Menu

Afdelingstandlæge til Aarhus Universitet, Sektion for Pædodonti (vikar) (957234)

Health

Østjylland
Oprettet:
12-01-2018
Udløber:
26-01-2018

Aarhus Universitet, Health, Institut for Odontologi og Oral Sundhed (Tandlægeskolen), ønsker at besætte et vikariat som afdelingstandlæge med tiltrædelse den 15. februar 2018 i foreløbig 12 måneder med evt. mulighed for forlængelse. 
 
Stillingen 
Stillingen er på 4 timer ugentligt på Sektion for Pædodonti.  
Du ansættes med reference til sektionslederen. 
 
Arbejdsopgaver 
Afdelingstandlægens opgaver består i at indgå i varetagelsen af de kliniske undervisningsopgaver på klinikafsnittet på Sektion for Pædodonti, herunder deltagelse i klinisk undervisning af tandlægestuderende og involvering i holdundervisning, fremstilling af undervisningsmateriale samt evt. andre undervisningsrelaterede opgaver inden for Pædodonti. Afdelingstandlægen kan inddrages i behandlingsopgaver, udredning og evt. behandling af henviste patienter til sektionen samt andre opgaver, som varetages på sektionen.  
 
Kvalifikationer 

  • Ansøgeren skal være uddannet tandlæge 
  • Ansøgeren skal have betydelig klinisk erfaring inden for fagområdet 
  • Ansøgeren skal kunne varetage undervisningsopgaver af studerende og evt. andre fagpersoner inden for fagområdet Pædodonti 
  • Det er ønskeligt, at ansøger har gode IT-kompetencer og kendskab til klinisk fotografering 
  • Ansøgeren skal stå for og varetage opgaverne i forbindelse af sektionens daglige drift af det kliniske undervisnings- og behandlingsafsnit. Tidligere erfaring med ledelse og administration er en fordel 
  • Ansøgeren skal have evne til at formidle viden til sektionens personale og andre fagpersoner 
  • Ansøgeren skal kunne samarbejde tværfagligt og tværorganisatorisk - såvel i som uden for organisationen  
  • Ansøgeren skal medvirke til at skabe en kultur, der stimulerer til samarbejde og udvikling 
 
Vi tilbyder 
Stillingen som afdelingstandlæge giver mulighed for at arbejde på et højt specialiseret niveau inden for det pågældende fagområde, og du vil komme til at indgå i et inspirerende fagligt miljø med velrenommerede danske og udenlandske kolleger med stor ekspertise. 
 
Yderligere oplysninger 
Kontakt professor og sektionsleder Dorte Haubek, E-mail: dorte.haubek@dent.au.dk 
 
Om Institut for Odontologi og Oral Sundhed 
Arbejdsstedets adresse er Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C. 
 
Institut for Odontologi og Oral Sundhed uddanner medlemmer til det samlede odontologiske team og udbyder fire fulde uddannelser inden for det odontologiske fagområde samt grundforløbet til laboratorietandteknikeruddannelsen.  
 
Instituttet varetager forskning og uddannelse, efter- og videreuddannelse og har desuden en stor klinisk aktivitet.  
 
Læs mere om instituttet på linket her: http://dent.au.dk/
 
Ansættelsesperiode 
Afdelingstandlæger ansættes for en periode på 3 år. Efter udløbet af denne ansættelsesperiode kan der være mulighed for videre ansættelse uden tidsbegrænsning. 
 
Kvalifikationskrav 
Ansættelse som afdelingstandlæge forudsætter odontologisk kandidateksamen samt klinisk faglig ekspertise på højt niveau og erfaring med selvstændig udvikling af klinisk undervisningsmateriale. 
 
Formalia og henvisninger 
Ansøgning 
Ansøgningen skal vedlægges curriculum vitae, eksamensbevis, samt evt. publikationsliste og undervisningsportfolio. Op til 10 af de for stillingen mest relevante publikationer skal medsendes. Såfremt du har en fagkyndig udtalelse inden for samme stillingsbetegnelse (udarbejdet efter 1. marts 2016 på AU, Health), kan denne vedhæftes ansøgningen. 
 
Vedrørende ansøgning og bilag hertil henvises til fakultetets Vejledning for ansøgere (http://health.au.dk/fileadmin/www.health.au.dk/Aktuelt/ledigestillinger/Vejledning_for_ansoegere_til_alle_stillinger_paa_Health.pdf) samt AU's Vejledning til anvendelse af undervisningsportfolio  (http://medarbejdere.au.dk/administration/hr/rekruttering-og-ansaettelse/undervisningsportfolio-ved-ansaettelse/)
 
Ansøgninger, der indsendes på anden vis end via nedenstående online ansøgningsformular eller som modtages senere end ansøgningsfristen, vil ikke blive taget i betragtning. 
 
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge. 
 
Ansøgningsfrist 
Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest: 26/1/2018 
 
Søg online her http://www.au.dk/om/stillinger/deltidsunderviserstillinger/stillinger/Vacancy/show/957234/13322/

Gem i min profil
Kontakt

Health

Se opslag
Vennelyst Blvd. 9
Telefon: -
Praktisk information
Oprettet:
12-01-2018
Udløber:
26-01-2018
Kviknummer:
LJA-54564098
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Sundhed
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til: