Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Akademisk generalist til forretnings- og politikudvikling

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Storkøbenhavn
Oprettet:
21-05-2019
Udløber:
02-06-2019

Vi søger en kollega med interesse for at arbejde med udviklingen af en datadrevet offentlig sektor, digitalisering, brug af data og anvendelse af ny teknologi.

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering er en drivende kraft i arbejdet med at udnytte mulighederne for at bruge data effektivt og innovativt til gavn for samfundet. Vi arbejder med de mest relevante data om vores land og samfund. Vi sikrer, at offentlige data er let tilgængelige og kan kombineres på tværs. Det skaber bedre beslutningsgrundlag og mere effektive løsninger, som kommer hele samfundet til gode. Styrelsen er en del af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Du kommer til at indgå i kontoret Politik og Vækst, der har til opgave at fremme nye værdiskabende anvendelser af data og digital infrastruktur - på tværs af den offentlige sektor og i samarbejde med den private sektor. Kontoret arbejder med formulering af indspil til politiske initiativer og udvikling af styrelsens langsigtede opgaver og forretning.

Dine arbejdsopgaver

Din primære opgave vil blive at omsætte styrelsens faglige kompetencer til politik- og forretningsudvikling. Du får en central rolle i arbejdet med at identificere, kvalificere og modne nye anvendelsesmuligheder for data og digital infrastruktur, der bidrager til offentlig fornyelse.

Du kommer særligt til at arbejde med at kvalificere behovet for en landsdækkende 3d-model af Danmark med henblik på at understøtte digital forvaltning. Andre projekter i kontoret ser på, hvordan styrelsens data og kompetencer understøtter udviklingen af en digital og datadrevet forsyningssektor, hvilken rolle styrelsen har ift. at understøtte brugen af ny teknologi i byerne, og hvordan styrelsen understøtter digitaliseringsklar lovgivning gennem udnyttelse af styrelsens data og kompetencer.

Dine arbejdsopgaver vil bestå i at udarbejde input fra styrelsen til igangværende politiske processer i samarbejde med andre kontorer i styrelsen. Du vil desuden få ansvaret for at drive større analyser og interne afklaringsprocesser med henblik på at komme med bud på nye værdiskabende initiativer.

Dine kompetencer
Vi forventer, at du har en samfundsvidenskabelig uddannelse eller lignende med stor interesse for digitalisering, samt at du:

  • Har kendskab til brug af data i effektiv forvaltning – særligt anvendelsen af geografiske data
  • Har etableret samarbejdsrelationer og håndteret forskellige interessenter med henblik på at opnå løsninger på tværs af forskellige synspunkter og interesser.
  • Har en metodisk og struktureret tilgang til din opgaveløsning og formår at sætte retning på egne opgaver - også i en faglig kontekst præget af flere ubekendte.
  • Er vedholdende, selvstændig og har gennemslagskraft.
  • Har stærke kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt

Vi tilbyder
I kontoret er vi ca. 10 medarbejdere med forskellig akademisk baggrund. Vi har spændende og udviklende opgaver i et engageret og velfungerende arbejdsmiljø med stor faglig spændvidde og fokus på videndeling og samarbejde på tværs. Du får gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som AC-fuldmægtig i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten med mulighed for forhandling af tillæg. Ansættelsesområdet er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med tilhørende insti­tutioner.

Tiltrædelse 1. august.

Ønsker du yderligere oplysninger
Du kan kontakte kontorchef Jens Brandt Sørensen på telefon 41 73 12 66.

Ansøgning
Du søger stillingen online via linket "Søg stillingen". Vi skal have dine oplysninger, dokumentation for uddannelse, ansøgning og CV 2. juni 2019 Samtaler forventes afholdt i uge 24.

Ministeriet ønsker at fremme mangfoldighed, hvorfor alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Viden om data der effektiviserer og skaber vækst
Vi skaber effektiviseringer i den offentlige sektor og vækst i samfundet gennem udbygning af den nationale datainfrastruktur og anvendelse af data, hvor nytten er størst. Vi har fokus på, at data er let tilgængelige via en sikker distribution, og at data kan deles og anvendes af mange på tværs af den offentlige og private sektor. Vi lægger i vores arbejde stor vægt på fællesoffentlige samarbejder og udviklingen af tværoffentlige digitale sammenhænge for data.

Læs mere på www.sdfe.dk
Følg os på LinkedIn (https://www.linkedin.com/company/styrelsen-for-dataforsyning-og-effektivisering).

 

Praktisk information
Oprettet:
21-05-2019
Udløber:
02-06-2019
Kviknummer:
LJA-73442090
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig administration
Beliggenhed