle og udvikle kommunikationen omkring instituttets aktiviteter
• bidrage til koordinering af eksterne samarbejder - fx med formidlingsprojekter og dimittend- og aftagerrelationer

Arbejdsopgaverne vil være varierede og kan ændre karakter, ligesom andre opgaver kan komme på tale.

Faglighed
Du har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau, flair for administration og erfaring med faglig formidling. Du har erfaring med og interesse for uddannelses- og forskningsadministration.

Vi forestiller os desuden, at du:
• arbejder selvstændigt, tager initiativ og indgår naturligt i samarbejder og teams
• arbejder struktureret, fokuseret og skaber resultater
• har overblik og gode analytiske evner
• har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner, taler og skriver dansk på modersmålsniveau og kan tale og skrive engelsk, er udadvendt og befinder dig godt med at arbejde på tværs af fagligheder
• har en konstruktiv tilgang til at løse problemer, tænker helhedsorienteret og kan se gode muligheder i samarbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning vil ske som akademisk medarbejder i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg afhængig af dine kompetencer og erfaring.

KADK har flekstidsordning, og der vil derfor være mulighed for at have indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdstiden. Stillingen er en deltidsstilling på 27 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgning
Ansøgningen sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen” nedenfor, så den er KADK i hænde senest søndag den 19. maj 2019. Ansøgningen skal sendes i pdf-format bilagt CV og dokumentation for uddannelse. Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.
Vi forventer at holde samtaler i uge 22-23.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Institutleder Natalie Mossin på tlf. 25125233.

Du kan desuden læse mere om KADK og Institut for Bygningskunst og Teknologi på www.kadk.dk.

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Praktisk information
Oprettet:
06-05-2019
Udløber:
19-05-2019
Kviknummer:
LJA-73118118
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig administration
Beliggenhed